søndag den 30. november 2014

Honningristet rugbrødsmysli med mandler og grove flager

Honningristet mysli med mandler

Der har længe været tomt i mysliglasset. Lysten til noget knasende og sprødt til morgenmaden har ikke været særligt overvældende, hvorfor glasset har fået lov til at stå uberørt hen og gro støv bagerst i skabet. 

Så skete der noget forleden. Min mor kommenterede på en mysli, jeg havde lavet for længe siden, og som for længst var gået i den berømt glemmebog. Hun havde dog ikke glemt den, og fik også mig med på vognen. Sent samme aften havde jeg også lavet en portion, og endnu én førte trop i de efterfølgende dage. 


Trin 1)
12o g tørt rugbrød, revet
30 g kokosmel
30 g honning
  • Dette blandes godt og bredes ud på en pande.
  • Ristes stille og roligt i ca. 15 minutter, hvorefter det køles af
  • Er rugbrødet stadig blødt nu hvor blandingen er kold, må det have en tur på panden igen. Vil man undgå dette, kan man riste rugbrødet på en brødrister, inden man river det.
Trin 2:
100 g mandler
30 g græskarkerner
80 g havregryn - helst grovvalsede
  • Hak mandlerne groft og rist dem på panden sammen med græskarkernerne
  • Når det er kølet af blandes det hele sammen i en beholder med tætsluttende låg
  • Spises sammen med yoghurt naturel eller tykmælk, friske bær og et skvæt koncentreret hyldeblomstsaft
Note: 
Min mor hev nogle håndfulde cornflakes med i glasset, inden alt blev blandet. Dét kan så afgjort anbefales. 

Nu kører det. Glasset bliver måske nok tomt, men det er kun fordi det venter på en hurtig genopfyldning. Støvet er således flyttet til naboglasset med de brune linser...


tirsdag den 25. november 2014

Henrivende appelsinsuppe

Vi har kastet om os med gode stunder hele den forgangne weekend. 


Der var det stemningsfulde fakkeloptog i min hjemby Lihme ved Vestsalling fredag aften og efterfølgende hygge hos min mor til hen på lørdagen. 

Søndag nåede vi lige at kæmme håret inden turen gik videre til min svigermors fødselsdag. Også her var der stemning og glade mennesker strøet rundt om i huset med lind hånd, og som det oftest sker, evnede den gode mad at samle os alle - for en stund, i hvert fald. 

Desserten har jeg fået lov til at dele med jer, for jeg kan kun forestille mig, at den kun kan blive endnu mere aktuel, efterhånden som appelsinerne modnes og dumper ned i vores indkøbsnet. 

Appelsinsuppe med vanille

Den er forfriskende i sin smag og lokker med et absolut fravær af kanel, smør, marcipan, kirsebærsovs og mandelsplitter.... 

Vi fik den serveret rygende varm med kold vanilleis oveni, og kontrasten var sublim. Den kan dog helt sikkert også spises ishamrende kold en varm sommerdag!

Beregn ca. 2½ dl. suppe pr snude og 2 kugler god vanilleis pr. samme snude

1 l. friskt presset appelsinsaft
100 g flormelis
½ stang vanille
Maizena til jævning

Fremgangsmåde:

  • Saft og flormelis piskes sammen i en gryde, og vanillestangen kommes heri. Suppen bringes til kogepunktet, og jævnes til maizena. Konsistensen er en individuel smagssag; jeg kan godt lide, at den er ganske tynd.
  • Inden serveringen tages vanillestangen op (tør den af og kom den i et glas med sukker, som senere kan blendes til hjemmelavet vanillesukker), og suppen anrettes portionsvis. 

Man kunne være fristet af at servere en lille, sprød mandelkage til, eller noget andet, som kunne give lidt knas. Ærlig talt, så lad bare være og gem krudtet til en anden dessert! Måske er det i virkeligheden for få gange her i verden, at man evner at nyde to så simple komponenter uden videre dikkedarer!

onsdag den 19. november 2014

Julekortet 2014 - eller historien om et begreb med bekymrende historik!

Vi er endnu ikke i december - og alligevel er der endnu en historie med noget, der handler om jul. 
I grunden kunne det lige så vel handle om (ønsket om) rettidig planlægning...og slatten rygrad. 

Ser du, jeg har i ganske mange år selv tegnet julekort. Én tegning for hver jul, som så er blevet printet i det antal eksemplarer, der har været behov for. Så langt så godt! 

Tegningerne har været udformet efter humør og lyst, men har altid krævet længere tid end planlagt. Det er vist før blevet kommenteret, men jeg må altså melde mig under fanerne af den type mennesker, der døjer med kronisk tidsoptimisme. 

Hvert år har julekortet været lige på trapperne....hele december. Hvorfor søren de så først er blevet sendt den 23.12 (eller, tør jeg sige det, senere endnu) er mig en uforklarlig gåde. 

Nedenfor ser du skitserne til det kort, der skal ende med at være farvelagt og klart til (omkring) den 1.12. I år. 

Det gode er, at jeg i skrivende stund er meget længere end de tidligere år, hvilket nedenstående noter fra min julemappe vidner om:







Skitsen er rettet på computeren og nu skal den blot printes og farvelægges...blot.. sagde jeg lige...

Det gode er, at julen heldigvis har tænkt sig at komme, julekort eller ej. 

Det ville nu bare være tilfredsstillende med lidt rygrad. Bare i år. 

torsdag den 13. november 2014

Grove vafler med iskold banan-solbær- og dadelcreme

Grove vafler med havregrød

Særdeles mundret overskrift på dette indlæg...

Nå, sådan måtte livet være her torsdag aften, hvor det i grunden har været aften hele dagen. Mørkt, vådt og fælt derude, og så kunne man vel nok trænge til noget, der var lidt opmuntrende og knap så traurigt. 

Disse vafler skaber stabil optursfornemmelse. Jeg har bagt dem i nogle år efterhånden, og det er og bliver min favorit eftermiddagsmad. Havregryn er der masser af - hvedemel knap så meget. Raffineret sukker finder ikke noget af her, men masser af sødme er der alligevel fra såvel frisk som tørret frugt. 

Jeg blender frugterne sammen i sidste øjeblik og serverer det iskoldt hertil. Rester kan fryses ned til hjemmelavede is.

Vafler
Ca. 6 stk. 
4 dl. kold, fast havregrød
2 æg
1 dl. mælk
1 3/4 dl. hvedemel
1 knivspids salt
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vanillepulver
50 g sukker, gerne kokospalmesukker
100 g smeltet smør

Frugtpuré:
Her er vi er på sådan cirka-angivelser; smag dig frem!
200 g frosne bananer
150 g frosne solbær
80 g tørrede dadler

Fremgangsmåde, vafler:
  • Rør æggene ud i den kolde grød
  • Tilsæt mel, der er blandet med bagepulver, salt og vanillepulver
  • Rør til sidst mælk og det smeltede smør i dejen
  • Bages i vaffeljern til de er sprøde
  • Spises så hurtigt som muligt efter endt bagning!
Fremgangsmåde, frugtpuré:
  • Blend alt sammen. Smag til og juster med de enkelte komponenter, til sødme og syrlighed spiller fint sammen


Note: Såvel dej som færdigtbagte vafler kan fryses. 

søndag den 9. november 2014

Gemt, men ikke glemt

Der er ting her i verden, som ikke lige står til at blive glemt. Ting, som har gjort så grundigt indtryk, at de efterlader forankrede spor i én. Af samme årsag fordufter sådanne spor ikke sådan lige, bare fordi de er ude af syne eller rækkevidde. 




Den imponerende julekage på de 2,5 kg er et glimrende eksempel herpå.

Jeg bagte den ikke sidste jul, men ellers har den sin faste plads på repertoiret år for år. Måske er overspringsåret den primære årsag til, at det allerede nu begynder at rykke i mig efter at finde angosturabitter, et arsenal tørrede frugter, cognac, marcipan, rom og andet godt frem, så cirkuset kan begynde, og kagen kan nå at modne til den 24.12, hvor den skæres for sidst på aftenen. 




I virkeligheden smager den ikke bedst lige netop dén aften, hvor der er hård konkurrence fra alt muligt andet godt. 




Det gør den til gengæld nogle dage senere, når julen for alvor har foldet sig ud, roen har indfundet sig, og man pludselig finder sig selv på sofaen med en knitrende ny bog, et glas god rom - og så en humpel af denne kage. 

Tror lige, at jeg skynder mig at bestille en snestorm til anledningen..



søndag den 2. november 2014

Syltede grønne tomater med stjerneanis og ingefær

Syltede grønne tomater med stjerneanis og ingefær

Størstedelen af de danske haveejere har for længst rykket samtlige tomatplanter op af mulden på ordentlig og reglementeret vis. Efternølerne; de grønne tomater, der aldrig nåede til skelsår og alder, er sandsynligvis også formøblet hos disse haveejere. Spist som stegte, grønne tomater, eller spærret inde bag glas og patentlåg med nydeligt manillamærke og sirlig skrift. 

Jeg har ikke nænnet at være brutal overfor vores tomatplanter før nu. Stærke, flotte planter med virkelig flot - omend noget sen - vækst, har været for fristende at rykke op.
Alligevel skete det midt på ugen. Tomaterne var endelig begyndt at se lidt misfornøjede ud, og en ubændig lyst til at smide dem i en gryde indendøre, var det afgørende incitament.

Ovenstående billede viser resultatet, og lige herunder finder du opskriften:

Ingredienser:
525 g grønne tomater
1 stor spsk. salt 
60 g usvovlede abrikoser, groft skårne
2 dl. hvidvinseddike
175 g rørsukker
30 g frisk ingefær, skrællet vægt, fint hakket
2 stjerneanis, hele

Fremgangsmåde:

  • Skær tomaterne i 0,5 cm. tykke skiver og læg dem i et dørslag.
  • Drys med saltet og lad tomtaerne trække 1 time.
  • Skyl godt og lad tomaterne dryppe godt af herefter. 
  • Kom tomater og samtlige andre ingredienser op i en gryde, og lad det  koge op. 
  • Lad det hele koge forsigtigt ca. 20 minutter under låg, indtil smagen har fordelt sig og abrikoserne er kogt næsten helt ud. 
  • Smag til. 
  • Kom tomaterne på skoldede, rengjorte glas og luk godt til med det samme. 
Spises til faste oste og mørke spegepølser med stamtavle, karakter og korpus. 

Note: jeg vælger at salte tomaterne, fordi de ofte er for bitre for min smag på dette tidspunkt af året. Er du helt pjattet med den slags, kan du naturligvis springe det første punkt over.