lørdag den 16. december 2017

Lemon curd på bergamotte citroner

Lemon curd på bergamotte citroner


I morgen er det den 3. søndag i advent. Bollerne koldhæver allerede i køleskabet på en bageplade, og er klar til at blive bagt i morgen tidlig. Der er puttet en lille pakke i nissehuerne, og tre lys er klar til at blive tændt i den interimistiske adventskrans inde i stuen. I køleskabet står en krukke med den fineste lemon curd. Sød, syrlig, salt, fed, cremet og særligt aromatisk, fordi jeg har brugt bergamottecitroner, hvis distinkte noter af bergamotte leder tankerne hen på en god earl grey te. 

Bergamotter kan købes i en begrænset periode omkring jul og januar, og du skal slå til, hvis du støder på dem. Kan du ikke selv fordrage duften og smagen, forpligter du dig alligevel til at købe et par stykker, så du kan glæde andre med denne kuriositet. Man skal støtte diversiteten af smagsoplevelser. Jeg har købt mine fra Fuglebjerggaard, men en velassorteret økologisk grønthandler i de større byer kan også tænkes at forhandle dem lige nu. 

Opskriften er såre simpel, og du skal nok komme trygt i mål.

Ingredienser:
Saft og fintrevet skal af 2 citroner (samlet vægt saft: 40 g)
100 g sukker
1 æg
korn fra ½ "almindelig" Bourbon vanillestang. Hvis du er gået all in og har en polynesisk vanillestang i gemmerne, skal du kun bruge 1/5)
50 g saltet smør

Fremgangsmåde:
  • Sæt en tykbundet gryde på komfuret, og kom samtlige ingredienser heri.
  • Tænd for middelvarme, og mens gryden varmer op, piskes der konstant. Det må ikke koge! Hvis det sker, koagulerer æggene og det er du ikke interesseret i.
  • Når massen begynder at tykne og blive cremet, skal du øjeblikkeligt tage gryden af varmen. Det bliver tykkere, når det er kølet helt af.
  • Hæld den varme lemon curd på et rent glas, og sæt det i køleskabet, når det er kølet lidt ned.
  • Spises med velbehag ovenpå ristet brød med iskoldt smør 

tirsdag den 12. december 2017

Æbleskiver! Den bedste opskrift, der kan opdrives.


Nogle gange må man godt stå ved, at det bedste er inden for rækkevidde. Sådan har jeg det med denne opskrift på æbleskiver, der blev til en  stemningsfuld decemberdag tilbage i 1998. Jeg har lavet æbleskiver efter opskriften næsten hver december siden, men nu kommer den altså i renskrevet, læsevenlig udgave. Sprøde og brune på ydersiden, men fløjlsbløde og fluffy indeni. De kræver en god solbær- eller jordbærmarmelade!

Ingredienser:
125 g hvedemel
1½ tsk. bagepulver
2 spsk. sukker
1 tsk. fint salt
1½ dl. kærnemælk
1 dl. lys pilsner
3 æg, delt i blommer og hvider
60 g smeltet, saltet smør
Revet skal fra 1 citron
2 tsk. kardemomme
Lidt smør til æbleskivepanden

Fremgangsmåde:
  • Pisk æggehviderne stive i en tør, helt ren skål.
  • I en anden skål blandes de tørre ingredienser godt sammen, hvorefter æggeblommer, kærnemælk og smeltet smør røres i lidt efter lidt, så der ikke kommer klumper i dejen. 
  • Vend forsigtigt de stiftpiskede æggehvider i dejen med en dejskraber.
  • Smelt lidt smør i æbleskivepandens huller og kom dejen heri, når smørret bruser. 
  • Vend æbleskiverne med en strikkepind eller gaffel med spidse tænder. Halvejs fyldes der lidt mere dej i hver form, så æbleskiverne får så flot, rund form som muligt. 

søndag den 26. november 2017

Hjemmelavet rødkål med solbær og balsamico

Rødkål med solbær og balsamico

Rettidig omhu krydret med et brændende ønske om at bruge et smukt økologisk rødkål, inden det blev for gammelt, fik mig til at sætte gang i rødkål til andestegen, der skal syde i ovnen om mindre end en måned. 
Du kender nok opskriften med ribs og lagereddike, men solbær og balsamicoeddike klæder rødkålen endnu bedre, og giver karaktér til smagen. 
Opskriften indeholder ikke andefedt, men når jeg står med rigelige mængder den 24., kommer jeg en spiseskefuld i gryden, når jeg varmer kålen.

Ingredienser:
15 g saltet smør

400 g rødkål (ca et halvt, økologisk)
200-250 g solbærmarmelade
0,5 dl. balsamico
ca. 50 g sukker, afhængig af solbærmarmeladens sødme
1-2 tsk. salt

Fremgangsmåde:
  • Vask og skær rødkål i tynde strimler
  • smelt smørret i en gryde og tilsæt rødkål
  • rist ved ikke alt for aggressiv varme og under stadig omrøring, indtil kålen begynder at blive transparent
  • tilsæt eddike og marmelade og rør godt rundt
  • Læg låg på og lad kålen snurre ved svag varme under låg i ca. 40 minutter, hvor der røres nu og da
  • Når kålen er mør, tilsættes saltet. Smag til og juster evt. med ekstra sukker, salt og eddike. 
  • Hæld kålen op i et grundigt rengjort og spiritus-skyllet glas, skru låg godt på og kålen er klar til at stå i skabet til jul. Alternativt sætter du bare glasset på køl med det samme, hvis det skal spises nu og her. 

søndag den 29. oktober 2017

Gode råd om madspild fra min workshop på Testrup Højskole


Denne søndag har mange brugt på at vende sig en ekstra omgang under dynerne, vrikke tilfreds med tæerne og nyde dagens ekstra time. 

Jeg stod derimod op før solen, og klargjorde den sidste af to madspildsworkshops, som har været en del af Folkeuniversitets minifestival "Hearts and Minds". Workshoppen blev afholdt på Testrup Højskole, hvor jeg er køkkenleder. På knap 5 timer nåede vi omkring rigtig mange ting, både teori, praksis og en snak omkring de 5 grundsmage, og hvordan vi kan bruge vores sanseapparat til at mindske madspild og frigøre os fra den slaviske tilgang til kogebøgernes stringente diktat. Gensidig inspiration, voldsomt meget snak og rigtig god og kreativ mad! 

Du skal ikke snydes for et par af overskrifterne, så de mest markante tommelfingerregler fra dagens program kommer her: 

  1. Start med at tage et overblik over fryser, køkkenskabe og køleskab. Skriv om nødvendigt ned, hvad der er, hvis det virker for overskueligt. I det øjeblik du tager fat om tingene, opstår en anden form for konkret bevidsthed, som hjælper til at huske på, hvad du har.
  2. Sørg bevidst for, at du har dage, hvor du ikke nærmer dig en fødevareforretning (heller ikke på nettet!). De dage gør du brug af dine lister og bruger i stedet de ting, du allerede har i hjemmet. Accepter, at du ikke har alt, hvad du kunne tænke dig og opdag, at det hele går alligevel. Dette er én af de sikreste veje til at bruge de ting, der ellers glemmes igen og igen.
  3. Tænk kreativt: 2 hakkebøffer er ikke nok til en familie, hvis de serveres som sådan på 2.dagen. Smuldres de op og bruges som fyld i en tærte, er der pludseligt tilstrækkeligt med kød. En rest kartoffelmos kan være en del af farsen til enten almindelige eller vegetariske frikadeller. 

Opskrifter kommer der ingen af for nu, men et par billeder og forklaringer på nogle af de ting, de gæve kvinder (og én mand!) fik sat på bordet, kommer her: 


Den klassiske bread and butter-pudding vakte stor begejstring. Halvtørt brød, mælk, fløde og æg, æbler, rosiner, lidt sukker og smør.

Grøntsagstærte, hvor bunden er lavet af kogte ris, blandet med revet ost, pesto og lidt æg. En lignende opskrift kan findes her: vegetarisk ristærte



Vafler på havregrød med pæresirup er godt - og eminent, hvis der er en portion god vaniljeis indenfor rækkevidde..!

Opskrift: havregrødsvafler
Opskrift: pæresirup

Glædelig søndag!



torsdag den 26. oktober 2017

Citron- og rosmarinsaltet lammeskank


Lammekød er en fantastisk spise. Køllen er en klassiker, kronen berømt for sit æstetiske udtryk og mørbraden forundt de få heldige, der får fingrene i dette lille, sublime kødstykke. MEN: jeg kan også give lammeskanken de varmeste anbefalinger. Ydermere må jeg insistere på, at du forsøger at finde et dansk, økologisk eksemplar af slagsen. Det er simpelt og står ikke til at diskutere: kvaliteten slår de frosne udenlandske lammefætre og -kusiner med flere længder. 

Opskriften garanterer smeltende mørt kød, den lækreste fond til en supplerende sovs, og god tid til dine gæster. 
Det eneste du skal bruge meget af, er god tid i forvejen, da kødet skal sprænges. Den tydelige belønning indfinder sig på det tidspunkt hvor gæsterne dukker op, og hvor man ikke spæner rundt med hektiske, rosafarvede kinder, stegetermometer og korrekt trækketid, men i stedet får sig en gin og tonic med sine gæster. 

Vigtigt:
Kan du skaffe de aromatiske Bergamot-citroner, er de på alle måder interessante at stifte bekendtskab med. De er i handlen (bl.a. på Fuglebjerggaard) i de koldeste vintermåneder og kan fryses hele ned og bruges året rundt. Hvis du kan skaffe dem, erstatter du slet og ret citronen i opskriften med bergamotten, og i braiseringslagen kommer du ikke blot skallen, men en hel, overskåret bergamotte i lagen. Har du flere bergamotter til overs, kommer du det i føromtalte gin og tonic. Det er mageløst. 


Ingredienser, salt til sprængning
Ca. 5 skanke til 8 voksne
skallen af 1 økologisk citron
2 kviste frisk rosmarin
2 håndfulde groft havsalt
1 tsk. rørsukker
--
Ingredienser, braiseringslage
1 stort løg, skåret i grove både
1 knoldselleri, skrællet og skåret i grove stykker
2 laurbærblade
5 hele peberkorn
5 fed hvidløg, pillede
Skallen af 1 citron
½ fl. tør hvidvin
vand til skankene er 3/4 dækket
olie

Fremgangsmåde:
  • Kom samtlige ingredienser til sprængningen op i en blender, og blend til saltet er sart lysegrøn-gult. Gnid det grundigt ind i skankene og lad det trække 1-2 dage på køl
  • Om morgenen på 2.dagen tændes ovnen på 120 grader. Skankene duppes tørre (men gem den opsamlede væde) og brunes godt af i olien. Kom skankene op i en römertopf eller ildfast gryde med tilhørende låg, og tilsæt de øvrige braiseringsingredienser (incl. væden fra den beholder, som kødet har trukket i de seneste 2 døgn. 
  • Kom gryden (med låg på) ind i ovnen, og lad kødet hygge sig i 4-5 timer. 
  • Kig til det og mærk, hvor mørt det er. Er det allerede nu dejligt mørt, skrues der ned på 80 grader, hvor det kan stå til servering om aftenen.
I de mellemliggende timer er der rigelig tid til at lave tilbehøret:

Tilbehør:
  • rødbedesalat med friskplukkede krydderurter: estragon, persille og dild. Limesaft, granatæblesirup og ristede græskarkerner
  • Bagte kartofler med nigellafrø og havsalt
  • Svampesauce på base af braiserlagen

mandag den 2. oktober 2017

Pesto af de sidste krydderurter

Efteråret har meldt sin ankomst. Snart kan græsslåning og hektisk lugeaktivitet sættes i bero og tiden bruges på andre formål udenfor...og det passer mig mere end glimrende.

Min kurv er ikke længere fyldt, når jeg går ud i haven, men næste år på dette tidspunkt ved jeg, at der vil være en overflod af squash, rødbeder, kål og bønner, som stadig er i eller på jorden. Det føles så godt og næsten betryggende at vide - også selvom vi i dag ikke finder os selv i færd med at gnave bark af birketræerne sidst på vinteren, når forrådet slipper op. 

Basilikum, purløg og løvstikke er ved at takke af. Persillen trives derimod, og kan stå til langt ud på vinteren afhængig af temperaturen. Det er med andre ord sidste udkald for at få det sidste ud af de temperatursarte afgrøder, og én af de bedste anvendelsesmetoder er at lave pesto. Den kan holde sig minimum en uge på køl, hvis den er overhældt med et tyndt lag olie, eller fryses i små portioner og anvendes løbende vinteren igennem. Estragon, koriander og estragon er ligeledes smagfulde og gode, men må anvendes med noget mere stram dosering; ellers stjæler de smagsbilledet totalt. 


Det eneste du skal gøre, for at lave din egen pesto, er følgende:

  • Plukke så mange bløde, grønne krydderurter som du har i haven/potterne*.
  • Vaske dem grundigt i rindende vand. Det, der svarer til 3 bunder krydderurter, vil passe fint i forhold til mængderne her nedenfor.
  • Blende dem sammen med:
  • 100 g ristede kerner (græskarkerner, mandler eller hasselnødder. Nogle holder også af solsikkefrø, men jeg holder mere af de andre smagsnoter)
  • 1½ dl koldpresset olie; tidsel, raps eller olivenolie
  • 3 fed hvidløg
  • 1 tsk. kapers
  • salt
  • 1-2 tsk. citronsaft
Tilbage er der kun det behagelige arbejde med at smage pestoen til. 


*Den klassiske udgave Pesto alla Genovese er lavet udelukkende på basilikum og med ristede pinjekerner og parmesan, men kombinationen af flere urter giver en anderledes kompleks og virkelig fyldig smag, som absolut kan anbefales. 

søndag den 10. september 2017

Blommer i kolonihaven. Opskrift på uimodståelig blommetærte med ristede, karamelliserede mandler



Det er en helt særlig glæde at kunne træde ud på dugvådt græs en tidlig morgen og samle en kurvfuld våde blommer sammen.
Endnu mere glad føler man sig, når man ikke bare fylder én, men mange kurve og pludselig begynder at spekulere på, hvad man dog skal bruge denne salige overflod på. Værtsgaver, blommegrød, marmelade, tørrede skiver og smoothies er fløjet gennem hænderne på mig, men særligt denne tærte har vundet mit hjerte. 

Der skal brændte mandler med kardemomme på toppen, 0g denne lille karamelliserings-ulejlighed skal man unde sig selv, for det gør kagen særlig og helt uovertruffen god.

Opskriften rækker til 1 stor tærteform

Ingredienser
200 g sukker
50 g farin
300 g mel
2 tsk. natron
3,5 dl. kærnemælk
80 g smeltet, saltet smør
10 g smør til formen

Til toppen:
50 g mandler
25 g sukker
2 hele kardemommekapsler (blendede hele i en kaffemølle. Eller, suk, alternativt: ½ tsk. stødt kardemomme)
ca. 10 blommer, halverede og udstenede 
½ dl. perlesukker

Fremgangsmåde, mandler:
  • Hak mandlerne mellemgroft og rist dem på en hed pande til de er gyldne.
  • Tilsæt sukker og kardemomme og bland det hele godt sammen mens du sørger for, at det ikke bliver sort på bunden af panden. Fortsæt med at røre og fordele mandlerne på panden, indtil det hele er en gylden, klistret masse.
  • Tag af varmen og bred ud på et stykke bagepapir. Køl af. 
Fremgangsmåde, tærte:
  • Sæt smørret til at smelte ved svag varme i en gryde
  • Bland de to slags sukker godt med mel og natron
  • Tilsæt kærnemælken og rør grundigt, så der ikke kommer klumper. 
  • Tilsæt det smeltede smør og rør godt rundt
  • Smør formen og hæld dejen heri. Bred ud, så det ligger glat
  • Læg blommerne i et smukt mønster med skæresiden opad
  • Drys rundhåndet med mandler og perlesukker og sæt tærten i ovnen. 
  • Bages i ca. 35 minutter, eller til du kan stikke en kniv ned i dejen og der ikke hænger andet end snask fra blommerne ved. 
  • Spises, fortæres og nydes bedst lun med en klat god creme fraiche som makker.



mandag den 28. august 2017

Opfølgende billeder fra kolonihaven. Kartofler under halm og hængekøje i haven



Det har været én af de somre, hvor man har kigget på sin have og grublet. Gået små ture derude, trukket et ocean af streger på et stykke papir og spændt nydelig pink murertråd ud på græsset i alle mulige og umulige former, imens lufkastellerne byggede sit eget kolonihaveparadis. Grublet sig igennem temmelig mange lakridser undervejs uden at ane det.

Imens grubleriet stod på, voksede skvalderkål, padderokke, snerler og græsset lykkeligt videre i den tro, at jeg fuldstændigt havde glemt alt om deres eksistens. Dræbersneglene og kålormene havde på samme måde øjnet chancen til at boltre sig og højst sandsynligvis også inviteret gutterne fra de omkringliggende haver til at spise basilikum, persille, grønkål og samtlige kimplanter fra en yndig frøkenhat. Glemt dem? Dét havde jeg ikke. Men foruden haveplanerne skulle et helt hus også møbleres, og dét gerne med vintage, reuse, genbrug, arvet og foræret gods og guld.




Den primære indretning er heldigvis næsten fuldført, og det betyder også, at mit fokus nu primært ligger uden for. I sol og regn, lys og skygge. I haven. Min have. Jeg gik derud i morges på den dugvåde græsplæne, så mig omkring og glædede mig.

Jeg lagde kartofler på det bare græs og dækkede til med halm i det sene forår. (Det havde været bedre med start i den kolde periode, men på det tidpunkt vidste jeg ikke, at jeg skulle være haveejer). Jeg ved, at der er blevet gnækket godt og grundigt ved kaffebordene ved synet af mit bed, men se nu her:



 De fineste, rene kartofler kunne uden problemer formere sig under halmdynen. Man skal være opmærksom på, at halmen godt kan være Midlertidig Festivaltelt For Dræbersnegle. Modsat har man givet sig selv verdens nemmeste adgang til at finde dem og kværke dem én gang for alle. 


Resultatet af snorene og skitserne resulterede blandt andet i fordelingen af disse plantekasser, hvor jeg med tiden vil lægge små sten rundt om for at bryde med det grønne. Ja! Jeg kommer til at luge, men jeg elsker sten på denne måde. Glæden opvejer arbejdet, der følger med.


Stykket ved siden af kasserne skal inddeles i store felter, der følger stiens forløb. Dette bliver vinterens graveprojekt, så de til foråret kan sås til med blomster og spiseligt grønt.


Det blev også sommeren, hvor vi fandt ud af, at man kan sætte 3 hængekøjer op i haven - og med en pæl, støbt ned i jorden, snart 5 stk. uden problemer! 


- Og endelig blev det også sommeren, hvor jeg fik påbegyndt indsamling af smukke krukker, potter og lanterner til min store terrasse, så jeg kan få frodigheden til at tage livtag på de enormt praktiske, men enormt sjæleforladte fliser, der dækker en stor del af grunden.  
Det bliver et indlæg og et projekt i sig selv: Jeg har nemlig gode planer om at fjerne en del på nøje udvalgte steder, og skabe grønne, duftende felter, både i højden og dybden. Der er meget at glæde sig til! 

søndag den 30. juli 2017

Saftig chokoladekage med rødbede, jordbær, pecannødder og chili

Chokoladekage med rødbede, jordbær, pecannødder og chili

Denne kage endte med at være min aftensmad. Jeg har dermed brudt samtlige forældreregler, men mine børn kan ikke se mig lige nu, så de lever videre i lykkelig uvidenhed med spelt i deres mavser. Eller sådan noget.

Den er virkelig lækker og bevæger sig på randen til at være bare en lille bitte smule fornuftig af en kage at være. Det kan nu ikke betale sig at spekulere på den slags, når man bliver overmandet af trang til kage, men modsat er der faktisk flere ingredienser, der normalt bekender kulør til den sunde side. Uanset: den er en skøn! Føler du trang til at tage den et skridt videre, vil den ikke blive ringere af smeltet chokolade og frysetørret jordbær på toppen. 
Bryder du dig ikke om chili, undlader du blot dette fra kagen.




1 kage/springform

Ingredienser
2 æg
150 g farin
100 g jordbær, vaskede og groft hakkede
100 g rødbeder, groft revne (jeg brugte en pakke økologiske revne rødbeder, der var noget mere tørre end når man river en frisk rødbede. Gør du sidstnævnte, skal du dræne lidt af væden fra)
100 g mørk chokoade, groft hakket
100 g hvedemel
1,25 dl. koldpresset rapsolie
50 g pecannødder, groft hakkede
1 tsk. bagepulver
½ rød chili, fint hakket
et nip salt

Fremgangsmåde:
  • Tænd ovnen på 180 grader
  • pisk æg og farin skummende
  • Tilsæt alle de andre ingredienser til æggesnapsen og vend forsigtigt rundt
  • Smør en springform og kom dejen heri
  • Bag kagen ca. 35 minutter, eller til en kniv stikkes ind i midten og kommer ud uden dejsnask på. Vær dog opmærksom på, at den smeltede chokolade til enhver tid vil sidde på kniven.

tirsdag den 30. maj 2017

Bee's wrap - alternativ indpakningsmateriale til fødevarer


På min instagramprofil postede jeg for et stykke tid siden et billede af det genanvendelige indpakningsprodukt Bee's wrap.
Jeg havde nemlig - i et momentalt økonomisk svagt øjeblik - lukket øjnene og trykket på bestil-knappen inde på Fuglebjerggaards webshop, hvor jeg ved et tilfælde faldt over produktet.
Efter utålmodig kredsen i dagevis om postkassen, posten, postbilen, ja i det hele taget alt, der kunne ligne en hårdt plaget stakkel fra Post Nord, dumpede pakken endelig ind hos mig.
Stykkerne var sirligt foldet sammen og pakket ind i en miljørigtig farvet og nydelig emballage, som tavst påbød mig at blive åbnet med forsigtighed.

Lidt stive, bivoksduftende stykker stof gled ud af pakningen og ned i mine hænder. Jeg foldede dem ud og forsøgte straks at pakke det rundt om kanten af en skål, den nærmeste bolle, det halvt overskårne æble...Alt fungerede.

Jeg bruger stykkerne i mine børns madpakker med undtagelse af stærkt lugtende madvarer. Til det afkølede, men nybagte rugbrød. Til skålen med salat fra aftensmaden. Til hård ost og til yndlingsspegepølsen. Til snart sagt alt.



I lang tid har jeg ledt efter et alternativ til det, jeg normalt pakker mine børns madder ind i: husholdningsfilm
eller madkassepapir. Såvel film som fedtbehandlet papir tilbyder ikke god nok mavefornemmelse i forhold til eventuel skadelig indvirkning på kroppen. Jeg er måske sart, men fornemmelsen er grundlæggende forkert, og det vælger jeg at reagere på. Bee's wrap indeholder: økologisk bomuld, harpiks og bivoks.  Jeg forventer at kunne bruge stykkerne op mod 100 gange, og når de en dag er slidt op, klippes de i små strimler og smides i komposten. Slut.

Jeg skulle til at skrive, at den eneste form for malurt i bægret bestod i et ønske om selv at skære sit stof til i stedet for at stå med nogle lidt utilpassede stykker, som jeg ikke er 100% tilfreds med. Det kan nu også købes. Fino kanino!


Niks, nej og på ingen måde: indlægget er ikke sponsoreret af andet end min egen begejstring for et produkt, jeg simpelthen er glad for at have omkring mig i min hverdag.




søndag den 21. maj 2017

Det er tid til at lave den fineste te af hvidtjørn!


En weekend med det smukkeste vejr er ved at rinde ud. Kolonihaven har dannet ramme for hygge, en ualmindelig fin cykeltur rundt om Brabrandsøen, fisketure, grill, havearbejde, mere indretning og afslapning. Højst tiltrængt. Faktisk havde vi alle en følelse af at have sommerferie.

Da vi i formiddags fandt cyklerne frem og tog på tur, kunne jeg se, at hvidtjørnen blomstrede overalt langs søen. En interimistisk opbevaring blev arrangeret, og så gik vi ellers i gang med at plukke de sarte blomster og blade, for begge dele kan anvendes.
Nu skal de tørre, indtil der end ikke er spor af fugt tilbage. Du kan gøre det på en helt almindelig bagerist ude i solen eller bag et vindue, hvor solen skinner flittigt ind. Det, der er væsentligst er luft under blade og blomster.
Når de første efterårsstorme sætter ind og rusker i huse og træer er der næsten ikke noget så fint som at lægge et par buketter i et glas og hælde kogende vand over. Blomsterne folder sig smukt ud og ligger i bunden af glasset som transparente, helt friske blomster, og bladene får deres dybgrønne glød igen.
Hvidtjørn er godt for meget - bl.a. dit hjerte, så drik teen med nydelse, velbehag - men som med så meget andet (bortset fra kanelsnegle), uden at overdrive...
Nyd søndagen!


søndag den 14. maj 2017

Spidskålssalat med gojibær, blåbær, citron og parmesan


Spidskål i sig selv smager pragtfuldt, men sat sammen med disse øvrige lækkerier får alle smagsparametre lov til at gøre sin indflydelse gældende - og det gør denne salat til én af mine absolutte yndlingssalater.

Brug et fladt fad frem for en dyb skål. Den fortjener diameter, beundring og nydelse!

Ingredienser:
½ spidskål
½ knoldfennikel
1 håndfuld rucola
1 spsk. finthakket løvstikke
Fintrevet skal af ½ citron
3 spsk. fintrevet parmesan
1 håndfuld gojibær
1 håndfuld blåbær
1 spsk. god balsamico rødvinseddike
3-4 spsk. koldpresset rapsolie

Fremgangsmåde:
  • Skær spidskål og fennikel meget tyndt, helst på et mandolinjern eller råkostmaskinens fineste skive. (Bliver det for groft, er det en tvivlsom og lidet æstetisk fornøjelse at få balanceret op på gaflen og helt ind i munden) Bred det ud på et fad.
  • Hak rucola og løvstikke og drys det ud over sammen med citronskal og parmesan.
  • Tilsæt gojibær og blåbær og hæld endelig balsamico og olie henover i tynde, men gavmilde stråler
  • Kan holde sig et døgns tid i køleskabet

søndag den 7. maj 2017

Den lykkelige ejer af en kolonihave!

En regnfuld søndag for knap to måneder siden kastede jeg det allerførste blik på et lille, gråt træhus på en 900 m2 stor grund.



Det synede ikke af alverden, og jeg havde en fornemmelse af at husets sjæl kunne trænge til at låne lidt fra lidt Pippi Langstrømpe, så den fri iværksætteridyl kunne blomstre lidt mere op.

Alligevel var der ét eller andet over det, som gjorde, at jeg måtte derud igen - og igen.

Det lille grå hus har nu været mit i godt en måned og venter kun på at blive taget rigtigt i brug, blive knuselsket, brugt og gjort til den bedste plet i verden.


Jeg købte det uden møbler, og jeg har derfor været det faste indslag hos div. brugtvare-terminaler og genbrugsforretninger i Aarhus og omegn efter guld og oversete skatte. Det er vidunderlig jagt, og den efterfølgende indretning ligeså!

Der er blevet slæbt alt fra halmballer, frugtbuske, surdeje, værktøj, kommoder, madrasser, borde og stole og 189 andre ting ind gennem havelågen - og vandringen er slet ikke overstået endnu.




 Der er dog ved at være så meget ro over tingene, at jeg også er begyndt så småt at omdanne grunden fra grøn plæne og knæhøjt ukrudt til et sted, hvor flerårige buske, stauder og træer står side om side med de hurtigt omsættelige ting, der komme til at gro så mange steder som muligt.  



Pt. er der sat solbærbuske, hvidløg, purløg, oregano, rosmarin, kartofler, stiklinger af skovjordbær, rabarber, jordskokker og løvstikke i jorden. I løbet af de næste to uger er planen at få gravet højbed nr. 2 færdigt og løsnet jorden så meget, at den kan sås til med børnevenlige frø af to lige så venlige børn. Ærter, radiser, salat...og stangbønner til mig, tak.



 - Dette er et forsøg på at sætte kartofler uden at endevende et bed først. Princippet er taget fra Tycho og Kamilla på Friland, der blandt en masse andet spændende også arbejder med denne teknik. Det er første gang jeg forsøger, men om ikke andet er spændingen og nysgerrigheden så stor, at det allerede nu er det hele værd. Er du interesseret i at læse mere, så klik dig ind på deres hjemmeside: permakulturhaven.dk
Da jeg købte huset, satte jeg mig en enkel, men ganske klart princip, som helt overordnet tegner et billede af, hvilket sted, dette kommer til at blive:
  • Der skal ikke fragtes grøntaffald fra grunden. Det, der vokser op, skal fortsætte med at blive på stedet. Kvashegn kommer til at akkumulere hækaffaldet fra klipningen to gange om året, og to store kompostbeholdere kommer på skift til at klare det øvrige grøntaffald. Mit håb er, at grunden stille og roligt udvikler sin egen natur i naturen. Hvor tingene godt nok er styret efter min hånd, men hvor diversiteten er markant, og den grønne ørken; græsplænen, bliver holdt på et minimum.   


Hver lille ting der sker, er en fornøjelse i sig selv. Processen er mindst lige så fantastisk som det endelige resultat.
Nu er jeg i gang!






søndag den 26. februar 2017

Stop spild af mad: verdens nemmeste appelsinlikør eller snaps



Det handler om appelsiner - og lige nu handler det i særdeleshed om appelsinskaller. 

Når sæsonen for appelsiner topper her i januar og februar, og prisen vel og mærke er i bund, slæber jeg utallige net økologiske appelsiner til huse. Der bliver naturligvis lavet marmelader, men generelt flyver det med appelsiner i alle mulige og umulige kombinationer i køkkenet disse måneder. Er det kun frugtkødet der skal bruges, har jeg forfærdelig svært ved at smide den tiloversblevne appelsinskal væk, og derfor får du her nogle gode måder at bruge netop denne del af appelsinen på:

Skær den orange del af skallen af og:
- lad den tørre. Kom skallerne på glas og knus dem som krydderi eller smid dem i gryderetterne og mærk, hvordan de æteriske olier atter genoplives.
- blend den med rørsukker, bred sukkeret ud på en bageplade og tør det på eftervarmen, når du alligevel har haft gang i ovnen. Vend det undervejs.
- bland det med finthakket persille og koriander til en cremet suppe eller godt stegt lam.
- hak det fint og kom det i müslier og bagværk
- kom det i øllebrøden. Dét gør alverden for en ret, man ellers godt kan have et anstrengt forhold til.
- læg det i dit barns madkasse, som kommer til at dufte sart og dejligt at citrus, når låget bliver åbnet af den håbefulde pode i spisefrikvarteret

ELLER...
Nu kommer den rigtig nemme del. Der, hvor den fuldgode fornemmelse for alvor sætter ind, for denne metode gør brug af hele appelsinskallen, ikke kun det orange:
Når du har vasket og pillet din appelsin, som skal bruges til andre ting og sager, kommer du skallen i et glas med stor åbning. Overhælder den med ren vodka og lader det trække et par dage, men heller ikke alt for længe.
Du står nu med en meget ren og skarp drik, der enten kan gøres til en likørlignende sag ved at tilsætte sukker - eller blot få lov til at stå rent frem som den er. Brug den til rødbedesuppe, til at stænke på oksesteg eller lammekølle (fennikelfrø og korianderfrø passer også godt hertil) eller i sødet udgave: til at give et smagsmæssigt knæk til råcreme, der skal serveres til en frugtsalat bestående af appelsin, mango og sharonfrugter.
Skallen, der har ligget i vodkaen, kan hakkes fint og blandes i en hjemmelavet Nutella eller koges mør i sukkerlage og overtrækkes med chokolade.

torsdag den 23. februar 2017

Grød med rugflager, hampefrø, kakaonibs og svesker


Dette er en grød med tyngde, smag, aroma og mætningsgaranti. En grød proppet med så meget godt, at kroppen smiler til dig.

Der er faktisk kun gode ting at sige om hampefrø, hvis man tager de ernæringsmæssige briller på. Listen af gode egenskaber er lang, men et højt (og aminosyremæssigt stærkt sammensat) proteinindhold på 34,6 g/100 g samt en god balance mellem omega-6 og -3-fedtsyrer er nok det mest væsentlige at trække frem i denne ultra korte beskrivelse.
Du skal dog ikke spise denne grød, fordi du gerne vil være sund!!!! Du skal spise den fordi smagen gør dig glad, tyngden gør dig mæt og sanserne bliver tilfredsstillet.

Ingredienser:
1 tsk. hampefrø. Jeg har brugt udgaven med skal, hvilket giver både knas og mere udpræget smag. Vil du helst have en mere blid udgave, skal du bruge de afskallede.
1 tsk. koldpresset kokosolie
1 tsk. kakaonibs
0,5 dl. grovvalsede rugflager
2, 0 dl. vand
6 svesker groft hakkede
½ tsk. kanel
Et strejf citronskal

Tilbehør:
Et sprødt, dansk æble i nydelige tern og en fnuglet og fløjlsblød sky af flødeskum fuldender værket. Årh..!

Fremgangsmåde:
  • Kom hampefrø og kakaonibs i en gryde og tilsæt kokosolie. Skru op for varmen, og rist frø og nibs i olien, indtil de syder let.
  • Tilsæt rugflager, kanel og svesker og rør godt rundt. Tilsæt så vandet. Rør atter, mens grøden kommer op at koge.
  • Skru ned og lad grøden simre knap 5 minutter, mens du rører med jævne mellemrum.
  • Kast en ubekymret anelse salt og et strejf fint revet citronskal i gryden, når den ser ud til at have samlet sig om det, den nu skal samle sig om.
  • Smag til med kanel, måske lidt mere salt og måske lidt sirup, hvis ikke sveskerne har sødet grøden tilstrækkeligt.


Resterne kan du enten liste i en vaffeldej, bage som tyndt knækbrød eller lade en bolledej blive saftig og lækker.

søndag den 12. februar 2017

Vafler med banan, kakaonibs - og alle de andre yndlingsingredienser!

Vafler med banan, kakaonibs og hasselnødder


Solen skinnede ind ad vinduerne i køkkenet. Jeg havde siddet ved bordet og arbejdet med nogle forskellige projekter, da maven begyndte at knurre. Strategisk nok skete det lige før det, jeg helt tilbage som barn har kendt som eftermiddagskaffe-tidspunktet.

Der var ikke rigtigt noget i skabene eller fryseren. Jeg støvede rundt som en dreven hund på sporet af noget, der ikke rigtigt ville dukke op, men som jeg alligevel havde færten af.
Startskudet kom ved at jeg i stedet samlede de ingredienser jeg havde allermest lyst til at sætte tænderne i, og ud fra disse skabte en blød, men crunchy vaffel, der simpelthen dækkede præcis det behov der var opstået.

Det går stærkt, detteher! Om 10 minutter har du en færdig vaffel i hånden!

Ca. 4 store vafler

Ingredienser:
4 små bananer: 240 g
2 æg
80 g groft rasp lavet af tørret, groft brød (rugbrød kan godt bruges)
40 g hasselnødder, groft hakkede
40 g koldpresset kokosolie
20 g kakaonibs
kornene af ½ stang vanille (hvis Polynesisk er det nok med 1/5!)
2 strøget tsk. bagepulver
skallen af ½ citron, fintrevet

Fremgangsmåde:
  • Kom samtlige ingredienser op i en skål og mos alt godt og grundigt sammen med en gaffel. Måske klumper kokosolien lidt; det gør intet.
  • Tænd et vaffeljern og bag vaflerne heri. Du behøver ikke smørre vaffeljernet på forhånd.
  • Spises med kold græsk yoghurt og agavesirup
En tanke i forhold til rester:
Jeg har en kurv i køkkenet, hvor jeg lægger det brød, vi ikke får spist, til tørring. Der er altid en halveret bolle, en humpel flute, rugbrødets endeskive og lignende, der enten kan pulveriseres til rasp, genanvendes i brød, blendes i en valnødde- og hvidløgsdressing, bruges i retter med kål og chorizo, etc.



mandag den 23. januar 2017

Grillet aubergine med parmesan og sprødristet brød

Grillet aubergine med parmesan og sprødristet brød

I forrige indlæg skrev jeg om en osteliste, der havde inspireret mine børn til at kaste sig over et utal af oste i løbet af et helt år. Jeg nævnede også, at dette års liste ville komme til at handle om grøntsager.

Vi startede for alvor op i sidste uge og fik lavet listen klar. Aftensmaden var et sats, for en aubergine kan være noget af en udfordring med sin svampede konsistens og næsten for neutrale smag.
Men...besynderligt nok var det lillesøsteren på knap 6, der skovlede auberginer indenbords, mens storebroderen på 8 måtte kaste håndklædet i ringen. Han smagte, men kastede sig så over de andre ting på bordet.

De grillede auberginer vil snildt kunne fungere som en del af antipasti eller som en miniting på et tapasbord. Det er samtidig en virkelig god måde at bruge dels en rest tomatsuppe og noget tørt brød på!

Har du ikke en god, tyk og cremet rest tomatsuppe indenfor rækkevidde, kan auberginerullerne med held serveres sammen med godt charcuteri, oliven og forskellige oste.

Ingredienser:

1 aubergine
40 g parmesan, fint revet
40 g brødkrummer, meget gerne tørt. Revet eller plukket så fint så muligt
2 stængler timian
1 fed hvidøg
skallen af 1/4 citron
lidt flagesalt
1 dl. olivenolie (både til pensling og til at blande i raspen)

Fremgangsmåde:
  • Skær auberginen i ½ cm tykke skiver. Læg dem på en bageplade, pensl med olie, drys lidt knust flagesalt på og grill dem i ovnen, til de er gyldne. Vend dem og gril undersiden, så de bliver gyldne på begge sider (olien trænger igennem, så du behøver ikke pensle her). Har du en rigtig grill indenfor rækkevidde, er denne naturligvis klart at foretrække, men ovnen kan også gøre det.
  • Bland de øvrige ingredienser godt sammen og bred det ud over aubergineskiverne
  • Sæt dem atter ind i ovnen, men kun så længe, at raspen bliver fint gylden.
  • Rul sammen og anret rullerne ovenpå en lunet, tyk og cremet tomatsauce eller, som nævnt ovenfor, solo som en del af en lækker anretning.