Opfølgende billeder fra kolonihaven. Kartofler under halm og hængekøje i haven

Det har været én af de somre, hvor man har kigget på sin have og grublet. Gået små ture derude, trukket et ocean af streger på et stykke papir og spændt nydelig pink murertråd ud på græsset i alle mulige og umulige former, imens lufkastellerne byggede sit eget kolonihaveparadis. Grublet sig igennem temmelig mange lakridser undervejs uden at ane det.

Imens grubleriet stod på, voksede skvalderkål, padderokke, snerler og græsset lykkeligt videre i den tro, at jeg fuldstændigt havde glemt alt om deres eksistens. Dræbersneglene og kålormene havde på samme måde øjnet chancen til at boltre sig og højst sandsynligvis også inviteret gutterne fra de omkringliggende haver til at spise basilikum, persille, grønkål og samtlige kimplanter fra en yndig frøkenhat. Glemt dem? Dét havde jeg ikke. Men foruden haveplanerne skulle et helt hus også møbleres, og dét gerne med vintage, reuse, genbrug, arvet og foræret gods og guld.

Den primære indretning er heldigvis næsten fuldført, og det betyder også, at mit fokus nu primært ligger uden for. I sol og regn, lys og skygge. I haven. Min have. Jeg gik derud i morges på den dugvåde græsplæne, så mig omkring og glædede mig.

Jeg lagde kartofler på det bare græs og dækkede til med halm i det sene forår. (Det havde været bedre med start i den kolde periode, men på det tidpunkt vidste jeg ikke, at jeg skulle være haveejer). Jeg ved, at der er blevet gnækket godt og grundigt ved kaffebordene ved synet af mit bed, men se nu her:

 De fineste, rene kartofler kunne uden problemer formere sig under halmdynen. Man skal være opmærksom på, at halmen godt kan være Midlertidig Festivaltelt For Dræbersnegle. Modsat har man givet sig selv verdens nemmeste adgang til at finde dem og kværke dem én gang for alle. 

Resultatet af snorene og skitserne resulterede blandt andet i fordelingen af disse plantekasser, hvor jeg med tiden vil lægge små sten rundt om for at bryde med det grønne. Ja! Jeg kommer til at luge, men jeg elsker sten på denne måde. Glæden opvejer arbejdet, der følger med.

Stykket ved siden af kasserne skal inddeles i store felter, der følger stiens forløb. Dette bliver vinterens graveprojekt, så de til foråret kan sås til med blomster og spiseligt grønt.

Det blev også sommeren, hvor vi fandt ud af, at man kan sætte 3 hængekøjer op i haven - og med en pæl, støbt ned i jorden, snart 5 stk. uden problemer! 

- Og endelig blev det også sommeren, hvor jeg fik påbegyndt indsamling af smukke krukker, potter og lanterner til min store terrasse, så jeg kan få frodigheden til at tage livtag på de enormt praktiske, men enormt sjæleforladte fliser, der dækker en stor del af grunden.  
Det bliver et indlæg og et projekt i sig selv: Jeg har nemlig gode planer om at fjerne en del på nøje udvalgte steder, og skabe grønne, duftende felter, både i højden og dybden. Der er meget at glæde sig til!