søndag den 4. december 2011

Sprøde vaniljekranse med mandler og masser af vanilje

Vaniljekranse med mandler






Vaniljekranse er sådan noget knap 3/4 af den danske befolkning hævder at have den eneste rigtige opskrift på. Du ved nok, den eneste ene - dén som bærer julen igennem og sikrer fred over land og by. Det er helt fint. Vi har også sådan en original størrelse liggende. Naturligvis! Derfor vil jeg heller ikke påstå andet, end at du da kan bage disse for din fornøjelses skyld - og ikke for at trampe rundt i dine håndskrevne, nedarvede juleopskrifter. 


(Morten tilføjer: Man ved af erfaring, at det kan blive set som både blasfemi og helligbrøde at forsøge at indsnige andre opskrifter end netop de originale i de familiære juletraditioner...sådanne noget skal der ikke pilles ved.) 

Opskriften kommer fra min uundværlige faster (der kan du bare se) - som har pillet ved en opskrift...som jeg så har pillet lidt mere ved. Ikke mere pilleri, her kommer vejledningen!


Gretes vaniljekranse

250 g hvedemel
100 g malede mandler  (med skal) - så fint som mel
50 g let groft hakkede mandler (med skal)
180 g rørsukker
190 g smør
1 æg
½ stang vanilje
½ tsk. bagepulver


Fremgangsmåde:

  • Alt æltes sammen og stilles koldt 30 minutter
  • Laves til vaniljekranse 
  • Bages 9-10 minutter ved 200 grader




2 kommentarer:

  1. Det ser hyggeligt og godt ud, Nina. Jeg har lige arvet min oldemors håndskrevne opskriftsbog, med små digte inde i, så "Margits vaniljekranse" må lade livet i år, god uge til dig...
    Camilla

    SvarSlet
  2. Tak skal du have :)
    Jeg er ret misundelig på din oldemors håndskrevne opskriftsbog med små digte i!! Det er den slags små skatte, som er fuldstændigt uerstattelige.

    SvarSlet