Ja, så gik den påske.
Der blev ikke ofret mange minutter på lediggang, løjer i køkkenet eller fri leg med kameraet - til gengæld har der været masser af kvalitetstid sammen med vores familier.
Vi er blevet trakteret med mørt, mørt lammekød, lækre kager, fiskeretter, m.m. - men det er altså forbigået kameraets opmærksomme linse. Men ikke vores maver...
Jeg fangede dog dette billede i dag hjemme hos mine svigerforældre:
Cookies med mint-krokant |
Vi fik lov til at prøvesmage min svigermors berygtede og berømte cookies, inden de blev pakket forsvarligt ned og gemt af vejen til den nært forestående konfirmation i familien.
Fred hvile over land...
Da solen gik ned og roen indfandt sig, havde jeg tid til at lægge de sidste streger på et mønster, der skal pryde nogens overkrop. Ikke min.
Tilbage på sporet.
Aftensmaden blev nemlig lidt af en oplevelse i dag i kraft af denne velkendte størrelse: pølsehorn.
Hold nu fast; I forstår vel rigtig nok at feste igennem, hva'?!
Nemlig. Vi tager den til det absolutte maksimum.
Dette er intet mindre end Pølsehorn Forklædt Som Hotdogs
Vi havde en agurke-løg-granatæble-salsa fra den anden dag, som uventet kom til at agere tilbehør.
Pølsehornet blev skåret op, og salsaen kom på. Der manglede ret beset kun en lun Cocio, som med kærlig hånd var blevet vendt på pølsebodens brød-luner-rist.
Der blev spist mange pølsehorn den aften...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar