tirsdag den 6. december 2011

6.12 Lidt modvægt

Frugtsalat med havtorn
... til vaniljekranse, julekage, kravlenisser, m.m....må der til en gang imellem. 
Frugtsalat af appelsiner, mandariner, sharonfrugter, dadler og havtorn.


Sharonfrugter er super lækre heri, og kan du få fingre i havtorn, er de et fint modspil til de fedladne dadler. Ellers kan du tilføje granatæble, som virker så dragende på øjet :)


Skal frugtanretningen bruges som en dessert, kan du med fordel lave en klassisk, varm vaniljesauce og servere til. Kog en stang kanel med, hvis det ikke kan blive julet nok. 
Råcreme går også an.




- og så kan du jo passende skære skallen af de økologiske appelsiner og tørre dem til senere brug: 
Pulveriseret og drysset med let hånd ovenpå marcipankonfekten 
  • I te
  • I kager, muffins, småkager m.m
  • Blandet/blendet med sukker og kanelstang som alternativ til morgengrødens drys
  • I römertopfen sammen med lammekølle, rosmarin og timian



Du skal blot lægge skallerne på en tør overflade ved stuetemperatur og vente et par dage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar