lørdag den 5. januar 2013

Dogmedage



Dogmedage er vigtige. Det er de, fordi de rykker rundt på gråvejrsdage og nedadgående mundvige. Gør de kedelige ting spændende - eller i hvert fald lidt mere interessante. Dogmedage er hvad man gør dem til, og det er sikkert og vist, at der altid flytter en håndfuld dage af denne karakter ind, nøjagtigt samme tid, som rakketerne futter ud. Eller op. 

Jeg holder af nytåret. Alt det nye, der venter forude og alt det velkendte, man glædes ved at hilse på igen. 
Noget af det, som gør tiden omkring nytår så særlig for mig, er at køkkenskabene, de to frysere, bryggerset med...flere skabe og endelig skuret med de sidste æbler og kvæder bliver endevendt. Før der kommer orden, må kaos herske. Og det gør der, skulle jeg hilse at sige. Mængden af juleknas er stadig truende og der er sære poser i fryserne, som ingen kan huske noget om. 
Der er ikke bare lavvande i budgettet; der er også et ønske om at lade det overdådige juleorgie blive mødt af en hverdag, som står i kærkommen kontrast hertil. Det der med nidkært vægttab og askesefyldte klidboller bliver der ikke gjort særlig megen dyd ud af. Der er for mange gode rester, som kræver sin kærlighed. Der bliver i stedet kastet ret megen iver ud i projektet med disse såkaldte dogmedage. 

Princippet er enkelt:

  • Vi køber kun de råvarer, som vi ikke kan undvære. Resten skal komme fra fryserne, køkkenskabene, haven og køleskabet. Der er en sirligt nedskrevet liste over ting fra frost, der skal bruges - og der bliver streget hver dag. 
  • Der må ikke puttes noget på frost - bortset fra brødbagning, hvor man har bagt for meget.
  • Dogmedagene lukkes og slukkes, når indholdet i fryserne atter når et acceptabelt niveau. Når grønkål og jordskokker har haft deres glanstid på bordet i så mange afskygninger, at man skylder dem at holde en pause. Når man slet og ret syntes, at man har gjort et hæderligt stykke arbejde. 
Sprød salat med æbler, saltede peanuts, krydderurter og fint skåret (og skrællet) stok af broccoli

I skrivende stund kan man således glæde sig ved tanken om følgende på frost:


  • 1 andelår, der venter på at blive taget nænsomt hånd om. 
  • 1 suppe, der går under navnet "skal pimpes - hjælp denne suppe!" 
  • Cuvette i appelsin- og løgsauce
  • Fåre-grillpølser fra min kære faster - og dem glæder jeg mig særligt til - har endnu ikke smagt dem, da det var en julegave til mig.
  • Udefinerbar gryderet til 1 person. Den glæder jeg mig ikke synderligt meget til.
  • 1 stor pose brød til karamel brødbudding med æbler
  • 1 poser rugbrøds-endeskiver til øllebrød eller ymerdrys
  • Grundsauce til en god karrysuppe
  • hvidebønner, kidneybønner, hjemmelavet pesto i små poser fra i sommers
  • ... plus 437 små andre poser med hyggeligt indhold, der venter på anvendelse. 


Nytårsfortsæt
- navn og dato på hver pose, der ryger på frost!
Knap så spændende - men man er vel blevet voksen.

5 kommentarer:

  1. Åh ja det ville være rigtigt dejligt, hvis man havde husket dato og indhold inden nedfrysning, men som oftest står jeg med alle de andre købmandsvarer der også skal puttes væk og på plads og så ryger det bare i fryseren og er væk og glemt...
    Måske jeg skulle dele dit nytårsfortsæt ;o)
    Go' appetit! Vibeke

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - jeg husker jo desværre, at det ikke er første gang, jeg giver mig selv denne udfordring.. Det er måske derfor det med nytårsfortsæt er så god en idé. Så kan man i hvert fald 1 gang om året få muligheden for at rette op på den dalende disciplin!

      Slet
  2. skønt indlæg! og hvor kender jeg alt for godt problematikken. hehe det er et helt særligt studie at forsøge at tyde indholdet af dybfrosne poser med udefinerbart indhold : )

    god søndag!

    SvarSlet
  3. Åh, hvor jeg kender det, kære Nina. Samme fortsæt står jeg med hvert år, og eneste løsning må være en mindre fryser! Men det skaber jo så nogle andre problemer...:-) Merete

    SvarSlet
  4. Jeg tror de fleste med fryser kender til dette fænomen! Og jeg tror også, at de fleste giver sig selv et fortsæt om at blive bedre til det med mærkningen - hvis altså ikke,at man griber til den drastiske model og køber et mindre, mere overskueligt skab til frost, som du skriver, Merete....men jeg er klar på at forblive naiv lidt tid endnu og kaste mig ud i projektet med datomærkning og sprittush på poserne :)

    SvarSlet