søndag den 30. juni 2013

Genbrugsboller - Stop spild af mad!

Genbrugsbrød: grove boller med gulerod og solsikkekerner
Jeg medgiver, at der er tale om en temmelig besynderlig titel på dagens indlæg. 
Ikke desto mindre er der gravalvorligt hold i hvad jeg skriver, for disse boller er (delvist) lavet på tørt brød - og hvis vi ser bort fra dén side af sagen, så er der såmænd ikke ret meget hokus pokus at hente her. 

Som jeg skrev i foregående indlæg om haven, så giver min kompost en særlig tilfredsstillelse og god mavefornemmelse. Det gør genanvendelse af tørt brød også. Det er alt for værdifuldt blot at smide ud - også selvom det måtte ende sine dage på en kompost. 

Dejen kan med fordel laves på en røremaskine, da det gamle brød får dejen til at blive mere klistret, end man sædvanligvis oplever med en almindelig bolledej.

Ingredienser:
150 g tørt brød i humpler/mindre stykker - gerne en blanding af lyst brød og rugbrød/groft brød
5 dl. kogende vand.
--
2 dl. vand
25 g gær
600 g hvedemel
150 g grahamsmel
150 g solsikkekerner
100 g gulerod, groft revet
1 tsk. salt
Mælk til pensling

Fremgangsmåde:

  • Hæld kogende vand over det tørre brød, overdæk skålen, og lad det trække nogle timer - gerne fra aften til næste morgen. 
  • Næste morgen tilsættes de øvrige ingredienser til det udblødte brød, og dejen køres på røremaskine i godt 10 minutter ved lav hastighed. 
  • Hæver indtil dobbelt størrelse.
  • Når dejen er hævet tilstrækkeligt, gøres hænderne våde med vand, hvorefter det er muligt at forme bollerne.
  • Hæver 30 minutter på pladen.
  • Pensles med mælk - gerne fløde - og bages ved 200 grader. 
  • Bagetid: omtrent 20 minutter afhængig af størrelse.
Note: 
Brød, der er blevet tørt og kedeligt, kan tørres i ovnens eftervarme. Kom det knastørre brød i en kagedåse eller sylteglas med skruelåg indtil du skal bruge det. Du kan også have en pose i fryseren, hvor de tørre eller kedelige rester havner inden anvendelse.




fredag den 28. juni 2013

Vil du med rundt i min have?


Jeg har netop læst en bog, som har gjort et eller andet ved mig. 

En bog, der forklarer den iboende og umiddelbare glæde ved at kunne gå ud i en have - og ud i naturen helt bogstavelig talt. 

Bogen hedder "Haveterapi" og er skrevet af Signe Wenneberg tilbage i 2009. Altså en bog af lettere ældre dato. Jeg kendte bare ikke til den før for 2 uger siden, hvor en ven gav den til mig. 
Først troede jeg, at der var tale om en gængs havebog, hvor læseren blev belært om kartoffellægningens fortræffeligheder. Det var det (heldigvis) ikke, for den slags har jeg. Jeg havde til gengæld ingen decideret litteratur om dette emne - før nu. Var bogen ikke havnet i mine hænder som gave, var jeg nok heller aldrig gået ned ad den sti på eget initiativ, men dér er jeg altså havnet nu. 

Vil du styrkes i din tro på, at naturen gør noget ved dig, skal du skynde dig at få fingre i et eksemplar. Så siger jeg ikke mere - resten skal du selv læse dig til. 

Nu skal du få nogle billeder fra min verden. En have, som stille og roligt bygges mere op omkring ting, man kan spise. 

Pralbønner og ærter på himmelflugt


Et gammelt, frønnet pæretræ, 3 bede med grøntsager og en havelåge, der fører én  på eventyr
Selvsamme 3 bede - for tiden domineret af kartofler, hvidløg og persille, der sætter frø til næste sommer. 2. hold ærter stikker deres nysgerrige hoveder op i bedet ved kartoflerne og venter på, at pladsen suverænt bliver deres.Bagerst, op ad muren anes flere kartofler, tomater og to squash, der snart får lov til at brede sig. 
 
Oregano, estragon, tomat, basilikum, mynte, purløg, jordbær og timian....kæmper en sejlivet kamp om at brede sig mest. De to slags mynte er indkapslet i nedgravede beholdere - og alligevel formår de at sætte sideskud!
Et af havens mest vigtige områder: pletten med 4 solbær-, 2 hvide ribs- og 1 stikkelsbærbusk. Kompostbeholderen, der dagligt giver en basal god mavefornemmelse og lavendlerne, der giver smag til te
- føromtalte vigtige sted i haven, nu fotograferet fra komposten: et udsnit af de mange skovjordbær, der vokser i haven. Herforuden: citrontimian , min brændenælde og - ikke mindst - jordskokkerne, der forsyner os med rigelige mængder mad i vinterhalvåret.


Én ting er at være glad for sin have.

Der er bare det ved det,  at glæden vokser uhæmmet, når haven oveni tilbyder friske råvarer, der kan hentes direkte ind på køkkenbordet. 

I år blev jeg biavler. Næste år kommer der høns i haven..

mandag den 24. juni 2013

Friterede hyldeblomster med lime og jordbær

Dette må, ganske simpelt, være essensen af sommer. 
Friterede hyldeblomster med lime og jordbær
Så...

Ud med dig. Ud efter blomstrende forsyninger!

Du skal bruge 
ca. 20 små hyldeblomstklaser 
60 g sukker
3 æg
150 g hvedemel
2 dl. sødmælk
reven skal af 1 økologisk lime
smagsneutral olie til stegning

Fremgangsmåde:

  • Pisk æg, sukker og hvedemel sammen med indædt iver
  • Tilsæt mælk lidt efter lidt, indtil du har en klumpfri jævning
  • Tilsæt den revne limeskal
  • Sæt dejen på køl, mens du vandrer ud i naturen efter hyldeblomsterne
  • Tilbage i køkkenet varmer du olien op i en gryde med høje kanter
  • Når olien er varm (smid en enkelt hyldeblomst heri, og hvis den syder, er olien klar) dypper du en enkelt blomsterklase i dejen. Ryst overskydende dej af (og vær lidt grundig, for ellers bliver det til en klæg masse efter kogning), og sænk den forsigtigt ned i den varme olie. Kog, til dejen på klasen bliver lys karamelfarvet. 
  • Læg den friterede blomsterklase overpå et fedtsugende underlag og fortsæt, til du har brugt al dej eller blomster. 
  • Spises sammen med letpudret flormelis og friske jordbær. En ikke alt for tør hvidvin er garanteret godt hertil...

Spises med det samme, lad være med at vente - og nu vi er ved det: spis ikke stilken; den indeholder bitterstoffer, der kan resultere i problemer med maven.

Tænk at spise blomster til eftermiddagskaffen...

torsdag den 20. juni 2013

Nakkekoteletter med friske laurbærblade, hvidløg og abrikoser

Nakkekoteletter, kikærtesalat og løvstikkepesto
- Serveret sammen med løvstikkepesto, groft brød og marinerede kikærter. 

Nogle gange får man lov til at kaste sig i armene på de gode gamle begreber. Et ord som  "søndagsmiddag", vækker en slumrende weekend fra sin døs og byder glade mennesker til bords rundt om et veldækket bord. 

Dette gælder for middagen, som vi fik i søndags. Det var nemlig en rigtig søndagsmiddag - endda indtaget i selskab med gode venner og glade børn. 

Nakkekoteletter er mere møre og smagfulde end de "almindelige" koteletter, der meget hurtigt går hen og bliver tørre og jammerligt kedeligt at sætte tænderne i. 

Kødet kan marinere fra morgenstunden og derved lette presset omkring den endelige forberedelse af måltidet.

Hvis du køber færdigt skårne nakkekoteletter, kan det være en fordel at skære dem igennem, så stykkerne bliver tyndere - de må gerne være omkring 1 cm. tykke 

Ingredienser
(passer til 4 voksne og 4 små børn):
1 kg nakkekoteletter
8 soltørrede, usvovlede abrikoser
3 friske blade laurbær (det skal helst være friske blade)
1 lille bundt almindelig timian
1 lille bundt citrontimian
4 fed hvidløg
½ dl. æblecidereddike 
1 dl. olivenolie
salt og peber

Fremgangsmåde:

  • Læg nakkekoteletterne op i en stor skål.
  • Lav marinaden til kødet:
  • Hak abrikoser, laurbær og hvidløg groft sammen. 
  • Vask og rib de to slags timian og bland dem med abrikosblandingen.
  • Tilsæt eddike, olie, salt og peber.
  • Bland godt sammen og hæld det ned i skålen til kødet.
  • Vend kød og marinade sammen og lad det stå og trække i min. 2 timer.
Marinerede nakkekoteletter
Inden servering:


  • Tænd ovnen på 200 grader. 
  • Kom kødet op i et ildfast fad og hæld marinaden (der har samlet sig i bunden af skålen) henover.
  • Lad kødet stege i ca. 35 minutter, indtil det er let gyldent og gennemstegt.

Serveres med:
Marinerede kikærter

  • Kogte, letafkølede kikærter blandes med rigelige mængder groft hakket persille, revet citronskal og basilikum. 
  • Når kødet kommer ud af ovnen, hældes en god sjat af væden fra det ildfaste fad  henover kikærterne, og alt blandes grundigt. 
  • Server kikærterne lunkne.

Løvstikkepestoen serveres hertil sammen med godt brød og grønne salatblade.

søndag den 16. juni 2013

Løvstikkepesto

Løvstikkepesto
Ikke så meget snak - her er det løvstikken, der taler!

Ingen sommer uden løvstikkepesto. Heller igen vinter, nu vi er ved det - for pestoen kan fryses i portioner og tages op til en kartoffelsuppe med bacon en isnende kold vinterdag. 

Men lige nu er det altså sart sommer - og derfor skal man kaste om sig med dybtgrønne søbeting, der kan forherlige og løfte enhver salat, ristet brød, pasta, fisk....m.m....meget mere m.m! 

Ingredienser:
200 g løvstikke, vasket og de største stængler ribbet fra
50 g pinjekerner, ristede på en tør, hed pande
75 g parmesanost, i mindre stykker
3 fed hvidløg
1½ tsk. salt
½ tsk peber
3 dl olivenolie
½ dl æblecidereddike

Fremgangsmåde:

  • Kom alt i en food processor og blend, indtil det har den konsistens, som du holder af.
  • Færdig. 
  • Kan opbevares på køl minimum 1 uge - men kan altså også fryses ned.

Giver lidt over 0,5 l

Du kan naturligvis kaste om dig med nordiske ingredienser. Vesterhavsosten fra Thise mejeri kan træde i stedet for parmesanen og rapsolie i stedet for olivenolie - og dermed kalde det for en Nordisk pesto. Er du ikke rigtigt i hopla lige her og nu, kan du altså også bare køre linen ud med parmesan og olivenolie...begge dele holder.


torsdag den 13. juni 2013

Måske kan man nå det i år



Når man i de kolde vintermåneder sidder der i sofaen og tager livstag på en ulden plaid, sker der til tider visse nedsmeltninger og kortslutninger inde i hjernen. Et rent fatamorgana udspiller sig for nethinden med ganske urealistiske tankespind til følge. Der er nemlig ikke grænser for, hvad der kan planlægges for den kommende sommer, når man sidder der i mørket med den varme kakao indenfor rækkevidde. 

Denne form for ukontrollabel planlægning har altid haft sit tag i mig, når vintermørket har lammet landet, og kulden er nået helt ind til benet. 

Men...

Så kom da endelig den fagre vår med optimisme og ny energi! Tæppe og kakao er væk, og planerne folder sig nu for alvor ud og antager ubegribelige dimensioner. Som i febervildelse begynder man at kaste om sig med kompost, mere eller mindre tomme frøposer og - ikke mindst - notebogen med optegnelser fra tidligere år.

Efter dette punkt sker der det, at føromtalte nedsmeltning og kortslutning pågår, og den optimistiske planlægning viser tænder. De aller mest håndgribelige projekter nås naturligvis som sædvanlig. Græsset bliver klippet og ærterne er sat i jorden.  Men de mere skæve facetter af sommerens høst er ikke helt så lette at komme ind på livet af. I vinters sad jeg nemlig med lysten til at lave:
  • Langtidsbagte hyben med citron, når der altså kommer hyben. 
  • Plukke hyldeblomster og stege dem i pandekagedej - for det har man nu haft et ønske om i man ved dog godt nok ikke hvor mange år. 
  • Hyldeblomstvin, som så om 20 år tages frem og drikkes som hedvin.
  • Hybenrose- og syrensaftevand.
  • Hjemmebakset cassis. 
- og problemet er, at det ikke er første vinter, at jeg drømmer om disse ting.

Ting, der tager lidt tid, men også nogen planlægning.  





Men jeg har lovet mig selv, at jeg vil give mig i kast med mindst ét og højst fem af projekterne i år. 

-  for så er der nemlig plads til nye projekter, når den varme kakao atter kræver opmærksomhed fra mig. 

søndag den 9. juni 2013

Chokoladesnitter på tur

Nogle dage efter højtlæsningen af Vinden i Piletræerne drog vores familie selv på udflugt. En tur, der dannede rammen om min kære svigerfars fødselsdag. 



- en svigerfar, hvis rare væsen skaffede os alle fri entré til smukt vejr dagen igennem, hvilket må siges at være lidt af en bedrift, når udflugters skæbner i reglen synes nært forbundet med paraplyer og vandpytter... 

Bevæbnet med tæpper, kølertasker, bolde, godt selskab, klapstole, solcreme og ikke mindst: småfrikadellerrabarbersaftlækrepølsehornoggrovbollerhjemmelavetleverpostejkølighvidvin..med mere. Med mere rummer blandt andet disse chokoladesnitter:

Chokoladesnitter
-  som du naturligvis skal have opskriften på. 

Det er en opskrift, der går langt tilbage i min familie. En kage, der har vist sit værd mere end hvad går an at skrive om her. Den er gennemtestet og godkendt. 

Chokoladesnitter (lille bradepande)

Bund:
125 g smør
140 g sukker
4 æggeblommer
250 g mel iblandet lidt grahamsmel
2 tsk. bagepulver

Mørk, syrlig marmelade* 

Fremgangsmåde:
  • Ingredienserne til bunden æltes godt sammen, og trykkes ned i en smurt/beklædt bradepande
  • Herpå smøres marmeladen i et godt, jævnt lag.
  • Gå videre til fyldet (nej, bunden skal ikke forbages..)

Fyld:
4 æggehvider
350 g sukker
125 g kokosmel
3 spsk. kakao

Fremgangsmåde:
  • Hviderne piskes stive og blandes med de øvrige ingredienser til fyldet
  • Bred fyldet henover kagebunden og marmeladen med forsigtige bevægelser, så marmeladen ikke tværes rundt
  • Bages på nederste rille i 35 minutter ved 200 grader.
  • Kagen egner sig til at fryse ned. 
* Du kan bruge hvilken som helst udgave af mørk, syrlig marmelade: solbær, hindbær, sveskeblomme eller blandinger hvori der indgår mørke bær og citrusfrugter. Hvis du tænker i de baner, er du på ret kurs.


Udflugter som den i dag nedfældes i en særlig bog for særlige minder. 

søndag den 2. juni 2013

Madglæde. Livsglæde

Jeg ligger i den stribede hængekøje ude i haven. 




Det er ikke helt optimalt, for hængekøjen befinder sig faretruende tæt ved jorden, og vi mangler tværstivere i hver ende for at undgå, at de rigelige mængder stof klapper sammen om én. 

Til gengæld ligger jeg indkapslet i en farvestrålende hule, hvor små lysstriber maser sig ind og ligner noget, der burde kilde ben og arme. 

Her er både stille og fyldt med lyde. Lyde af brusende trækroner, hvor bladene rasler sprødt og friskt mod hinanden. Lyde af fugle der har travlt, og den sagte brummen af en plæneklipper i det fjerne. 

Så er der også en anden lyd. Lyden af små, bare tæer, der kommer nærmere i det bløde græs. Man kan ikke høre, at de er beskidte - det er sådan noget, man bare ved. Så skubber en lille, brun hånd stoffet til side, og et himmelhenrykt ansigt titter ned til mig. "Hej mor. Skal du skubbes??" Jeg får ikke lov til at aflevere noget svar, for yndlingen har på eget initiativ sluppet taget i stoffet for i stedet at give sig til at skubbe hængekøjen med en iver og entusiasme, der kendetegner en dreng på knap 5 år.


Det får han lov til en rum tid. Da søsygen så småt melder sig, er det tid til at skifte taktik. Tid til at invitere ombord, hvor der strategisk allerede ligger en højtlæsningsbog klar – en hængekøje med en mor virker nemlig lige så effektivt på små drenge som en flue på et stykke sukker – og det faktum havde jeg taget højde for, inden jeg lagde mig til rette.

Nu er vi to i den lettere håbløse hængekøje. 




To mennesker; et lille og et stort, Den komplette udgave af Vinden i piletræerne og så en god hovedpude. Det er først nu, han kan rumme det gammeldags og snørklede sprog, men for mig har det været en lang tid at vente. 

Vi læser om Muldvarp og Vandrotte, der drager på eventyr på den brusende og levende flod, medbringende: 

"Koldtungekoldskinkekoldoksestegsmåsyltedeagurkersalathvedebollerbrøndkarsesandwichspegepølseingefærøllemonadesodavand -"

(og sådan står denne opremsning rent faktisk!) 

Læser om den salige begejstring, muldvarpen gennemlever ved dette traktement og ved Vandrottens glæde over at se sin ven i ekstase over en madkurv.
Noget senere læser vi om et trygt og omsorgsfuldt måltid, der er stablet på benene af gamle Grævling ude i den store skov. En tryg og omsorgsfuld middag, der netop har til formål at bringe to kuldsejlede væsner tilbage til hægterne igen. Vi er med dyrene ved flodbreden, mens vi læser. Vi læser om omsorg og venskab, knyttet sammen over dugen på græsset og foran den buldrende kamin i Grævlings køkken. Vi har det rart, der i hængekøjen.

Jeg får nok ikke stablet "Koldtungekoldskinkekoldoksestegsmåsyltedeagurkersalathvedebollerbrøndkarsesandwichspegepølseingefærøllemonadesodavand -" på benene med det første. Men jeg får – oveni alt det rare, der er ved at læse højt i en hængekøje – skabt en passage og en forståelse mellem salig glæde og glæden ved spise noget mad, der er tilberedt med omsorg og omhu. 

Kærlighed kan serveres på mange måder.