tirsdag den 1. september 2015

Engelsk Summer Pudding


Engelsk Summer Pudding

Ud fra en vis optik man man inddele kogebøger i to kategorier. Den første type tilfredsstiller øjet med et væld af smukke fotografier, afstemte farver og harmoniske kompositioner. Det rent visuelle er denne kogebogs absolut stærkeste kort. Er man heldig, følger der gode opskrifter med, men der gives ingen garanti. 
Til kategori 2 hører kogebøger, som man slet og ret læser. Måske er det ikke engang sikkert, at man nogensinde når at afprøve så meget som én eneste ret herfra, men sikkert er det, at man vender tilbage gang på gang, fordi der i de skrevne ord var en kerne, en flig af en historie og en autenticitet, som man gerne vil dykke ned og forsvinde lidt i. 

I sidstnævnte kategori finder du engelske Elizabeth David. 
Der er desværre ikke mange, der kender til hende i dag, men tilbage i 50'erne (og nogle årtier frem) var hun et anerkendt navn indenfor den gastronomiske verden. I en tid hvor dåsemad, frostvarer og alle mulige (og umulige) genveje til det daglige måltid vandt indpas, dalede prestige og fokus på den daglige madlavning proportionalt hermed. Det var dette sørgelige faktum, Elizabeth David forsøgte at gøre oprør mod ved hjælp af sine kogebøger. 
Hun er blandet andet forfatter til "Summer Cooking (1955)", "French Provincial Cooking" (1960) og "Mediterranean Food (1954)". Den grundlæggende viden blev skabt i de perioder, hvor hun boede i Frankrig, Italien, Grækenland, England, Indien og Ægypten. 

Når jeg her skriver om Elizabeth David handler det om desserten Summer Pudding fra kogebogen "Summer Cooking". Det er her, denne opskrift løseligt er lånt. 
Jeg kan på det varmeste anbefale dig at læse hendes bøger. For mig handler det om at få en ærlig og nærværende tidsånd foræret, som kan give én oplevelsen af at være til stede, dengang det hele skete.. 

Det eneste denne dessert kræver af dig er tid. Hverken synderligt mange penge eller kompetencer. Blot...tid. Nå ja, og så noget pokkers tungt. Hvornår har man ikke brug for noget pokkers tungt? Det vender vi tilbage til. 

Det er en virkelig dejlig måde at få bugt med nogle skiver brød og en portion frugtgrød, som måske ellers var røget videre ud i den store, vide verden.

Nu kommer det sjove. Eller også er det her, du kommer til at hade mig bare en lille smule. Der er nemlig ingen præcise mål, men bare sådan-cirka og lige dér omtrent. Jeg garanterer dig for, at det hele nok skal gå.

Ingredienser:

  • En god portion afkølet frugtgrød: de fleste blommesorter topper lige nu, så blommer blandet med en smule hindbær ville være en fortryllende kombination
  • Nogle skiver daggammelt brød uden skorpen - helst ikke alt for groft (skorpen gemmer man naturligvis og bruger til rasp)
  • Fløde skal der til hvad enten det er 38%, eller du vælger at gå den engelske line ud og bruge double cream
  • Citronsaft - blot et skvæt til at tykne fløden med


Fremgangsmåde:
  • Først forer du en skål med brødskiver, så godt som det nu kan lade sig gøre.
  • Så hælder du frugtgrød herover.
  • På toppen af grøden lægger du nu et låg af brødskiver, der forsegler grøden totalt. Din skål gemmer nu på en brødforet rand med frugtgrød i sit indre
  • Kunsten er nu at finde en anden skål, som kan sænkes nedover frugtgrød/brødet, og så endelig finde noget tungt at lægge på toppen, så der kommer et jævnt pres på brødet og frugten i den nederste skål. 
...sådan kunne det eksempelvis gøres...
  • Med forsigtighed balanceres herligheden ind på køl, hvor den skal trække i 2 dage.
  • På 2. dagen vendes "buddingen" forsigtigt ud på et fad - dette gøres nemmest ved at løsne brødet fra skålens sider med en dejskraber. 
  • Ud på fadet glider nu en formfuldendt dessert som er glinsende, farvemættet, saftig og bare lettere atypisk i sit udseende. 
  • Kom en sjat citronsaft til fløden, og pisk denne til let skum. Ikke hårdt pisket, men blot til let og sart skum, som blødt og fint kan få lov til at brede sig udover desserten.
  • Spises med det samme. Nydes med det samme.