Det slår mig, at årets første høst er i fuld gang.
 |
| Rabarbersaft med citron og vanille |
Bum.
Her går man hvileløst rundt og spejder ud i horisonten. Eller, det vil sige; spejder hvileløst henover køkkenhaven for at se, om de små grønne og ranglede planter har formastet sig til at vokse det kvarter, man har ladet grønt være grønt, og drukket sin retfærdige kaffe.
Man er fuld af optimisme over denne spirende periode, og forventningerne stiger parallelt med hvert frø, der nænsomt proppes ned i jorden. En optimisme, der allerede på nuværende tidspunkt nærmer sig urimelige højder. Ligesom sidste år. Og forrige år - og året før det...og i snorlige række tilbage til - ja, den tid, hvor det kan være lige meget.
Forventning og optimisme er godt, men endnu bedre er det, når man også får lov til at opleve noget lige her og nu. Og sådan er det med....
 |
| Min skønne nevø og en temmelig farlig rabarber |
At være overset ligger ikke til deres natur, men de er måske nok sat lidt i parantes, når talen falder på de ting, der kan høstes i egen have. Gulerødder, jojo. Rødbeder, helt sikkert! Men rabarber??
Rabarber er i sig selv geniale, fordi de som noget af det første står klar, når vi trænger allermest. Breder deres store, grønne skærme ud, og skjuler de glødende farver under sig. Venter pænt indtil vi får øjnene op for deres tilstedeværelse.
Jeg har bare aldrig betragtet rabarber på niveau med de andre afgrøder, der følger efter. Måske fordi de (bortset fra pladsen) aldrig gør et nummer ud af sig selv; de kommer uden man rører en finger, de skal ikke hyppes, hypes eller pusles om - de vælter blot trofast op af jorden hvert eneste år. Havde de været bare en anelse besværlige, betragtede man dem måske også fra en mere ærbødig vinkel.
I hvert fald:
Kære rabarber. Jeg er overmåde tilfreds og glad for din tilstedeværelse. Du må gerne vælte op og brede dig på din egen rabarberske facon i min have, så længe du lyster. Jeg for min del skal gøre hvad jeg kan for at nyde godt af overfloden!
Så til opskriften på en sart rosa drik, der kan indtages af børn som ældre tanter uden tænder:
1a)
Ingredienser: Vand og rabarber - så mange rabarber du har/vil bruge
Fremgangsmåde:
- Kom groft skårne rabarber og et par strimler citronskal (uden det hvide) op i en gryde.
- Hæld vand på til det knap dækker.
- Kog, til rabarberne mister strukturen. Hæld da vandet igennem et klæde, så rabarberne kan sies fra - evt. ved hjælp fra en rigtig saftpose i et stativ.
1b) Når vandet er løbet fra rabarberne, skal væsken måles:
- For hver liter usødet saft skal du nu tilsætte 400 g sukker, saft af ½ citron og ½ tsk. vanillepulver. Saften koges op eller opvarmes, indtil sukkeret et opløst.
- Blandes med iskoldt vand inden servering. Kan opbevares minimum 3 uger på køl, men saften kan ligeså vel fryses i mindre portioner.
Hvordan har vi det med nonoxalsyre? Kan jo reducere sukkermængden en del...? Men er det et skidt produkt - eller ødelægger det smagen osv?
SvarSletKh Lærke
Vi har det som udgangspunkt fint med nonoxalsyre :)
SletJeg har dog ikke selv brugt det her, fordi man til saft bruger rabarberne fortyndet, og fordi vi herhjemme ikke drikker litervis dag efter dag.
At det skulle have noget af gøre med sukkermængden har jeg svært ved at forholde mig til - dét har jeg aldrig hørt omtalt før, men nonoxalsyren ødelægger i hvert fald ikke smagen.
Hvis man ikke drikker saftevand nu her og hele tiden, behøver man heller ikke tænke på sukkerindholdet....du ved...lidt men godt... Det måtte jeg bare skrive!
God fornøjelse!
Jeg er helt enig mht til sukker - hader rent ud sagt lightprodukter ;-) tænkte bare på det snusfornuftige i at spare på den gode økologiske rørsukker, jeg helst bruger ;-) synes jeg engang har læst at ved at neutralisere syren i rabarberne skulle man kunne spare på sukkeret, men måske er den en and? Og så her sidst i maj ;-)
SvarSletHalløj:)
SletDer er mange steder, hvor man kan erstatte sukker med andre ting - men i saft og sirup kan det være svært at gøre noget uden at den rene smag forsvinder. Om det med nonoxalsyren kan hjælpe, ved jeg ganske simpelt ikke. Men gør du forsøget,vil jeg gerne vide hvad slutresultatet bliver!
Sukkermængden vil i øvrigt svinge fra sort til sort. Derfor må man smage sig frem - herforuden er det også tit en smagssag, hvor stærk man kan lide den.
Jeg glemte også at skrive, at vanille i sig selv forstærker følelsen af "sødt" i mad. Ved at have dette krydderi tilstede, kan det også være, at du kan lege lidt med sukkermængderne på denne måde.
SletKh Nina
Nina - tak for inspiration! For i eftermiddag arriverer der to bundter rabarber. Nu ved jeg, hvad jeg vil lave med dem. Iøvrigt: Giver det mon mening at lave noget med pulpen, eller er den helt uden smag? Jeg tænkte i bagværk eller noget?
SvarSletGod dag til dig og dine
Kh,
Maj Brir
Hej Maj Brit. To bunder rabarber er ikke det værste at få ind ad døren :D
SletJeg har ikke selv forsøgt med pulpen, men tanken er da indlysende - og rigtig god!! For det første har du jo en temmelig kogt kompot/marmelade, hvis du blot tilsætter sukker - så det kan man gøre, hvis man har lyst.
Ellers,som du jo selv skriver, kan du sprede det ud i bunden af en tærte, komme tyndtskårne nye rabarber ovenpå og drysse med en blanding af farin, hvidt sukker og pulveriseret stjerneanis. Et gitterlåg henover og så ellers bare bage tærten. Creme fraiche eller flødeskum kommer vi ikke udenom...Rigtigt godt forslag med genanvendelsen!!
Kh nina