onsdag den 29. maj 2013

En ode til rabarberne - og måske også en opskrift på rabarbersaft med vanille og citron

Det slår mig, at årets første høst er i fuld gang.

Rabarbersaft med citron og vanille

Bum.

Her går man hvileløst rundt og spejder ud i horisonten. Eller, det vil sige; spejder hvileløst henover køkkenhaven for at se, om de små grønne og ranglede planter har formastet sig til at vokse det kvarter, man har ladet grønt være grønt, og drukket sin retfærdige kaffe. 

Man er fuld af optimisme over denne spirende periode, og forventningerne stiger parallelt med hvert frø, der nænsomt proppes ned i jorden. En optimisme, der allerede på nuværende tidspunkt nærmer sig urimelige højder. Ligesom sidste år. Og forrige år - og året før det...og i snorlige række tilbage til - ja, den tid, hvor det kan være lige meget.

Forventning og optimisme er godt, men endnu bedre er det, når man også får lov til at opleve noget lige her og nu. Og sådan er det med....

Min skønne nevø og en temmelig farlig rabarber
....rabarberne!

At være overset ligger ikke til deres natur, men de er måske nok sat lidt i parantes, når talen falder på de ting, der kan høstes i egen have. Gulerødder, jojo. Rødbeder, helt sikkert! Men rabarber??

Rabarber er i sig selv geniale, fordi de som noget af det første står klar, når vi trænger allermest. Breder deres store, grønne skærme ud, og skjuler de glødende farver under sig. Venter pænt indtil vi får øjnene op for deres tilstedeværelse.

Jeg har bare aldrig betragtet rabarber på niveau med de andre afgrøder, der følger efter. Måske fordi de (bortset fra pladsen) aldrig gør et nummer ud af sig selv; de kommer uden man rører en finger, de skal ikke hyppes, hypes eller pusles om - de vælter blot trofast op af jorden hvert eneste år. Havde de været bare en anelse besværlige, betragtede man dem måske også fra en mere ærbødig vinkel. 

I hvert fald:
Kære rabarber. Jeg er overmåde tilfreds og glad for din tilstedeværelse. Du må gerne vælte op og brede dig på din egen rabarberske facon i min have, så længe du lyster. Jeg for min del skal gøre hvad jeg kan for at nyde godt af overfloden!

Så til opskriften på en sart rosa drik, der kan indtages af børn som ældre tanter uden tænder:



1a) 
IngredienserVand og rabarber - så mange rabarber du har/vil bruge

Fremgangsmåde:

  • Kom groft skårne rabarber og et par strimler citronskal (uden det hvide) op i en gryde.
  • Hæld vand på til det knap dækker.
  • Kog, til rabarberne mister strukturen. Hæld da vandet igennem et klæde, så rabarberne kan sies fra - evt. ved hjælp fra en rigtig saftpose i et stativ. 
1b) Når vandet er løbet fra rabarberne, skal væsken måles:

  • For hver liter usødet saft skal du nu tilsætte 400 g sukker, saft af ½ citron og ½ tsk. vanillepulver. Saften koges op eller opvarmes, indtil sukkeret et opløst. 
  • Blandes med iskoldt vand inden servering. Kan opbevares minimum 3 uger på køl, men saften kan ligeså vel fryses i mindre portioner.

mandag den 27. maj 2013

Den nat en lakridscookie stødte ind i Bagte Rabarber, Mægtige Marcipan og Lumske Mascarpone.

- og jeg kan godt betro dig, at det var et overordentligt heldigt sammenstød! 


Lakridscookies med mascarpone og rabarber

Trænger du til:
- sprød småkage med bløde humpler lakrids og chokolade?
- Cremet mascarpone, blød marcipan og næsten karameliseret rabarber? 

Ja? 

Helt sikker?? 

Godt så! 

Så må du gerne læse videre....

Giver ca. 30 cookies - eller småkager...om man vil
Ingredienser, lakridscookies:
80 g smør
125 g sukker
1 stort æg
1 tsk. vanillesukker
1 tsk. natron
1 tsk. rålakridspulver med top
100 g hvedemel
50 g havregryn, finvalsede
30-50 g sød, finsk lakrids - fint hakket 
120 g mørk chokolade, groft hakket
30 g hvid chokolade, groft hakket
1 stor spsk. lakridssirup
2 spsk. lys sirup

Fremgangsmåde:

  • Bland smør og sukker godt sammen
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og bland alt godt sammen - dejen er ret klistret. 
  • Sæt dejklumper på bagepladen med to teskeer. Giv god afstand; dejen flyder ud. Tænk på at lave dejklumperne så tilpas små, at de ved servering kan spises som nemme hapsere i stedet for besværlige kager, der eksploderer ved første bid og efterlader dig uden venner for evig tid og alt sådan noget..
  • Bag småkagerne ved 180 C i 11 minutter almindelig ovn
Og så til fyldet!
(som kan laves i forvejen og opbevares på køl)

Ingredienser, bagte rabarber
400 g rabarber, renset vægt
100 g sukker
75 g marcipan, revet groft på et råkostjern*

  • Skær rabarberstænglerne i tynde skiver på skrå, ca. 0,5 cm tykke. 
  • Bred dem ud i en bradepande (foret med bagepapir), drys med sukker og bag dem ved 130 grader i ca. 25 minutter.
  • Bred revet marcipan udover, og sæt bradepanden ind i ovnen igen i 20  minutter.
  • Når de 20 minutter er gået, må der gerne være lidt rabarbersaft/sirup i bunden af bradepanden; det suger rabarberne til sig, i takt med at de køler af. 
  • Kan opbevares på køl indtil anvendelse
Endvidere 
1 bøtte Mascarpone + lidt mere lakridssirup

Inden servering:
  • Pisk mascarponen godt sammen med 1 tsk. lakridssirup, så den er ensartet og cremet. 
  • Kom mascarponen op i en sprøjtepose og sprøjt cirkler ud på halvdelen af småkagerne. 
  • Placer 2 tsk. rabarber/marcipanfyld i midten, dryp lidt lakridssirup henover og læg låg på med en ny småkage. 


Serveres for en nøje udvalgt skare af gæster, der i sandhed formår at sætte pris på den mere gavmilde side af livet.



*Marcipan er let at rive, når det har ligget i fryseren en stund forinden.


Note: Jeg fik en lækker pakke fra Odense Marcipan fornylig, hvor jeg fik mulighed for at prøve at nogle af deres produkter. Opskriften er derfor udviklet med råvarerne herfra - der var simpelten for meget godt i køkkenskabene til ikke at gøre noget ved sagerne! Tak til Odense for det :) 
  

onsdag den 22. maj 2013

Det er ikke kun grønt, der er godt for øjnene

Det er næsten diskrimination mod alle de andre sarte, kraftfulde og blide farver, der også glæder øjet her i foråret! Grønt er altså ikke den eneste farve, der har evnerne med sig.. 








- Og køkkenbordet? 

Jo, på køkkenbordet ligger der marcipan, chokolade og lakrids. 

Der er lavet planer med dem..

søndag den 19. maj 2013

Knasende mysli med hel boghvede og peanutbutter

Sprød mysli med boghvede og peanutbutter
Mysli skal der til!

- Og hvorfor så lade sig nøje med én slags

Her er en knasende og knap så sukkerklistret udgave af det, vi danskere elsker at hælde indenbords - navnlig om morgenen. 

For tiden spiser jeg denne mysli - og for noget tid siden spiste jeg en anden mysli - og om nogen tid spiser jeg dermed en helt 4. mysli. Når den er opfundet. 

Ingredienser:
250 g hel boghvede
250 g knækkede byggryn 
150 g solsikkefrø
50 g græskarkerner
50 g finvalsede havregryn
50 g peanutbutter, crunchy, af anstændig kvalitet (intet hærdet fedt eller tilsat sukker)
1 dl appelsinjuice
30 g honning
0,25 dl. olivenolie

Endvidere:
Nødder og tørrede frugter tilsættes efter ristning i den mængde, man holder af.

Fremgangsmåde:

  • Bland alle de tørre ingredienser sammen
  • Lun honning, juice og peanutbutter op i en gryde, så honningen smelter. Du skal ikke forvente, at peanutbutteret smelter - det bliver bare nemmere at blande sammen med de øvrige ingredienser, når det er lunt. 
  • Bland den lune væske sammen med de tørre ingredienser - brug dine hænder eller en food processor - alt skal nulres  helt og aldeles godt sammen.
  • Bred massen ud på en bageplade og giv det 130 g C/varmluft i ca. 50 minutter afhængig af ovnens kapacitet. Vend og fordel myslien undervejs, ellers er der risiko for at det tager for meget farve langs kanterne. 
  • Når myslien er gyldenbrun, afkøles den helt
  • Vendes med tørrede frugter, nødder og evt. flere grove flager, før hele molevitten hældes på glas og opbevares under andægtige former indtil indtagelse.



torsdag den 16. maj 2013

Grillet laks-venlig dressing

Måske husker du begrebet ugens dressing. Det, som snarere burde hedde 10.dagens dressing - så er du måske mere med. 

Tanken var, at jeg ville præsentere en ny dressing hver uge, fordi det netop burde være gennemsnittet for en almindelig dressings levetid. 
Sagen er bare den, at dagsgennemsnittet for dressingproduktion ligger i den tunge ende for tiden; just som om at onsdagene (hvor en ny dressingopskrift tidligere er lagt på bloggen), falder oftere i mit univers end den resterende befolknings onsdage. 
Derfor kommer der først en ny opskrift på dressing i dag. 


Grillet laks-venlig dressing

En påskeliljegul sag med syrlige toner af citrus, tæmmet og holdt i ave ved hjælp af hhv. olie og vanille. Piskefløde er også en del af det kompagniskab, men det kommer vi til lidt senere. 

Koldpresset rapsolie er en karakterfuld oplevelse, og kan du ikke fordrage den, bliver dette måske ikke lige din yndlingsdressing. Du kan selvfølgelig erstatte den med en anden olie.....

Ingredienser: 
0,5 dl. koldpresset rapsolie
1 dl. appelsinjuice, friskpresset - eller fra en rasende god købeudgave
(0,5 dl. piskefløde)
1 økologisk lime, saft og skal
1 stor spsk. finthakket rosmarin og basilikum (friske urter)
1 tsk. friskt kværnet peber - ja en hel teske. Smagen af peber er en selvstændig del af dressingen. 
1 beskedent nip salt
1 beskedent nip vanillepulver

Fremgangsmåde:

  • Hak krydderurterne, riv skallen af lime og kom det op i en skål. 
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og pisk godt sammen
  • Her kan du stoppe og lade dressingen være, som den er. Forslag til anvendelse findes nedenfor. 
  • Eller, hvis du holder af en mere cremet og afrundet dressing:
  • Tilsæt 0,5 dl. piskefløde, og pisk atter godt sammen. Forslag til anvendelse findes (også) nedenfor.
Dressingen uden fløde passer bl.a. til:
En salat, jeg lavede i bloggens første år med mango og rejer. 
En grøn salat med babyspinat, mango, rå jordskokker skåret i små tern og saltede peanuts. 

Dressingen med fløde er bedre til: 
At agere en tynd dressing til et friskt stykke stegt eller grillet laks.
Let stegte eller dampede, grønne asparges
Til sommerens hovedsalat - serveret solo

Note: 
Holdbarheden er omtrent 1 uge, hvis du ikke har fløden i. 
Med fløde er vi nede på ca. 4 dage. 
Dressingen skiller, når den kommer på køl - det gør ikke noget for smagen; rør blot godt sammen igen inden servering.

søndag den 12. maj 2013

Når man ikke har så meget have som gerne haves, gør det godt at have familie, hvis have er værd at have!

Nemlig

Ser du. Jeg har ganske vist en have. Endda også en forhave, baghave og en ikke rigtig definerbar-have bag klemt inde mellem et skur og en hæk. 

Det er såmænd også godt. Bare ikke helt godt nok. Jeg er vokset op på et nedlagt landbrug med en gammel have, luft og marker omkring mig - og det sidder i mig som et savn. 

Heldigvis har vi en dejlig (men lille) have hvor vi bor nu, og hvert eneste år bliver der føjet nye elementer til urte-køkken- eller bærhaven. Jeg har ivrige hjælpere ved min side; den slags skal man ikke undervurdere.


- Og plads på terrassen kan også udnyttes..


- Men når alt kommer til alt, så kan jeg ikke hamle op med nedenstående; min mors have i vestjylland:



- En have, som jeg har fået lov til at fotografere fra husets øvre etage i løbet af foråret, sommeren og sensommeren. 
Indtil nu kan du bedst gennemskue kartoffelbedet, rabarberne samt jordbunken med asparges (i én af trækasserne), der ikke skal være grønne - men hvide som et dameben en kold vinterdag. De grønne står der selvfølgelig også, bare et andet sted. 

Der er sået persille, dild, kørvel, salattyper, pastinak, hestebønner, ærter og div. blomster. Der er sat løg og kartofler. Der er podet på æblegrene, jordbærrene er sat i sirlige rækker og frugtbuskene med stikkelsbær, ribs og solbær ser lovende ud. Jordskokkerne er på vej op, og hindbærbuskene er også ved at gøre sig klar til at komme i hopla. Det har de også at være, for vores forsyninger i fryseren er ved at være i bund!
Nu har du hørt og set lidt - og jeg har garanteret glemt det halve - men så får du resten at se, når det titter frem hen på foråret! Lidt større billeder og mere saft og kraft til den tid. 

Jeg elsker køkkenhaver. Det giver slet og ret mening. 

onsdag den 8. maj 2013

Rabarbermuffins med marcipan

Rabarbermuffins
JEG LOVER, FØR NOGET SOM HELST ANDET, AT TILSÆTTE 100 G MARCIPAN TIL ALLE MINE OPSKRIFTER FREMOVER. Det kan simpelthen ikke gå galt, ja, rent faktisk undrer jeg mig over, hvorfor jeg ikke er kommet på det noget før. 

Historien bag denne frygtløse erklæring skal hentes i ovenstående billede af nogle meget lykkelige muffins. 

Sagen er den, at jeg holder meget af kage. 
Jeg kan altid spise kage. Og min lykkelige, hjemmestrikkede filosofi går på, at så længe mængden af spiste grøntsager overstiger det, en oplagt hest kan konsumere på en sommerdag, kan det ikke gå helt galt. 

Når det er sagt, har jeg dog også et indbygget ønske om at hver eneste stykke kage ikke nødvendigvis er en tung og mættet brownie, en klistret Dagmartærte eller det, man (umuligt) kunne forestille sig var værre. Begrebet kage må altså gerne modelleres en anelse. 

Disse muffins har jeg bagt adskillige gange siden de kom på bloggen for første gang - og er et sundere alternativ til en klassisk pund til pund sandkagedej. Den er rigtig god nybagt, kan fryses og alt det der - men i søndags trængte jeg altså til en muffin med rabarber - og marcipan. Ændringen var markant, og vi stod pludselig med en smagsmættet muffin til eftermiddagskaffen, der var af en anden kaliber. 

Den er nok også fryseegnet. Tror jeg nok. Fakta er, at det har vi ikke nået. Endnu. Og det er vel den bedste anbefaling, en kage kan få med sig på vejen. 


Rabarbermuffins 12-14 stk.

Ingredienser:
1 æg
50 g blødt smør
100 g marcipan
80 g havregryn
125 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 nip salt
80 g sukker
50 g farin
3 kandiserede ingefær-knolde, fint hakkede
Skal fra 1 øko. Appelsin
1 dl mælk
200 g rabarber, groft hakket
75 g groft hakkede mandler, gerne let ristede

Farin + flere hakkede mandler til toppen

Fremgangsmåde:
  • Pisk æg, smør og marcipan godt sammen.
  • Kom havregryn, hvedemel, bagepulver og salt i ægge-, smør og marcipanblandingen. Rør godt sammen.
  • Tilsæt appelsinskal og ingefær og rør godt sammen igen.
  • Hæld gradvist mælk og de to slags sukker i, imens du vender det hele godt sammen. 
  • Vend til sidst rabarber og mandler i.
  • Drys lidt farin og mandler på toppen af hver muffin – det vil give en sprød, karamelliseret skorpe.
  • Op i muffin-forme med dejen og bag i 35 minutter ved 200 grader. Er din ovn lidt mere hidsigt anlagt end min, er 185 grader sandsynligvis nok.

mandag den 6. maj 2013

Hvilken vårhare!!


Øhm...hvilken...vårhare?! 

Der er ret beset ikke særlig mange vårharer at spotte her i nabolaget, hvis man kaster et hurtigt blik ud i haven. En aftentræt solsort, der vimser rundt på plænen, tæller ikke. 

Det er nu også det forkerte sted at kigge hen. Faktisk er det helt ok at lade øjnene være fæstnet ved skærmen, for det er faktisk bloggen her, der er tale om:


I dag er det nemlig to år siden, Kunster på køkkenbordet så dagens lys 

- dengang med lovning på en historie fra køkkenbordet hver dag igennem et helt år. Det løfte holdt jeg, og året efter bevægede bloggen sig stille og roligt videre. 

Jeg fik en flaske italiensk rosenvand i konfirmationsgave for at have noget at bekæmpe rynker mod, når den dag skulle oprinde.. hvad bloggen her får brug for af kilder til fornyelse og evig ungdom vides ikke helt. Rosenvandet virkede ikke helt efter hensigten, så det er på forhånd verfet af listen. 

Helt bekymret er jeg nu ikke. 

Nej, faktisk er det blot at se, hvor eventyret ender - kort, køkkenbord, kompas og kamera ligger klar!





En ny historie, og et nyt i morgen venter forude... 

søndag den 5. maj 2013

En flig af historien

Kalenderen fortæller mig, at det i dag er den 5. maj. Kigger jeg ud af vinduet, kan jeg se, at foråret endelig har taget føringen, og alting pibler velvilligt frem. Naturen er sart forårsgrøn, og en velbehagelig fornemmelse har listet sig ind i vores liv. Det er faktisk ikke så tosset. 

Af samme årsag kan jeg, med mine sparsomme 32 år, godt have svært ved at sætte mig ind i den alvor vi i Danmark, i en ikke så fjern fortid, var tvunget ind i. Jeg ved godt, at mine bedsteforældre og oldeforældre har oplevet en tid, som har været både grusom og svær at komme igennem - også helt ned i de lavpraktiske detaljer - men jeg kan godt have svært ved at forstå det - sådan helt ind i sjælen. 

Jeg oplevede dog en flig af denne "verden af i går", da jeg forleden sad med en gammel husholdningsbog i mine hænder. Min kollega, Nynne, deler min fascination for gamle kogebøger, og en dag havde hun denne bog med, som jeg gerne måtte låne og kigge i. Bogen har været hendes farmors, og den rummer derfor også en stor affektionsværdi for hende. 

Bogen er smuk på sin egen måde; en bog, som gennem årene er blevet slidt med helse og har opnået en særegen smuk patina. Et hæfte fyldt med opskrifter og gode råd nedfældet af en nygift husmor. Foruden opskrifter og gode råd er der sirligt nedskrevet det aller første budget over den beskedne husholdning på to personer. Det i sig selv er for mig interessant læsning - men hvad der tog pusten fra mig var siden, hvor jeg pludselig så den smukke skrift skrive  ordene: "Brugt til Fredsdagen" 




Det har været en stor udgiftspost i forhold til de andre udgifter anført på siden. En begivenhed så vigtig, at man ikke skævede til smalhals og knappe forhold. 
Lidt længere nede kan man se, at der er indkøbt gardiner. Det kan selvfølgelig være fordi hjemmet er nyligt stiftet - men det kunne også være fordi de forhadte mørklægningsgardiner for stedse var revet ned i glædesrus og behovet for noget lyst og venligt endelig var til at imødese. Jeg ved det ikke, og det gør i virkeligheden ikke så meget. Det, der betyder noget var dette håndgribelige bevis, som på en yderst menneskelig og nærværende måde bragte lidt historie med sig, og som gjorde det lidt nemmere af finde en ærbødighed for en dato, som ellers kan føles uvedkommende og fjern. 

Der brænder lys i vores vinduer i aften.  

Note: Man fik at vide, at tyskerne havde overgivet sig om aftenen den 4.5, men først næste morgen trådte kapitualtionen i kraft - derfor ser man nogle gange lys i vinduerne begge datoer

lørdag den 4. maj 2013

Kammerjunkere - det er nu, de skal bages!


Det er ikke første gang, at jeg skriver om kammerjunkere - for ønsket om at bage kammerjunkere er en tilbagevendende begivenhed, der dukker op på det tidspunkt af året, hvor man også begynder at tænke på koldskål. Et sammenfald af dimensioner. 

Fra nu og frem til efterårsferien kræver kroppen sine mængder koldskål. Derefter begynder man at tænke på hyldebærsuppe med tvebakker - men det skal vi heldigvis ikke spekulere på lige nu.

Før man kan spise koldskål, skal man bage kammerjunkere. Det går heldigvis hurtigt, for kammerjunkere får man altid først lyst til, når der kun er ½ time til at lysten til koldskål melder sig. 
Når man så har lavet koldskålen, er kammerjunkerene kølet så tilpas meget ned, at de kan dumpes ned i skålen til kold...skålen, somkan fortæres til stor fornøjelse af glade mennesker i al almindelighed. Og? Ja, så er der ikke så grumme meget at sige mere om den sag!

Ingredienser:
6 dl hvedemel
1 dl havregryn, malede (kan klares i en elektrisk kaffemølle) Alternativt bruges grahams- eller speltmel
1½ dl rørsukker
140 g smør
1½ dl mælk
½ spsk vanillepulver (ikke sukker, men ren vanille. Forhandles bl.a. af Urtekram)
1 stor spsk bagepulver
½ spsk kardemomme


Fremgangsmåde:

  • Alt vejes af og kommes i en rummelig skål
  • Æltes hurtigt sammen 
  • Trilles dernæst til lange pølser, som fragtes over på en bageplade
  • Bages i en forvarmet ovn, 180 grader, i ca. 25 minutter. Fornemmer du, inden tiden er gået, at stængerne vil kunne klare at blive skåret, uden at dejen går i stykker, tager du blot bagepladen ud af ovnen. Der er stor forskel på ovne, så du må være opmærksom. 
  • Når stængerne har sat sig i knap 5 minutter, kan de skæres i skiver, som atter fragtes over på en bageplade.
  • Tørrer ved 170 grader i ca. 15 minutter
  • Når kammerjunkerne er kølet helt af, kan du - heldigt nok - tillade dig at smage på en for at tjekke tørhedsgraden. Er de let bløde i midten, skal de tørre lidt længere tid. 

fredag den 3. maj 2013

Fransk inspireret dressing med estragon og hvidløg


Du kigger på en fransk inspireret dressing med hvidvinseddike, olivenolie, estragon, hvidløg og tomat. 
En dressing, der pt kan redde en senvintertræt gulerodsråkost, idet estragon og gulerødder klæder hinanden forbasket godt. 
En dressing, der kan spises ved at dyppe en luns god baguette heri, og dernæst fortære det sammen med en humpel karakterfuld ost og nogle oliven.

Måske har du krydderurterne i din have - så skal du naturligvis bruge dem. Ellers må du bejle til din grønthandler eller købmand i håbet om en anstændig fransk estragon. 

Ingredienser:
1 dl. olivenolie
1 dl. hvidvinseddike
2 fed hvidløg
1½ dl. finthakket estragon og persille - lige dele

1 spsk. honning, ikke alt for dominerende
2 spsk. tomatpuré
Et godt drys groft kværnet sort peber
Evt. lidt mere havsalt at smage til med

Fremgangsmåde:

  • Kvas hvidløg til en tyk pulp med en stor kniv og lidt havsalt på et skærebræt
  • Kom hvidløg, fint hakket grønt og alle de andre ingredienser op i en skål - og pisk det hele godt sammen.
  • Smag til 
Opbevares på køl ca. 1 uge

Note:

Bryder du dig ikke om tomat, kan du lave den uden - så bliver smagen mere ren fra krydderierne, og en anelse mere skarp.

Dressingen uden tomatpuré
Fik jeg sagt rødvin??? Altså dressing, baguette, ost, oliven.....og rødvin.