Det er vist ikke første gang jeg sætter dén overskrift på dagens indlæg. Det er nok heller ikke den sidste. Så er du ligesom advaret og forberedt.
Du skal i stedet for have historien om en kogebog, som jeg sætter meget pris på:
Forfatteren Lene Hannestad har med denne kogebog indfanget den særlige stemning, der knytter sig til årstidernes skiften.
På en indlevende facon skriver hun om forventningen til det, som følger i kølvandet af en ny årstid: sprængt summerbuk, grønne asparges med parmesansmør, ovndampet pigvar på urtebund, rabarberflødeis med kompot - og indimellem/kombineret med disse sanselige opskrifter titter anekdoter fra såvel barndommen som voksenlivet op på en velfungerende måde. Naturligvis er det fortællinger med direkte reference til mad.
Det er en kogebog uden så meget som et eneste fotografi. I stedet er den fyldt med smukke akvareller og forfatterens personlige vinkel knyttet til hver eneste opskrift, så man kommer endnu tættere på den oplevelse hun selv har af maden og den særlige årstid, der følger med.
Når der skal bages varme hveder, kan det kun lade sig gøre fra denne kogebog.. Det kan man i øvrigt se her: varme hveder.
Ikke mere snak - jeg skal ud og kigge lidt på min surdej. Tale lidt til dens bedre jeg.
I morgen skulle der gerne være sket noget - eller nok i hvert fald. Nok til at jeg kan gå videre til næste skridt...
Viser opslag med etiketten Kogebøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kogebøger. Vis alle opslag
tirsdag den 14. februar 2012
mandag den 24. oktober 2011
24.10 Knap så feminin aftensmad
Hehe..
Jeg kunne naturligvis godt lægge et nydeligt billede ud på bloggen udelukkende med kødet - hvor ben, fedt, sener, m.m. er dømt ude og fraskilt fra det mere populære kød. Dog er der nu noget grundlæggende rart ved at se et stykke kød sådan lidt fra den grovere side. Føle sig lidt i familie med Obelix, omend det så må være som den magre tante; jeg får nok aldrig lov til at fortære et helt vildsvin selv...jeg nøjes med at dele en grise-skank med min familie!!
Simremad er ved at vinde indpas efterhånden som vi træder ind i efteråret og vinterens rækker. Mad, som tilbyder lidt mere substans end en kold melonsuppe, og som varmer ned i de kolde tæer og ud i de stive fingre.
Skanken (atter et køb fra johannesminde; økologisk gårdbutik med egne dyr - et anbefalelsesværdigt sted) simrede i ovnen 3 timer sammen med øl, bouillon, friske laurbærblade, rosmarin, forskellige urter samt lakridsrod. En såkaldt "hot pot" fra Arne Astrup og Claus Meyers "Spis igennem" (Politikens forlag 2007) - jeg vil nu nok tilsætte stjerneanis næste gang for at fremprovokere mere lakridssmag.
Bortset fra dette, er det klart en ret med potentiale. Jeg smed bagekartofler ind i ovnen, da der var en time tilbage - med andre ord særdeles gæste-venligt mad. Vi havde nu kun gæster i form af kuldskære edderkopper og andet i samme dur - og de tæller ikke. Men princippet er godt.
Selve bogen er også én af de kogebøger, jeg vender tilbage til igen og igen. De første 84 sider er refleksioner over vores samfunds forhold til mad, til sundhed og til madglæde. Bogens budskab er da også, at vi skal nyde vores mad uden skyldfølelse, at man skal vedkende sig glæden ved et veldækket bord - og at dette sagtens kan lade sig gøre via opskrifter, som ikke vil lade nogen savne noget. Alle opskrifterne har en fedtprocent på under 30, men det med fedtprocenten bekymrer mig ikke så meget; jeg har mere blik for, at opskrifterne faktisk også forholder sig til sukker på en afslappet måde, hvor mængderne ikke overdrives - men heller ikke bandlyses.
Glimrende bog. Ham Claus han kan nu noget..
søndag den 16. oktober 2011
16.10 Anmeldelse af chokoladekogebog + opskrift
Ovenstående kogebog "Chokolade delikatesser", skrevet af Christine France i 1996 (Lademann) købte jeg tilbage i '97, og den har fulgt mig siden. De fleste opskrifter er efterhånden prøvet, fundet acceptable og brugt op til flere gange.
- "Marengspyramide med chokolademascarpone" tog jeg med til et bryllup engang.
- Magisk chokoladedessert", hvor desserten deler sig i to lag; en saftig kage øverst og en blød chokoladesauce underst, er simpel og hurtig at lave - men smager pragtfuldt med vaniljeis.
- "Brownies med nødder og chokolade" lavede jeg til vores datters barnedåb - med mintchokolade i.
- for blot at tage et par eksempler.
Sidste opskrift jeg havde fingre i, hedder "Filosnegl med chokolade, dadler og mandler" - og den har jeg, ja lad os bare indrømme det, lavet temmelig mange gange som dessert til min fødselsdag. De fleste dage året rundt beskæftiger jeg mig med mad, som på forskellige måder overrasker eller udfordrer i kraft af nye tilberedningsmetoder eller nye ingredienser. Af samme årsag er det en lise for min sjæl at gribe fat i denne opskrift og vide, at resultatet bliver akkurat som sidste år.....og siden jeg tilfældigvis ikke har fødselsdag mere end een gang pr år, når jeg aldrig at blive træt af den!
Hvad gæsterne mener, er i et fødselsdagsbarns egoistiske tankegang bedøvende ligegyldigt.
Du får opskriften, fordi den ikke længere er den samme, som den der er i bogen - ikke fordi originalopskriften ikke er god - jeg manglede bare en del ingredienser for år tilbage, og kom frem til denne nye udgave i stedet for - man kan vist kalde det for "en variation over samme tema". Rester er gode at nyde kolde som konfekt til aftenskaffen.
Filodejsstykker med dadler og chokolade:
Ingredienser:
1 pakke filodej, optøet
40 g smeltet smør til pensling af filodejen
-
Fyld:
75 g smør
120 g mørk chokolade
120 g mandler, malede (med skal)
120 g dadler uden sten, fint hakkede
6 spsk. cognac
2 store spsk. bitter appelsinmarmelade, blendet
Evt. 2 spsk. tørrede tranebær, fint hakkede
Fremgangsmåde:
- Start med fyldet:
- Smelt smørret og chokolade
- Tilsæt de øvrige ingredienser og bland det hele godt sammen.
- (Det var nemt! Jaa... jeg har heller ikke påstået det modsatte..)
- Lad dette køle af i køleskabet, indtil massen er stivnet nok til, at den kan formes
- Bred så filodejen ud, så du har et enkelt stykke foran dig.
- Pensl stykket forsigtigt med det smeltede smør, og læg et nyt stykke filodej ovenpå.
- Gentag, indtil du har 4 lag.
- Bred fyldet ud - se billedet - og rul sammen til en lang rulle.
- Put den (og de øvrige ruller) i en form, som du har smurt med smør, og sørg for, at de ligger tæt sammen. Pensel med smør, og bag rullerne ved 200 grader i 20 minutter - eller til gyldne.
- Køl let af og skær stykker på skrå, som du serverer med vaniljeis og appelsinsukker*
Det kan vi ikke have:
APPELSINSUKKER
Filostængerne rulles
mandag den 26. september 2011
26.9a Moro East - en anbefaling
Det er på tide at få en kogebog på banen; denne gang en engelsk kogebog fra 2007 med rødderne solidt plantet i den spanske og marrokanske madtradition.
Den er værd at tage fat i, fordi den placerer sig i sin egen, lille klasse, i sin tilgang til retternes opståen og forudsætningerne for deres tilblivelse.
I det, der virker som usle kolonihaver i East End ved London, frembringes smukke og appetitvækkende retter. Fotograferet med en autenticitet, der fremhæver skønheden og stoltheden i såvel de slidte omgivelser som de beboere, som befinder sig der. Alt dette får retterne til at fremstå upyntede og meget indbydende, omend naturligvis anrettede til ære for en kameralinse...
Jeg vil dog sige, at man skal have lyst til at arbejde med krydderurter og krydderier for at have fornøjelse af denne kogebog.
På nuværende tidspunkt er kolonihaverne revet ned for at give plads til Olympiaden i 2012
Forfatterne Sam & Sam Clark står tillige bag kogebøgerne; "Moro: the Cookbook" og "Casa Moro", der ligeledes omhandler madlavning og indsigt i det spanske og marrokanske/nordafrikanske køkken.
Den er værd at tage fat i, fordi den placerer sig i sin egen, lille klasse, i sin tilgang til retternes opståen og forudsætningerne for deres tilblivelse.
I det, der virker som usle kolonihaver i East End ved London, frembringes smukke og appetitvækkende retter. Fotograferet med en autenticitet, der fremhæver skønheden og stoltheden i såvel de slidte omgivelser som de beboere, som befinder sig der. Alt dette får retterne til at fremstå upyntede og meget indbydende, omend naturligvis anrettede til ære for en kameralinse...
Jeg vil dog sige, at man skal have lyst til at arbejde med krydderurter og krydderier for at have fornøjelse af denne kogebog.
På nuværende tidspunkt er kolonihaverne revet ned for at give plads til Olympiaden i 2012
Forfatterne Sam & Sam Clark står tillige bag kogebøgerne; "Moro: the Cookbook" og "Casa Moro", der ligeledes omhandler madlavning og indsigt i det spanske og marrokanske/nordafrikanske køkken.
onsdag den 3. august 2011
3.8 Gamle kendinge
Dem har vi da vist set før!
Nemlig. For det er mad med pondus og substans. Mad, der holder.
Findes under kategorierne kød og pålæg samt opskrift på knækbrød - hvis man havde lyst til at gå i køkkenet.
- Og så er det gode ting at putte i en madpakke. Den madpakke, den madpakke....!
Så er det kogebogstid.
Eller måske ville det være mere passende at kalde det for kogebog- OG god underholdnings-tid.
Her er der nemlig tale om lige dele godt læsestof og opskrifter broderet ind i hinanden, så man simpelthen er nød til at læse bogen fra ende til anden. Hvem vil gå glip af at høre om den kommunalt ansatte byggetekniker Maurizio Tomassini, for hvem eftermiddagens kaffepause på den lokale bar var så vigtig, at forvaltningsdomstolen i Umbrien i 1996 tilkendte ham denne??? Eller en beskrivelse af "Frokost i Trentino" - så malende og levende, at man selv blev i tvivl om, hvor vidt man selv var til stede.
At opskrifterne tilmed er gode skader ikke.
Bøger som disse kommer der flere af på denne blog.
Nemlig. For det er mad med pondus og substans. Mad, der holder.
Findes under kategorierne kød og pålæg samt opskrift på knækbrød - hvis man havde lyst til at gå i køkkenet.
- Og så er det gode ting at putte i en madpakke. Den madpakke, den madpakke....!
Så er det kogebogstid.
Eller måske ville det være mere passende at kalde det for kogebog- OG god underholdnings-tid.
Her er der nemlig tale om lige dele godt læsestof og opskrifter broderet ind i hinanden, så man simpelthen er nød til at læse bogen fra ende til anden. Hvem vil gå glip af at høre om den kommunalt ansatte byggetekniker Maurizio Tomassini, for hvem eftermiddagens kaffepause på den lokale bar var så vigtig, at forvaltningsdomstolen i Umbrien i 1996 tilkendte ham denne??? Eller en beskrivelse af "Frokost i Trentino" - så malende og levende, at man selv blev i tvivl om, hvor vidt man selv var til stede.
At opskrifterne tilmed er gode skader ikke.
Bøger som disse kommer der flere af på denne blog.
Abonner på:
Opslag (Atom)