En flig af historien

Kalenderen fortæller mig, at det i dag er den 5. maj. Kigger jeg ud af vinduet, kan jeg se, at foråret endelig har taget føringen, og alting pibler velvilligt frem. Naturen er sart forårsgrøn, og en velbehagelig fornemmelse har listet sig ind i vores liv. Det er faktisk ikke så tosset. 

Af samme årsag kan jeg, med mine sparsomme 32 år, godt have svært ved at sætte mig ind i den alvor vi i Danmark, i en ikke så fjern fortid, var tvunget ind i. Jeg ved godt, at mine bedsteforældre og oldeforældre har oplevet en tid, som har været både grusom og svær at komme igennem - også helt ned i de lavpraktiske detaljer - men jeg kan godt have svært ved at forstå det - sådan helt ind i sjælen. 

Jeg oplevede dog en flig af denne "verden af i går", da jeg forleden sad med en gammel husholdningsbog i mine hænder. Min kollega, Nynne, deler min fascination for gamle kogebøger, og en dag havde hun denne bog med, som jeg gerne måtte låne og kigge i. Bogen har været hendes farmors, og den rummer derfor også en stor affektionsværdi for hende. 

Bogen er smuk på sin egen måde; en bog, som gennem årene er blevet slidt med helse og har opnået en særegen smuk patina. Et hæfte fyldt med opskrifter og gode råd nedfældet af en nygift husmor. Foruden opskrifter og gode råd er der sirligt nedskrevet det aller første budget over den beskedne husholdning på to personer. Det i sig selv er for mig interessant læsning - men hvad der tog pusten fra mig var siden, hvor jeg pludselig så den smukke skrift skrive  ordene: "Brugt til Fredsdagen" 

Det har været en stor udgiftspost i forhold til de andre udgifter anført på siden. En begivenhed så vigtig, at man ikke skævede til smalhals og knappe forhold. 
Lidt længere nede kan man se, at der er indkøbt gardiner. Det kan selvfølgelig være fordi hjemmet er nyligt stiftet - men det kunne også være fordi de forhadte mørklægningsgardiner for stedse var revet ned i glædesrus og behovet for noget lyst og venligt endelig var til at imødese. Jeg ved det ikke, og det gør i virkeligheden ikke så meget. Det, der betyder noget var dette håndgribelige bevis, som på en yderst menneskelig og nærværende måde bragte lidt historie med sig, og som gjorde det lidt nemmere af finde en ærbødighed for en dato, som ellers kan føles uvedkommende og fjern. 

Der brænder lys i vores vinduer i aften.  

Note: Man fik at vide, at tyskerne havde overgivet sig om aftenen den 4.5, men først næste morgen trådte kapitualtionen i kraft - derfor ser man nogle gange lys i vinduerne begge datoer.