mandag den 16. april 2012

15.4 Jordbærskum

Ovenpå lørdagens kulinariske oplevelser var et letfordøjeligt mellemmåltid påkrævet. Noget, som ikke tog livtag på kranspulsårerne, ej heller for megen tid i køkkenet. 


Jordbærskum




Dette henrivende, sarte, lyserøde skum opstod i food processorens ivrige mikseskål, da følgende ingredienser satte hinanden stævne:


Frosne jordbær, de sidste fra forrige sommer
1 bæger pasteuriseret æggehvide
et skvæt hyldebærsaft
et jævnt drys flormelis


Æggehviderne blev først pisket stive. Dernæst dumpede jordbærrene til, hvorefter food processorens kniv omdannede alt til et blødt, men dog forholdsvist fast skum. Hyldebærsaften og flormelis kom med til sidst for at søde en smule og give massen et snert af iskold marengs. 
Det er ikke at sammenligne med den slags klistervæsen, man putter ovenpå gammeldags isvafler.
Mængder og endelig anvisning kommer med næste sæsons jordbær. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar