tirsdag den 29. maj 2012

Kammerjunkere

Kammerjunkere med klid og andre gode intentioner


Jeg vil tro, at der i skrivende stund forefindes 2769 opskrifter på kammerjunkere. Dette må så blive nr. 2770. Et pænt rundt tal, skulle jeg mene, og hvis du føler dig heldig, kan du jo give dig i kast med følgende opskrift. 
Du risikerer afslørende slitage i gulvlakken, der peger i retning mod kagedåsen med kammerjunkerne - men alt har som bekendt sin charme og sin pris. Det er kammerjunkere, der på gråvejrsdage godt kan spises som en småkage. 


Ingredienser:
6 dl hvedemel
1 dl havregryn, malede (kan klares i en elektrisk kaffemølle) Alternativt bruges grahams- eller speltmel
1½ dl rørsukker
140 g smør
1½ dl mælk
½ spsk vanillepulver (ikke sukker, men ren vanille. Forhandles bl.a. af Urtekram)
1 stor spsk bagepulver
½ spsk kardemomme


Fremgangsmåde:

  • Alt vejes af og kommes i en rummelig skål
  • Æltes godt sammen 
  • Trilles dernæst til lange pølser, som fragtes over på en bageplade
  • Bages i en forvarmet ovn, 180 grader, i ca. 25 minutter. Fornemmer du, inden tiden er gået, at stængerne vil kunne klare at blive skåret, uden at dejen går i stykker, tager du blot bagepladen ud af ovnen. Der er stor forskel på ovne, så du må være opmærksom. 
  • Når stængerne har sat sig i knap 5 minutter, kan de skæres i skiver, som atter fragtes over på en bageplade.
  • Tørrer ved 170 grader i ca. 15 minutter
  • Når kammerjunkerne er kølet helt af, kan du - heldigt nok - tillade dig at smage på en for at tjekke tørhedsgraden. Er de let bløde i midten, skal de tørre lidt længere tid. 

mandag den 28. maj 2012

Sommerdage



Vi blev en hel del klogere sidste sommer... Eller i hvert fald på det tidspunkt, hvor det skulle have været sommer. I forsommeren, hvor vejret var fabelagtigt, syltede og henkogte vi stribevis af gode intentioner om at tage på skovtur i det grønne og spise aftensmad udenfor, når den rigtige sommer kom... den kom bare aldrig. 
I år har vi støvet glassene af og nydt hver eneste dag med godt vejr - for man ved jo aldrig... 


Brombærtærte uden skyggen af brombær. Et stykke tid endnu er det rabarberne, der har prime time!


Min mors første forsøg med hvide asparges


To fætre fordybet i en god leg - næsten gemt i mormors frodige køkkenhave


Pizza med kartofler, grønne asparges, løvstikkepesto og spinat

Så langt er mine ærter ikke kommet op endnu. Til gengæld er sæsonen for friske ærter forlænget et par uger...




Dage, fyldt med solskin og behagelige gøremål. Dem må der gerne komme flere af. Tak. 

torsdag den 24. maj 2012

Samlede opskrifter på is


Det er ikke altid, at man skal have lov til at springe over, hvor gærdet er lavest. 
Denne gang forholder det sig dog helt anderledes, for når talen falder på is, så har man under alle omstændigheder pakket enhver form for rygrad og rationel tænkning væk. Så kan man lige så godt læne sig tilbage, modtage og nyde. (især hvis man kan få nogle andre til at lave isen for sig!!!)
Her kommer derfor en samlet side med de opskrifter på is, jeg har lavet indtil videre. Sidste skud på stammen er den mørke chokoladeis, som du finder i bunden af dette indlæg.

Hvid chokoladeis med passionfrugt 

Hvid chokoladeis med passionsfrugt

Ingredienser:
2 dl. piskefløde
200 g hvid chokolade 
saft og kerner af 3 passionsfrugter

Ikke flere ingredienser? Niks. 

Fremgangsmåde:

  • Varm fløden forsigtigt op under omrøring, indtil den er tæt ved kogepunktet
  • Hak den hvide chokolade godt, og kom det op i en varmefast skål
  • Hæld ca. 1 dl fløde over den hakkede chokolade og rør godt rundt, indtil fløde og chokolade er smeltet sammen
  • Hæld det hele tilbage i gryden med fløden og tilsæt passionsfrugt
  • Rør godt rundt og sæt dernæst gryden til afkøling
  • Når den hvide chokoladesauce er kølet helt af, er det tid til at putte den i fryseren. 
  • Efter ca. 45-60 minutter rører du godt rundt og sætter beholderen tilbage på frys. 
  • Gentag 3-4 gange, de sidste gange kan du evt. bruge en elpisker for at få massen helt cremet
  • Spises alene fordi den er for god til at dele med andre. Alternativt laves der en større portion...

Flødeis med solbær og skovjordbær
(har du ikke skovjordbær, kan du naturligvis ty til almindelige jordbær) 

Flødeis med skovjordbær og solbær

Ingredienser:
150 g solbær (frosne er glimrende)
150 g skovjordbær (det samme gør sig gældende for skovjordbær)
150 g sukker
-
4 spsk. sukker 
6 pasteuriserede æggeblommer
-
2½ dl. fløde
2½ dl. sødmælk
en anelse vanille 

Fremgangsmåde:

  • Kog bær og sukker i en gryde, til bærrene væsker
  • Pisk æggeblommer og sukker hvidt og skummende
  • Kog forsigtigt mælk, fløde og vanille op i en gryde under omrøring. Når det koger, kommer du 1 dl. af den varme mælke/flødeblanding i skålen med æggesnapsen og rører godt rundt.
  • Hæld massen tilbage i gryden og rør forsigtigt ved jævn varme, mens du venter på, at massen legerer. Du er ikke interesseret i at lade massen koge - så står du med røræg..eller det, der ligner. Du skal lade massen blive så varm, at æggene tykner og tillader dig at stå med en creme, der falder tungt fra skeen. Det er ikke svært - du skal bare stå ved din gryde, røre og holde øje med hvad der sker dernede.
  • Bland bærrene i gryden og rør det hele godt sammen. Du kan også - hvilket jeg oftest gør - blende hele herligheden sammen. 
  • Køl helt af.
  • Fryses i en lav beholder og rør godt og grundigt med jævne mellemrum, indtil du står med den færdige is. Når isen er ved at sætte sig, kan det være en fordel at bruge en elpisker, hvilket i den grad giver de pindede iskrystaller kamp til stregen. 
  • Spises inden for 3 uger - 1 måned af hensyn til smagen. 


Intens chokoladeis med karamelliserede mandler

chokoladeis med karamelliserede mandler og hvid chokolade

Ingredienser:
3 dl fløde
1,5 dl vand
3 spsk honning
125 g sukker
40 g mørkt, usødet kakao
70 g mørk chokolade, omkring 60% - hakket
-
60 g mandler, smuttede
80 g sukker
60 g hvid chokolade, hakket i små stykker

Fremgangsmåde:

  • Varm fløde, vand, honning, sukker og kakao i en gryde under omrøring.
  • Tag gryden af varmen, tilsæt den mørke chokolade og rør, indtil chokoladen er opløst.
  • Køl af. 
  • Imens tilberedes de karamelliserede mandler:
  • Smelt sukker på en pande. Når det er opløst og gyldent, tilsættes mandlerne og der røres konstant et par minutter ved middelvarme, indtil mandlerne er fuldstændigt omsluttet af mørk gylden karamel. 
  • Hæld massen over på et stykke bagepapir i så tyndt et lag som muligt. Lad køle helt af.
  • Tilbage til chokoladeblandingen:
  • Rør chokoladeblandingen godt igennem efter afkøling. Der vil sandsynligvis være noget chokolade, der har bundfældet sig, men det skal du ikke bekymre dig om. Alt er i sin skønneste orden.
  • Sæt chokoladeblandingen i fryseren i en beholder, som kan tåle frost, og lad dette stå i 1 time.
  • Rør nu godt og grundigt i massen. Dette gøres med jævne mellemrum - ca. 45-1 times varighed - og når den er ved at sætte sig, tilsætter du den hvide chokolade og de karamelliserede mandler, som du brækkede godt og grundigt fra hinanden...hvis ikke du endda tog en kniv og hakkede såvel karamel og mandler groft. 
  • Så er der ikke mere at gøre - spis for søren! 


onsdag den 23. maj 2012

Noget om forhaver

Jeg læste et godt indlæg om forhaver, som Grøntsagspigen havde skrevet for nyligt. 
Først læste jeg indlægget. Så hankede jeg op i kaffekoppen, hoppede ned i de første og bedste sko, der var indenfor rækkevidde - det skulle vise sig at være Mortens pæne sko, undskyld Morten, og så stillede jeg mig ellers op for at inspicere, vurdere og spekulere over det, der er vores forhave. 




Indlægget gav nemlig stof til eftertanke, og jeg skrev da også hurtigt en respons, idet jeg virkelig syntes, at der er noget om snakken. 


Vi flyttede ind i vores hus for 3 år siden som på det tidspunkt trængte til lidt mere, noget mere - nej. Ret meget mere end blot en spand maling. I de år, hvor husstanden i mellemtiden er kommet op på 2 børn, er der ikke ofret mange tanker på forhaven - kræfterne blev først dedikeret selve huset, dernæst haven (læs: urtehaven). I disse år har jeg ofte spekuleret på, hvad der egentlig skulle gøres ved denne plet, velvidende at placeringen ikke var alt for gunstig i forhold til mængden af lys dagen igennem. Da så jeg stod og betragtede forhaven, gik det op for mig, at denne spekulation var taget af bordet...af tiden og mig selv, helt uden at jeg vidste det.




Ser du. 
Der var på forhånd nogle ting derude, som vi ikke ville gøre noget ved:

  • Der var det yndigste bunddække, som blomstrer så fint her foråret igennem - og gør det kropumuligt for ukrudt at trænge igennem. Grøntsagspigen mener at vide, at der er tale om Kærmindesøster, hvilket jeg er tilbøjelig til at give hende ret i.  
  • Der var et vildsomt buskads, brombær, af den gamle skole med torne og hele molevitten. Fantastiske bær. 
  • En perikon, som gjorde noget pænt for bedet hen på sommeren. Den fik også lov til at blive. 
  • Nogle hvide blomster (hold nu fast, for en botanisk verdensdame) som også hjælper på det hele samt en pæon, jeg endnu ikke har set blomstre. En dag graver jeg den op og flytter den. En skønne dag.
  • Se, så gjorde min søn en rigtig bonusopdagelse sidste sommer: helt ude i skellet, hvor ligusterhækken huserer, fandt han hvide ribs. Det havde jeg aldrig hørt om - men vi godkendte disse mindre syrlige bær på stedet, og i foråret delte jeg busken med succes, og har nu 2 selvstændige buske + 4 grene, som valgte at se nådigt til min dristige handling med at knalde dem i jorden og vande dem. 
Ovenstående til trods var der stadig en del plads tilbage i det bed. Jeg lugede på livet løs, krattede og bandede. Flyttede nogle skovjordbær til stedet, hvis evne til at brede sig er berømt og berygtet. 



Fik et Ingrid Marie æbletræ af min faster og svoger 




Fik tiltusket mig en løvstikke, og fik overrakt en lille pose med en grøn stængel, som senere udviklede sig til en mageløs flot kvan. (Det er dem du kan ane på det første billede)
Jeg såede morgenfruer tæt ved æbletræet sidste år; blomster som elsker at formere sig uden man skal røre en finger - og dermed er der blomster til vaserne sommeren igennem. 
I år har jeg netop sået nogle kornblomster (var det nu det?? Tingene går med raketfart i disse tider) side om side med morgenfruerne - og det sidste jeg skal have gjort plads til, er en rød klatrebønne, som skal krybe op af et stativ senere på sommeren. Der er ganske simpelt ikke plads andre steder i haven, og klatrebønner er indiskutable; dem skal vi have. 

Da jeg først havde noteret mig disse ting, gik det op for mig, at forhaven nok ikke skal gøre sig bemærket som prydhave - men som brugshave. Et sted, hvor vi på strømpefødder kan liste ud og plukke brombær, nuppe purløg til æggemadderne, lade hånt om aftensmaden den dag, hvor de 7 mio. skovjordbær er modne - og ellers bare slå os til tåls med, at det forhaven efterhånden har udviklet sig til, er en lille plet på vores grund, hvor pasningskravene er minimale - og alligevel kan vi nyde godt af et spiseligt afkast fra tidlig forår til vinterens komme. I grunden er dette ikke så tosset endda.

Lidt mindre æstetik; lidt mere vildsom glæde.

søndag den 20. maj 2012

Gode venner, god mad, god vin...og ikke mindst god is.

Der blev annonceret om et besøg denne weekend. Nogle gode venner kiggede forbi med glade unger og god appetit. Så kan man i grunden ikke forlange ret meget mere.

Dagen startede med en tur ud i det dugvåde græs efter krydderurter...

Oregano, bredbladet og kruset persille, løvstikke, timian samt estragon


- Som dels skulle bruges i marinaden til en flanksteak


Flanksteak, løg, rødvin, olie, havsalt, timian, og persille


- dels understøtte salaten. Sidstnævnte bestod af:

  •  "sprængt" blomkål i miniature-buketter, vendt sammen med råmarinerede rabarber, ristede mandler og fint hakket estragon.
Nye kartofler og div. andre begivenheder på aftensmadens tallerken. 

Meen:

Yoghurt-is med mørk chokolade og pebermynte


Da lyset svandt, ungerne sov og den værste opvask havde taget sig selv bort, kom isen på bordet.
For første gang har jeg prøvet at lave yoghurtis - og smagen er forrygende. Konsistensen er for pindet for min smag, så der kommer ingen opskrift denne gang - men vi har forventninger om at komme de fæle iskrystaller til livs efter at en grundig brainstorm har opildnet lysten til at lave en ny omgang is meget, meget snart. Meget snart. Meget snart. 


Denne friske og kølende is blev serveret til en, for bloggen, gammel kending; 




Nemlig. Dyb, mørk og fyldig chokoladeis med stykker af hvid chokolade og karamelliserede mandler. Må man få en opskrift? 
Ja, det må man! Den bliver lagt på inden ugen er alt for gammel. Det skulle lige kunne klares.


onsdag den 16. maj 2012

Man glæder sig...

På lørdag kommer et hold gode venner forbi. De medbringer rigelige mængder god tid, som vi planlægger at være rigtig ødsle med. 




Gode venner kan lide god mad. Præcist hvad vi skal have ligger endnu på tegnebordet, men de store linjer er ved at være tegnet op



Forventningens glæde skal man ikke undervurdere...

mandag den 14. maj 2012

Müslibarre forklædt som rugbrød



Den ugentlige rugbrødsbagning er en tilbagevendende affære,  som ikke er til at komme udenom.  Overraskelsesmomentet kan ligge på et faretruende lavt sted, idet opskriften på rugbrød ikke ændrer sig i en retning, så det endelige resultat fraviger normen. Der kan være forskel på kerner og frø og andet i den dur - men så er det heller ikke mere afvigende end det. 


Der, hvor der gives plads til afvigelser og underholdning er de gange, hvor jeg sætter flere kerner i blød end sædvanlig - hvilket i naturens orden giver en større dejmængde i sidste ende. Nogle gange har jeg lavet Svensk sirupsbrød efter Claus Meyers anvisning, andre gange "rubgrødsmuffins" med ost og spegepølse. Denne gang blev det  i stedet en håndfuld uristet müsli, der stod for tur.
Jeg har på et tidspunkt stødt på fænomenet hos en bager, og syntes rigtig godt om denne kombination - saftigt rugbrød, alskens nødder og kerner samt tørrede frugter.

Princippet er simpelt:

  • Du tager nogle muffinsforme, siliconeforme, bagepapirsforme - jo stivere forme, des bedre resultat. Jo mindre forme, des bedre.
  • Fyld formene 3/4 op med rugbrødsdej.
  • Hæld en god portion blandede nødder, flager og tørrede frugter ovenpå dejen
  • Dæk dette med rugbrødsdej - det skal kun lige være dækket, og der skal være plads til, at lade brødene hæve en anelse op
  • Bages 25 minutter ved 185 grader


søndag den 13. maj 2012

Det bliver ikke bedre



Måske kender du det godt:
Man befinder sig i en hvirvel af ting, der alle på sin vis kræver tid og opmærksomhed. 
Der er hverken tid eller opmærksomhed nok, fordi mængden af disse ting til stadighed nærmer sig uvirkelige højder. 


Så kommer der et venligt væsen ind på sidelinjen. Eller nok snarere to, hvis ret skal være ret. 
Og så var der pludselig tid til det, som er mest vigtigt. 






Såsom at vandre 4 timer i skovene ved Silkeborg.




Lune de kolde hænder på en varm kop kaffe - ledsaget af velfortjente mængder chokolade.


Tempereret kulmule, syltet radise og fri leg med ramsløg og forårsløg 


Spise sublim aftensmad, hvis tilblivelse (eller efterfølgende oprydning!) ikke skulle være vores hovedpine - vi skulle blot sætte os til bordet og nyde livet. 


Hjemmelavet ravioli med kammusling og jomfruhummer. Safran-beurre blanc, ærteskud og  rogn


Nyde mere....


Oksemørbrad, kartoffel-fondant, kørvel-olie, glace, samt 3 variationer over løg


- og fortsætte med at nyde. 


Det var nu ikke så svært.


Der skulle have været et billede af den smukke dessert; en chokoladetriologi, smukt anrettet på skiferplader,  men det svindende dagslys gjorde ikke noget godt for billedet.


I tillæg - hvis man da kan lægge noget til det fuldendte - fik vi endda lov til at sove, indtil det ganske simpelt ikke længere var sjovt, at knibe øjenlågene tæt sammen. De to føromtalte venlige sjæle fik til gengæld lov til at stå op kl. 05.30 med et klarøjet friskt barnebarn. 


Sådan et døgn er man taknemmelig for i meget, meget lang tid. 

fredag den 11. maj 2012

Lille og stor arbejdsstyrke



Har du bagt knækbrødene?
Nej...? 
Jamen... nej...altså, helt ærligt. Så må du se at komme igang. 




Det er godt at have gode hjælpere, når havearbejdet skal fra hånden- og efter endt arbejdsindsats er glæden ikke mindre, når man med indforstået mine kan stille trillebøren ved siden af sin mors!

onsdag den 9. maj 2012

Løsningen på eftermiddagskrisen

Kanelknækbrød med honning, sesam og havre

De kan være nogle hårde bananer, de eftermiddage. 
Klokken: Efter Arbejde/Endelig Hjemme/Alle Lettere Maste, er det tidspunkt på dagen, hvor energiniveauet  er styrtdykket. Problematikken er grundfæstet i det faktum, at klokken er så mange, at man ikke for alvor kan tillade sig at stable noget på benene, fordi aftensmaden lurer rundt om hjørnet. 
Løsningen er en lille knækbrøds-hapser med kanel, sesam og honning, som lige akkurat evner at hive blodsukkeret op på rette spor igen, inden det uundgåelige kollaps træder i karakter.

Spises med lidt koldt smør.

Ingredienser:
170 g rugmel
100 g hvedemel
75 g havregryn
50 g sesam
1 dl letmælk
1 dl vand
2 tsk. bagepulver
25 g honning
5-10 g salt
2½ tsk. stødt kanel

Fremgangsmåde:

  • Alt blandes sammen i en skål og æltes godt sammen
  • Strø generøst med rugmel på køkkenbordet og rul dejen tyndt ud.
  • Skær de kommende knækbrød ud i stykker, der synes passende for din familie og transporter så hele herligheden over på to bageplader. De kan ligge tæt, da de ikke flyder ud.
  • Bagetid: ca. 12 minutter ved 215 grader.
  • Var det alt? Det var alt.

tirsdag den 8. maj 2012

8.5 Desorienteret

Hmmmm. 
jeg har slet ikke taget noget billede i dag. 
Det føles slet ikke så godt, nej. 
Det er nu også helt forkert, at jeg slet ikke skal skrive et indlæg. 






Det er ikke nemt at være uden fast grund på fødderne. 



mandag den 7. maj 2012

7.5 Tapenade af blomkål, citron og ristede mandler



Sidste forår bar præg af en svaghed for spidskål. I år drejer vi den over mod blomkål, uden dog at negligere sidste års førstedame. Der i bund og grund blot tale om at udvide repertoiret af yndlingsgrøntsager, hvorfor der også i den kommende tid vil husere flere opskrifter og billeder med såvel spidskål som blomkål. Jeg kan ikke få tanken om blomkål-rababer ud af mit hoved, så en udspekuleret kombination disse to grøntsager imellem bliver efter al sandsynlighed næste projekt. 


Tapenade lavet på blomkål er lækkert som tilbehør til ristet brød og gode oste. 


Ingredienser:
275 g blomkål*
saft og skal fra 1 ubehandlet/økologisk citron
En jævn stor håndfuld persille
En beskeden håndfuld løvstikke -  blot 1 stængel
½ fed hvidløg
2½ tsk. uraffineret havsalt
2 dl koldpresset rapsolie
1 dl koldt vand
100 g smuttede, ristede mandler


Fremgangsmåde:

  • Blomkål skæres i mindre stykker og blendes sammen med alle de andre ingredienser - bortset fra mandlerne.
  • Når massen er jævn og lind, hældes den op i en skål. Du skal ikke bekymre dig om at gøre food processorens skål rent, da du nu kommer de smuttede, ristede mandler herop og blender løs.
  • Tilsæt løbende blomkåls-blandingen til mandlerne - på denne måde kan du bedre styre, hvor grofthakkede -eller helt fint hakkede - mandlerne skal være i tapenaden. Jeg vil anbefale, at du hakker dem ret fint for at få den blide smag fra mandlerne til at blande sig med de øvrige ingredienser.

* Det kan desværre ikke anbefales at bruge for meget af stokken fra blomkålen til denne opskrift; smagen bliver for skarp og mangler de fine noter fra blomkålens "buketter".
* Smagen intensiveres og bliver mere skarp som timerne går; bedst er den fra tilberedning og et par timer frem.
*Du får brug for en stavblender eller food processor 



søndag den 6. maj 2012

6.5 Bloggen fylder 1 år!



Ja. Det måtte jo komme. 
Tiden, som ingen kan undslippe, har også indhentet denne blog. 
I princippet har Kunster på køkkenbordet nu levet sit formål ud. 


I betragtning af vores forkærlighed for at resonere og reflektere ved årsskifte, fødselsdage og andre skelsættende begivenheder, må dette også være tiden, hvor en lille indrømmelse skal frem i lyset: 
Jeg skrev, at jeg hver dag ville tage et billede af det, der blev produceret på køkkenbordet..og det har jeg sådan set også gjort. Men der gik ikke lang tid, før jeg besluttede mig for at være en anelse selektiv. Når man når til 3. gang, hvor entusiasmen skal findes frem for at berette om nybagt rugbrød på en uge, ja....så når man et vist mætningspunkt. Og det gør man formodentligt også som læser.
Af samme årsag indskrænkede jeg bloggen til at handle om hovedpunkterne - hvilket så også kunne være en lunet pizza, hvis dette var dagens eneste projekt. 


Det har været en god underholdning at se et år igennem en linse - og jeg har moret mig og glædet mig til at skrive hvert indlæg. 


Det, der begyndte som en sjov udfordring, har stille og roligt udviklet sig til en kær vane, som jeg ikke har tænkt mig at lægge på hylden igen.  


Konceptet bliver lidt anderledes. 
Fremover vil der ikke komme et indlæg for hver enkelt dag, men for de aktiviteter på køkkenbordet, i haven og rundt om mig, som har interesse og tyngde til at kunne bære en god historie og billede...med andre ord vil jeg gerne slippe for at tage flere trivielle billeder af en uvedkommende tallerken fra aftensmaden! 


Jeg håber, at du vil være med til at følge bloggen her fra dette skelsættende punkt, og se hvad den udvikler sig til. 


Rigtig god søndag derude!
Nina

lørdag den 5. maj 2012

5.5 Trang til godt kød og trængsel i skovbunden


Vi tog en tur i skoven hen på eftermiddagen. Anemonerne står der stadig, men et væld af andre blomster gør dem nu selskab. Det ser næsten ud som om, at der er en intern trængsel om de gode pladser i skovbunden.




Aftensmaden bar præg af de nye råvarer; kartofler og gulerødder var med andre ord ny høst. Det hakkede kød var vist til genæld fra en ældre malkeko, som ikke havde oplevet ret megen massage henover lænden i sin tid...
Hvad det angår, kan jeg kun glæde mig endnu mere til den dag, hvor jeg får taget mig sammen til at bestille en såkaldt kødpakke fra en pålidelig leverandør. Jeg elsker fornemmelsen af kød og andre råvarer, som ikke er fastspændt i gaspakker, knitrende cellofan og lignende åndeløse forseglinger. 
Selve fornemmelsen af råvarerne bliver sært distanceret, når alt er emballeret til ukendelighed i praktiske firkanter, ruller og andet stygt. Det får mig til at tænke på de såkaldte stang-æg (ingen upraktiske endeskiver!!), som man er så glade for hos visse kantiner og større køkkener....Godt det indtil videre kun er lykkedes producenterne at frembringe disse sprøjtestøbte ægge-pølser efter, at æggene har forladt hønen!

fredag den 4. maj 2012

3-4.5 Varm på hveder og lun på en kold salat



Det er godt nok ikke hverdag at fortære bagværk af denne standard. Boller, der sværger til hvidt hvedemel uden skyggen af kerner, flager eller klid. Dernæst en anstændig portion smør, ditto sukker, æg, gær, kardemomme og mælk. Sødmælk. 


Vi havde en rest tilbage, som vi med stor nydelse fortærede her til morgen - slubrede kaffe i os, mens flager af gyldent ristede hvedeknopper forsvandt, stykke for stykke. 




Nu skal du ikke forledes til at tro, at der er tale om en ganske særlig aflads-salat, som skal rette op på fiberunderskudet. Næh nej. Man kan bare ikke spise særlig mange hveder til aftenteen, hvis man kort forinden har brugt mavekapaciteten på noget så praktisk og voksent som en fyldig aftensmad. 
Kan man, vel?

onsdag den 2. maj 2012

1-2.5 En forsigtig start



Det kan ikke komme som en overraskelse, at det gode vejr trækker os blege og lyshungrende mennesker udenfor.


Ud for at indhente de forsømte soltimer, som det forgående år var så fedtet med at dele ud af.
Når vejret er godt, er der flere gode formål, som står på nakken af hinanden for at blive særligt udvalgt. 




- man kan eksempelvis starte med at finde et tæppe frem. Folde det ud og smide sig der i græsset med det eneste formål at vende snuden i vejret og nyde den blå, blå himmel. 


Senere kan man jo, med ambitionsniveauet skruet ned på vågeblus, starte grillen op med de kul, der var tilbage i posen fra sidste sommer - eller hvad det nu var, man skulle kalde det, der foregik fra midt juni - midt september. Kul fra forrige sæson er ikke altid i så meget hopla, som posens bagside påstår. Det er også bare fordi, der ikke var nogen sommer at grille nogen som helst ting i - og så kommer man til at ligge inde med for meget kul!




- Det er her ordene "en forsigtig start" sin berettigelse. Til gengæld kan man tale om få, men ordentlige råvarer; pølserne er første klasses økologiske pølser med reelt kødfyld. 




- Og i øvrigt står der ikke noget om, at man ikke godt må nyde et glas køligt hvidvin til, selvom det er en af de mere underdrejede grillaftener..




- Eller at man ikke må sørge for en hurtig råsyltet agurke-, løg- og peberfrugtsalat til.




Sidste billede er fra i går - aftensmaden bestod af kogte ris med kylling i en tomatsauce samt spinat-parmesanboller til. Sidstnævnte blot pocheret og lyder mere eksotisk, end virkeligheden endte med at blive....ak ja. Så var man én erfaring rigere....!


Dagene er ved at være talte, når det kommer til denne blogs udgangspunkt; at tage et billede af de ting, der nu engang blev lavet på køkkenbordet den pågældende dag i løbet af et helt år. 
Tænk, i næsten et helt år har jeg knipset løs i tide og utide, tidligt og sent. Skrevet om alt fra købepizza til hjemmelavet leverpostej og tillige moret mig med det.
Hvad der kommer til at ske, når timeglasset løber ud, må du vente og se. 
Der er der ikke lang tid til...