tirsdag den 30. maj 2017

Bee's wrap - alternativ indpakningsmateriale til fødevarer


På min instagramprofil postede jeg for et stykke tid siden et billede af det genanvendelige indpakningsprodukt Bee's wrap.
Jeg havde nemlig - i et momentalt økonomisk svagt øjeblik - lukket øjnene og trykket på bestil-knappen inde på Fuglebjerggaards webshop, hvor jeg ved et tilfælde faldt over produktet.
Efter utålmodig kredsen i dagevis om postkassen, posten, postbilen, ja i det hele taget alt, der kunne ligne en hårdt plaget stakkel fra Post Nord, dumpede pakken endelig ind hos mig.
Stykkerne var sirligt foldet sammen og pakket ind i en miljørigtig farvet og nydelig emballage, som tavst påbød mig at blive åbnet med forsigtighed.

Lidt stive, bivoksduftende stykker stof gled ud af pakningen og ned i mine hænder. Jeg foldede dem ud og forsøgte straks at pakke det rundt om kanten af en skål, den nærmeste bolle, det halvt overskårne æble...Alt fungerede.

Jeg bruger stykkerne i mine børns madpakker med undtagelse af stærkt lugtende madvarer. Til det afkølede, men nybagte rugbrød. Til skålen med salat fra aftensmaden. Til hård ost og til yndlingsspegepølsen. Til snart sagt alt.



I lang tid har jeg ledt efter et alternativ til det, jeg normalt pakker mine børns madder ind i: husholdningsfilm
eller madkassepapir. Såvel film som fedtbehandlet papir tilbyder ikke god nok mavefornemmelse i forhold til eventuel skadelig indvirkning på kroppen. Jeg er måske sart, men fornemmelsen er grundlæggende forkert, og det vælger jeg at reagere på. Bee's wrap indeholder: økologisk bomuld, harpiks og bivoks.  Jeg forventer at kunne bruge stykkerne op mod 100 gange, og når de en dag er slidt op, klippes de i små strimler og smides i komposten. Slut.

Jeg skulle til at skrive, at den eneste form for malurt i bægret bestod i et ønske om selv at skære sit stof til i stedet for at stå med nogle lidt utilpassede stykker, som jeg ikke er 100% tilfreds med. Det kan nu også købes. Fino kanino!


Niks, nej og på ingen måde: indlægget er ikke sponsoreret af andet end min egen begejstring for et produkt, jeg simpelthen er glad for at have omkring mig i min hverdag.




søndag den 21. maj 2017

Det er tid til at lave den fineste te af hvidtjørn!


En weekend med det smukkeste vejr er ved at rinde ud. Kolonihaven har dannet ramme for hygge, en ualmindelig fin cykeltur rundt om Brabrandsøen, fisketure, grill, havearbejde, mere indretning og afslapning. Højst tiltrængt. Faktisk havde vi alle en følelse af at have sommerferie.

Da vi i formiddags fandt cyklerne frem og tog på tur, kunne jeg se, at hvidtjørnen blomstrede overalt langs søen. En interimistisk opbevaring blev arrangeret, og så gik vi ellers i gang med at plukke de sarte blomster og blade, for begge dele kan anvendes.
Nu skal de tørre, indtil der end ikke er spor af fugt tilbage. Du kan gøre det på en helt almindelig bagerist ude i solen eller bag et vindue, hvor solen skinner flittigt ind. Det, der er væsentligst er luft under blade og blomster.
Når de første efterårsstorme sætter ind og rusker i huse og træer er der næsten ikke noget så fint som at lægge et par buketter i et glas og hælde kogende vand over. Blomsterne folder sig smukt ud og ligger i bunden af glasset som transparente, helt friske blomster, og bladene får deres dybgrønne glød igen.
Hvidtjørn er godt for meget - bl.a. dit hjerte, så drik teen med nydelse, velbehag - men som med så meget andet (bortset fra kanelsnegle), uden at overdrive...
Nyd søndagen!


søndag den 14. maj 2017

Spidskålssalat med gojibær, blåbær, citron og parmesan


Spidskål i sig selv smager pragtfuldt, men sat sammen med disse øvrige lækkerier får alle smagsparametre lov til at gøre sin indflydelse gældende - og det gør denne salat til én af mine absolutte yndlingssalater.

Brug et fladt fad frem for en dyb skål. Den fortjener diameter, beundring og nydelse!

Ingredienser:
½ spidskål
½ knoldfennikel
1 håndfuld rucola
1 spsk. finthakket løvstikke
Fintrevet skal af ½ citron
3 spsk. fintrevet parmesan
1 håndfuld gojibær
1 håndfuld blåbær
1 spsk. god balsamico rødvinseddike
3-4 spsk. koldpresset rapsolie

Fremgangsmåde:
  • Skær spidskål og fennikel meget tyndt, helst på et mandolinjern eller råkostmaskinens fineste skive. (Bliver det for groft, er det en tvivlsom og lidet æstetisk fornøjelse at få balanceret op på gaflen og helt ind i munden) Bred det ud på et fad.
  • Hak rucola og løvstikke og drys det ud over sammen med citronskal og parmesan.
  • Tilsæt gojibær og blåbær og hæld endelig balsamico og olie henover i tynde, men gavmilde stråler
  • Kan holde sig et døgns tid i køleskabet

søndag den 7. maj 2017

Den lykkelige ejer af en kolonihave!

En regnfuld søndag for knap to måneder siden kastede jeg det allerførste blik på et lille, gråt træhus på en 900 m2 stor grund.



Det synede ikke af alverden, og jeg havde en fornemmelse af at husets sjæl kunne trænge til at låne lidt fra lidt Pippi Langstrømpe, så den fri iværksætteridyl kunne blomstre lidt mere op.

Alligevel var der ét eller andet over det, som gjorde, at jeg måtte derud igen - og igen.

Det lille grå hus har nu været mit i godt en måned og venter kun på at blive taget rigtigt i brug, blive knuselsket, brugt og gjort til den bedste plet i verden.


Jeg købte det uden møbler, og jeg har derfor været det faste indslag hos div. brugtvare-terminaler og genbrugsforretninger i Aarhus og omegn efter guld og oversete skatte. Det er vidunderlig jagt, og den efterfølgende indretning ligeså!

Der er blevet slæbt alt fra halmballer, frugtbuske, surdeje, værktøj, kommoder, madrasser, borde og stole og 189 andre ting ind gennem havelågen - og vandringen er slet ikke overstået endnu.




 Der er dog ved at være så meget ro over tingene, at jeg også er begyndt så småt at omdanne grunden fra grøn plæne og knæhøjt ukrudt til et sted, hvor flerårige buske, stauder og træer står side om side med de hurtigt omsættelige ting, der komme til at gro så mange steder som muligt.  



Pt. er der sat solbærbuske, hvidløg, purløg, oregano, rosmarin, kartofler, stiklinger af skovjordbær, rabarber, jordskokker og løvstikke i jorden. I løbet af de næste to uger er planen at få gravet højbed nr. 2 færdigt og løsnet jorden så meget, at den kan sås til med børnevenlige frø af to lige så venlige børn. Ærter, radiser, salat...og stangbønner til mig, tak.



 - Dette er et forsøg på at sætte kartofler uden at endevende et bed først. Princippet er taget fra Tycho og Kamilla på Friland, der blandt en masse andet spændende også arbejder med denne teknik. Det er første gang jeg forsøger, men om ikke andet er spændingen og nysgerrigheden så stor, at det allerede nu er det hele værd. Er du interesseret i at læse mere, så klik dig ind på deres hjemmeside: permakulturhaven.dk
Da jeg købte huset, satte jeg mig en enkel, men ganske klart princip, som helt overordnet tegner et billede af, hvilket sted, dette kommer til at blive:
  • Der skal ikke fragtes grøntaffald fra grunden. Det, der vokser op, skal fortsætte med at blive på stedet. Kvashegn kommer til at akkumulere hækaffaldet fra klipningen to gange om året, og to store kompostbeholdere kommer på skift til at klare det øvrige grøntaffald. Mit håb er, at grunden stille og roligt udvikler sin egen natur i naturen. Hvor tingene godt nok er styret efter min hånd, men hvor diversiteten er markant, og den grønne ørken; græsplænen, bliver holdt på et minimum.   


Hver lille ting der sker, er en fornøjelse i sig selv. Processen er mindst lige så fantastisk som det endelige resultat.
Nu er jeg i gang!