Vi har haft en fest.
En fest med rabarberstænglerne - og bladene.
Først kunne man hive og trække de drabeligt store stænger op (og drabelige; dét er de, hvis man som yngste hjælper er bare 3 år). Så kom turen til at hugge bladene af. Stænglerne kom op i en hyggelig kurv, blev vasket og snittet ude på terrassen, smidt op i en gryde og sat til at koge med vanille og citron. Da det var gjort, lå bladene tilbage og lokkede.
Vi byggede - og jeg beklager, at der ikke kom et billede herfra - en totalt sej miniaturehule af grene og så de vildt store rabarberblade. Tilpas stor til at to børn på 3 og 5 kunne krybe derind og gemme sig for deres far. Moderen vidste naturligvis intet om børnenes akutte forsvinden, men de højlydte fnis og små ben, der spjættede ud fra bladene var vel afslørende....
Af stænglerne kom den yndigste rabarberdrik, som jeg kun kan anbefale dig at gå igang med snarest.
 |
| Rabarbersaft |
Man kan godt drikke temmelig meget af den slags, når forårsfornemmelserne er over én!
Så dejligt et foto af en lille alf :)
SvarSlethilsen fra den stolte mormor
Så stor en dreng...og dog så lille :) Han er godt nok ikke til at stå for!
Slet