torsdag den 29. september 2011

29.9 Madpakkebrød, stræk og bøj, pæresirup, müesli + det løse

Dage med godt vejr giver energi. Giver én lyst til at tage krafttag på den gryende dag og få den indre Kaptajn Jespersen til at træde frem, lyslevende: "Vi kalder nu paa alle de modløse. De trætte. De sløje og de sløve.(...) Husk! Den der ranker sig, slanker sig!!" (og var der noget han kunne, ham Jespersen, så var det at ruske op i den morgentrætte befolkning tilbage i 50'erne). 




Nå.
Med kaptajnens ihærdige anvisninger i baghovedet, gik jeg i køkkenet og fik udrettet det, man vel kalder dagens dont:

  • Rugbrødshapsere med fyld - til madpakken
  • Hyldebærsaft, trin 1, det vil sige, at den nu står og drypper af i saftposen
  • Pæresirup - den foretager sig i øjeblikket det samme som hylden
  • Müesli - den gode, gamle traver
  • "Very berry pancakes(klik her)" til eftermiddagskaffen (lavede ekstra, da de er gode at putte i "eftermiddags-madpakken" - de er nu løsfrosset)
  • Tørrede pærer - intet nyt dér
  • - og så lige aftensmaden; kogt hamburgerryg som antydet i går:


- intet pyntet eller andet særpræget hokus pokus; det er kød, der tåler at stå alene.

Rugbrødshapserne har jeg faktisk lavet en færdig opskrift på. Og den kommer. Ligesom den meget omtalte apple curd. Men ikke nu. Nu skal jeg ud på gulvet og lave taktfaste benstræk. March!

onsdag den 28. september 2011

28.9 Er du på fornavn med din slagter?

- Det er jeg. Kirsten Munkesø er ikke bare slagtermester i Balling ved Skive, men også en gæv kvinde, der er berømt for (bl.a.) sin fantastiske leverpostej og rare gemyt. 
Da jeg var forbi i går, købte jeg en reel hamburgerryg og en god spegepølse; "Slagtemesterindens nøddepølse" med mig hjem - sidstnævnte brugte jeg til salaten i går, og i morgen skal der koges hamburgerryg til aftensmaden.


På min vej retur mod det Østjyske, nåede jeg forbi en veninde ved frokosttid:


- hvor hun introducerede mig til en specialitet indenfor hendes mødregruppe: Man tager en nybagt grovbolle, smører den med en neutral smøreost - her den leende ko - lægger kalkunpølse ovenpå, ovnbagt serranoskinke og til sidst skiver af avocado og tomat. Det kan jeg godt spise igen...det minder mig mistænkeligt meget om den klassiske Kylling/bacon-sandwich, som er den mest solgte sandwich på verdensplan. Det undrer ikke.

Dagen var hektisk, og jeg var ekstra glad for den frokost, da aftensmaden endte med at se sådan ud:



Intet ondt ord om hjemmelavet rugbrødssmulder, men den kulinariske oplevelse når realisisk nok ikke uanede højder under sådan et måltid.

tirsdag den 27. september 2011

27.9 Tomat-tarte tatin, lækker salat med linser og en såkaldt "pære-sviger"

Jeg er kørt mod vest.
Mod den salte havgus, vindmøllerne og så lige min mor. Vores smagsløg følges (næsten) ad, og jeg kunne derfor roligt servere denne aftensmad for hende:

Tomat tarte tatin (det vil altså sige omvendt tomattærte, hvor tomatskiverne er karameliseret dels i egen saft, dels god balsamico)

Salat med Beluga- og Puy-linser, ristet pølse og æbler

Ingredienser:
75 g god (gerne lidt fed) spegepølse - gerne med valnødder eller hasselnødder, skåret i tern
50 g Belugalinser
50 g De Puy-linser
1½ dl. hvidvin og vand
2 syrlige, røde æbler med megen saft og struktur, skåret i tern
masser, masser af persille, fint hakket
1 Salatløg
3 skorzonerrødder, skrællede og skåret i skrå, aflange stykker
Citronsaft, smør og salt til skorzonerrødderne

Fremgangsmåde:
  • Steg spegepølsen, indtil den er gylden og fedtet er smeltet fra
  • Tag stykkerne op og sæt dem til side
  • Svits de to slags linser ganske kort i det smeltede fedt fra spegepølsen, inden du tilsætter væsken
  • Kog, indtil linserne er møre - ca. 20 minutter - og hæld den resterende væske fra. Lad køle af
  • I mellemtiden klargøres løg, æbler og persille (se under "Ingredienser")  samt skorzonerrødderne:
  • Smelt lidt smør på en pande og svits skorzonerrødderne deri et par minutter. Tilsæt citronsaft og salt, og lad det karamellisere rødderne let.
  • Alt samles og anrettes på et fad
  • Dryp en god olie-eddikedressing henover med sennep....den kommer, når jeg har lokket den ud af min mor; det var hende, der stod for den i aften.

- og små portionsanrettede dessert-kager, som tog udgangspunkt i en brunsviger:



Princippet med den bløde kagebund, der møder et sukret fyld, blev til denne frit oversatte udgave: 
  1. Kagebund som en klassisk brunsviger, puttet i silicone-muffinforme
  2. Den føromtalte "æble curd" ovenpå som det sukrede fyld
  3. Til sidst skrællede, friske pærestykker på toppen.
  4. Bagt ved 200 grader, indtil de var gyldne; ca. 20 minutter.
Jeg kan godt se, at der mangler en opskrift på den æble curd...det kommer!

mandag den 26. september 2011

26.9a Moro East - en anbefaling

Det er på tide at få en kogebog på banen; denne gang en engelsk kogebog fra 2007 med rødderne solidt plantet i den spanske og marrokanske madtradition.
Den er værd at tage fat i, fordi den placerer sig i sin egen, lille klasse, i sin tilgang til retternes opståen og forudsætningerne for deres tilblivelse.

I det, der virker som usle kolonihaver i East End ved London, frembringes smukke og appetitvækkende retter. Fotograferet med en autenticitet, der fremhæver skønheden og stoltheden i såvel de slidte omgivelser som de beboere, som befinder sig der. Alt dette får retterne til at fremstå upyntede og meget indbydende, omend naturligvis anrettede til ære for en kameralinse...

Jeg vil dog sige, at man skal have lyst til at arbejde med krydderurter og krydderier for at have fornøjelse af denne kogebog.

På nuværende tidspunkt er kolonihaverne revet ned for at give plads til Olympiaden i 2012

Forfatterne Sam & Sam Clark står tillige bag kogebøgerne; "Moro: the Cookbook" og "Casa Moro", der ligeledes omhandler madlavning og indsigt i det spanske og marrokanske/nordafrikanske køkken.

26.9 Trøfler

Der er trøfler med noter af svovl - og så er der trøfler med noter af rom.
Sidstnævnte kategori har været på køkkenbordet i dag:


Opskrift som sådan er svær, da det kommer an på, hvilken kage du har - men jeg vil gerne give en vejledende anvisning:

Trøfler...eller romkugler, hvis du virkelig insisterer!

  • 500 g kage. Du skal helst ikke bruge alt for klæge kagerester (såsom en meget konfektagtig brownie), da konsistensen da vil blive for blød i sidste ende. En god blanding af wienerbrød og skærekage (gerne chokoladekage) er optimal.
  • Romessens eller rigtig, brun rom. Bruger du romessens, vil du have brug for ca. 3 låg essens, såfremt du bruger Dr. Oetkers lille flaske. (det var jo nærmest en reklame..fy.)
  • 3½ spsk. fast hindbærmarmelade
  • 2-3 spsk. usødet kakao - afhængigt af, hvor meget chokoladekage, du har. Jo mere chokoladekage; desto mindre kakao
  • Krymmel eller kokos til topping
Fremgangsmåde:
Skær kagen i små stykker, tilsæt de øvrige ingredienser og brug håndmikseren eller en røremaskine med dejkrog til at blande det hele godt sammen. Jeg kan ikke anbefale at bruge food processoren, da den vil findele det og gøre trøffelmassen for lind.
Smag til og juster smagen med kakao, hindbærmarmelade og rom.

Note:
Jeg har en grum anelse om at romessens ikke længere er, hvad den har været. Jeg har ikke selv prøvet at lave trøfler med ægte rom, men det vil jeg nok forsøge næste gang.
Det vil nu også gå mere i tråd med min egen tankegang - man skal ikke regne med, at der er særligt meget rom i romessens....

Endnu en note:
Trøfler er garanteret blevet skabt af en økonomisk bagermester i tidernes morgen. Ideen er jo heller ikke tosset: gem de rester kage i fryseren, du ved der ikke bliver spist, og "spar sammen" til en pulje trøfler i ny og næ...

søndag den 25. september 2011

25.9 Lefser

Kender du lefser?



Måske, hvis du fra tid til anden befinder dig i Norge.
Man kan købe dem færdigt tillavede, hvor de spises som en klap-sammen med smør/kanelcreme, men hvis man køber dem "au naturel", kan man selv vælge fyldet..


De smager omtrent lige kedeligt, som de ser ud til - tilgengæld behøver man så ikke at være alt for puritansk og nøjsom, hvad angår fyldet. Man tager en skive, hælder koldt vand på begge sider, og lægger den på et fugtigt viskestykke 15-20 minutters tid. Når man vender tilbage efter et gøremål af passende længde, vil lefsen blød og medgørlig.

Så fylder man dem med det, man har lyst til og skynder sig ud på terrassen for at nyde eftermiddagens sidste stråler.

De er et udemærket alternativ til en skive brød til en eftermiddag, hvor ambitionsniveauet og kravene ikke er alt for høje.
I dag var sådan én dag.

Fyldt med flødeskum og hindbær.

lørdag den 24. september 2011

23-24.9 Damedrik, blommemarmelade og noget med en elpiskers endeligt


Dette er, i al sin enkelhed, hibiscusblomster og hvidtjørn. Få fat i hele hibiscusblomster, hæld kogende vand over, og sæt dig godt til rette foran glasset. Efter få minuter vil blomsterne (som på dette tidspunkt befinder sig i vandoverfladen) begynde at bløde. Fløjsbløde, mørkerøde bånd vil langsomt finde deres vej ned mod bunden af glasset, bølgende og let. Smukt, smukt, smukt at se på.
Smagen er let parfumeret og svagt syrligt.
Min mand kiggede undrende på mig, og gik ud efter pulverkaffen.

Dette er blommemarmelade, som jeg lavede 4 glas af.
Jeg har fået blommerne af min mormor og morfar, hvis blommetræ tålmodigt har leverert gavmilde mængder år efter år. Jeg har ikke bare fået blommerne som de er; min mormor har flået og udstenet dem. Så kan det ikke være mere let!


Der står den så. Elpiskeren.
Jeg har lige godt aldrig oplevet, at en elpisker af sig selv begyndte at syde og ryge, bare ved at stå med stikket stukket i kontakten.. Det har jeg så nu. Selv, da jeg havde hældt vand igennem maskineriet (til Køkkenhjælperens mistro og undren) fortsatte de mærkelige lyde.
Så tøver man ikke, men stiller den ud på bagtrappen - med det samme. 

torsdag den 22. september 2011

22.9 Fisk på 30 minutter samt apple-curd og hyldebærsaft

Barnlige sjæle holder aldrig op med at glædes ved synet af en pakke, der lander på ens tallerken. Folk, der ved hvad sådan en pakke indebærer, glæder sig også...



Du tager:
  • Det fisk som familien holder af, er blevet anbefalet af din fiskehandler, er i sæson, eller noget helt fjerde.
  • Et stykke af det slemme, slemme alufolie - eller noget mindre slemt bagepapir, alt afhængigt af, hvor dybt forgældet din CO2-kvote er. Et stk. pr mand
  • De grøntsager, som du har ved hånden - her er der brugt: snack-peber, squash, løg og persille
  • Parmesanost
  • En klat god pesto eller tapenade gør ingen skade
  • lidt olivenolie, godt salt og friskt kværnet peber. Lidt rosa peber gør bestemt heller ikke noget.
Fremgangsmåde:
  • Tænd ovnen på 210 grader.
  • Smør et stykke alufolie eller bagepapir med lidt olie
  • Læg evt. en klat pesto, ajvar, tapenade, el.lignende på
  • Fisken ovenpå
  • Grøntsagerne (i ret små stykker) ovenpå fisken sammen med høvlet parmesan og groft hakket persille
  • Dryp lidt olie henover og drys med salt og peber
  • Luk godt til
  • I ovnen mellem 15-20 minutter afhængigt af fiskens tykkelse
Vi fik risnudler til, vendt med resten af gulerodsdippen, der var rørt op med tomatsauce. Strimlet spidskål havde fået en snert varme fra nudlerne, og gav lidt struktur til maden.



Apple-curd....



Dén forklaring får du senere!! Jeg kan blot sige, at jeg påtænker at bage "æble-sviger" i nær fremtid med denne creme - sammen med friske æblebåde.

Hylden er nu endelig færdig (se ovenstående glas til højre). Der blev ikke så meget, er vist lidt sent ude. Til gengæld har jeg solbær i fryseren, og så må jeg igang med dem, når hylden er drukket. Den er nu godt nok smidt på stand by i fryseren - en vinterdag i en norsk hytte kræver nemlig sin hyldedrik!

onsdag den 21. september 2011

21.9 Noget med een ingrediens..

Mandler!

Jeg ved, at man kan købe mandelsmør (i dyre domme), og tænkte at jeg ville give det et forsøg.
Jeg ristede dem let i ovnen, puttede dem op i food processoren, og stillede mig derefter an for at følge udviklingen...


Man får faktisk noget, der minder fuldstændigt om peanut butter - og som altså er mandelsmør i dette tilfælde. Ret tørt som sådan noget er, men fordi mandlerne er ristede, bliver smagen af nødder fyldig og udmunder i et produkt med en intens smag. 
Det er rigtigt godt på et ristet stykke brød med friske skiver af pære eller æble ovenpå - og tilsætter du mandelolie, får du et mere blødt og cremet resultat. Måske skal man også bare blende videre i det uendelige, indtil mandlerne slipper endnu mere olie af sig selv. Det vides ikke... 

Ovenstående billede er pærer, jeg har skåret i tern og dernæst frosset.
Efter at have konsulteret Tørsleffs Husmoderservice (skal helst udtales med let skinger Kirsten Hüttemeiersk stemmeføring); Den Grønne Syltebog - med nedslående resultat, fordi man kun blev vejledt i at fryse pærer og lignende i en sukkerlage, har jeg taget chancen og fryser dem i små stykker - passende til at bruge til en smoothie eller simpelthen som et lille stykke is at gufle på.
Pærer bliver nemlig, ligesom banan, forbavsende søde, når de fryses - det kan jeg hermed dokumenter, idet jeg frøs dem i eftermiddags...

tirsdag den 20. september 2011

20.9 Gulerodsdip og noget med én ingrediens....

Sådan ser den ud, dippen altså:



Dippen??
Gulerodsdippen, naturligvis. Opstået fra havens særdeles våde muld, bragt til køkkenbordet, i ovnen, på bordet og endelig i blenderen. Se eventuelt indlægget fra i går - der var dippens første fase foreviget på en tallerken.
Det så morderligt flot ud, da jeg puttede det i glasset... det gør det sært nok ikke nu, hvor jeg kigger på billedet. Sådan er der så meget..
Pyt, så længe smagen er i vinkel - og dét er den! Jeg smurte Køkkenhjælper nr.1s madpakke her til aften - og var simpelthen nød til at smøre mig en mad selv. Nybagt rugbrød, smurt med denne dip på den ene mad, mager oksespegepølse i midten og så Hellmans ægte mayonaise på den anden skive brød.

Dip-anvisninger for den nysgerrige:
  • Du tager en rest bagte gulerødder (gerne med en del krydderier på) fra aftensmåltidet og putter dem op i en blender
  • Tilsæt creme fraiche i den procent, du har anstændighed og kaloriesamvittighed til
  • Citronsaft
  • godt salt
  • En anelse chili
  • - og så blender du bare derudaf, indtil du har en masse, som er cremet og blød.
God som smørepålæg eller dip

Den sidste ting, som jeg lige vil nævne, har jeg lige lavet - og aftenlyset er så charmeforladt, at det simpelthen ikke er værd at forsøge sig med et billede. Sååå..du får lov til at få et par hints:
1 ingrediens...
Lidt ristning
Lidt larm i en food processor

- og så får du resten i morgen!

:)

mandag den 19. september 2011

19.9a Det er godt med planer

...de forpligter nemlig ikke på samme måde som skematiserede målsætninger...ehmn.
Altså; det var bare en måde at omgå det faktum, at jeg ikke nåede til at plukke omtalte hyld i dag. Hvad man ikke når i dag, når man forhåbentlig i morgen!


Der blev gulerødder til overs, så dem skal jeg have blendet i morgen.

- smørristede kanel-croutoner er genialt til mange af efterårets og vinterens desserter - og i tilgift en rar måde at bruge noget delvist kedeligt, daggammelt brød på. Her er det rosinbrød, der giver noget knasende til de bagte æbler/rabarber med stjerneanis.

Fremgangsmåde:
  • Skær brødet i skiver.
  • Smør med et tyndt lag smør og skær dernæst skiverne i tern, blot den størrelse du bedst kan lide.
  • Ristes i ovnen, indtil de er gyldne.
  • Når de er afkølede, kan du hælde dem i et glas og opbevare dem ved stuetemperatur.

- Pæremos i små, praktiske beholdere (tak, Ellen!) til den hastigt voksende unge dame i huset...

19.9 Planer..

God morgen!




Jeg tænkte, at det for en gangs skyld kunne være morsomt at vende dagsordenen, og skrive om planerne for køkkenbordet denne mandag..

  • Farsbrød og bagte gulerødder til aftensmad - Den overordnede plan bare sådan i grove træk..
  • Et fad med bagte æbler og rabarber, vendt med stjerneanis, rørsukker og appelsin til en hverdagsdessert, serveret med enten tykmælk eller græsk yoghurt.
  • Samle hyldebær til saft
  • Lave (mere) pæremos til husets yngste beboer + vores morgengrød
Det med de bagte gulerødder udspringer af en dip, som vi fik i lørdags, og som netop var lavet på bagte gulerødder. Jeg har tit gjort noget lignende, men var kommet fra det.. Tænker, at vi kan få dem bagte i aften, og så laver jeg rigeligt, så jeg kan purere resten og bruge det som smør/smagsgiver på madpakkens madder..

Fortsat god mandag!

søndag den 18. september 2011

17.-18.9 Tyndstegsfilet med nudler og kikærter....nåja, og kanelsnegle

Jeg må krybe til korset.
Indrømme det, man ikke helt har lyst til: jeg glemte fuldstændigt at tage så meget som eet eneste billede til bloggen i går. Vi var til fest om aftenen, så der var ellers nok af lækre ting, der kunne have pyntet på dagens indlæg. Må finde en gammeldags tavle med tilhørende kridt og skrive "jeg lover højt og helligt aldrig at glemme et blogindlæg igen" 50 gange efter hinanden. Med sirlig skrift.

 Jeg vil ikke træde mere rundt i det, men straks kaste mig over denne dags begivenheder:

Vi kom sent hjem fra festen (sent, når man er forældre. Ikke sent, hvis man havde været teenager)
Blev vækket kl. 6.40 af to tindrende friske børn (der kan du bare se)
Huset har lignet en katastrofe - ikke bare sådan i almindelighed, men på den slemme måde.
Det var søndag
- Og sjovt nok regnede det (nææh, regnede det? Virkelig?)



 - alle mulige gode grunde til at lave overspringshandlinger og bare bage kanelsnegle. Dejen kunne passende hæve, mens husets beboere tog sig en lur på sofaen, i sengen og i barnevognen til lyden af regnen, der pjaskede løs udenfor. 


Senere fik vi det, som onde tunger nok vil kalde "ugen der gik". Jeg vil kalde det en værdig måde at bruge et super mørt stykke kød til sidste stykke, samt de ting, vi havde liggende fra de forrige dage:

Okseinderlår, lynsvitset med nudler, kikærter, syltede tomater og grønt.



Vi havde været forbi biksemad tidligere på ugen, og det skal man absolut ikke kimse af - men denne måde at bruge steg på er virkelig også lækker. Navnlig, hvis man har en yndlings-barbeque/marninade/dressing, som man lige kan vende med rundt i wokken eller panden. Havde vi haft noget kål, var det også røget med - strimlet tyndt og svitset.

fredag den 16. september 2011

15-16.9 Tapir-boller, vegetar-aftensmad samt frugtbrød til madpakken

Dette er Tapir-boller.



Jeg var på besøg hos en god veninde, som havde lavet disse lækre boller. Opskriften kommer faktisk fra mig (de er nået ret langt omkring), og de hedder altså slet og ret "Tapir-boller".

Jeg ville virkelig gerne forklare dig, hvorfor de hedder det, men årsagen fortoner sig ud i historiens tåger. Opskriften tilhører i virkeligheden min veninde Lea, som vistnok har den fra sin mor... Men det var altså en fornøjelig stund for år tilbage, der gav bollerne deres endelige navn.
Det er koldhævede boller, som står natten over i køleskab - opskriften (eller nogle, der ligner) florerer vist landet rundt, så der er nok ikke nogen grund til at skrive den her også (jo mindre du insisterer). Essensen er, at det er en rigtig god måde at få saftigt, nybagt brød på bordet lige fra morgenstunden.

I dag stod den på:
  • Stegte rødbeder med creme fraiche (med krydderurter i) og citron til
  • Kikærtesalat
  • Syltede, grønne tomater efter samme princip som tidligere - blot er der her tilsat ingefær og frisk gurkemeje


Rødbederne smager rigtig godt:
  • Kog hele rødbeder med skindet på ca. 30 minutter
  • Hæld vandet fra, hæld koldt vand over, og smut skindet af
  • Skæres i 1 cm tykke skiver på langs
  • Vendes i æg og dernæst polenta, som er krydret efter behag
  • Steges i olie, indtil sprøde
  • Gider man besværet ved at stege hele skiver feta (paneret på samme måde), nu hvor panden er i gang, er der ingen ende på jublen ved bordet ;0)
Jeg har været ved at bage nogle brød til madpakken - nogle, som gerne skulle være en blanding af en müslibar og så et brød, som kan bruges ved eftermiddagstid, hvor energien er lav.



De blev gode; bløde men faste nok til at holde formen. Opskriften kommer næste gang jeg bager dem; jeg vil lige være helt sikker på, hvordan jeg gjorde og hvor lang tid de skulle have i ovnen.

Opskriften findes HER

Rigtig god weekend :)

onsdag den 14. september 2011

14.9 PCS

Kender du denne fikse, lille tingest??

Det gør du sikkert, siden du frivilligt har klikket dig ind på en madblog...

Så vil du nok med overbevisning i stemmen fortælle mig, at det er en kødnål.
Ja, joo.. det vil jeg ikke benægte.

Men ser du; for nogle år tilbage var det med at koge kartofler et temmeligt ømfindigt emne for mig. Nogle vil nok endda påstå, at der var tale om et reelt kartoffel-traume; jeg kunne ganske simpelt ikke koge en hæderlig kartoffel.
Min mor, som da nok mente, at have sendt sit barn ud i verden med de mest basale færdigheder, kviede sig.
Da jeg fyldte år, gav hun mig derfor en helt særlig gave; the potato checkstick!

Helt uden at spørge om lov, har jeg her tilladt mig at gengive, ord for ord, hvilken fantastisk smøre hun fandt på - for humor er hun ikke uden, hende min mor :)

TILLYKKE med Deres nye køkkenredskab.
De står nu med en fantastisk nyskabelse indenfor håndtering af de gode danske grønsager.
En kæde er jo som bekendt ikke stærkere end det svageste led, så hvad nytter det at købe sig i armod i de dyreste kartofler, hvis man derpå, når de skal koges, mister overblikket?

Hvilken husmoder har ikke oplevet dette pinlige at måtte servere en udkogt kartoffel for sin ægtemand, når han kommer træt hjem fra sit arbejde. Ikke nok med at man i forbindelse med dagens huslige gøremål har erhvervet sig en frisure, som allermest leder tankerne hen op de fjerede medlemmer af familien (i stormvejr vel at mærke) (det er høns, vi her taler om...red.); men man må også lide den tort at få et - ikke kærligt, men i stedet medfølende smil af sin mand i det øjeblik, han sætter tænderne i dagens kartoffel.
Vi kan betro Dem: Der skal virkelig varmes mange tøfler for at rette op på miseren.

Men fortvivl ikke: For Dem er alt dette fortid:
Den professionelle husmoder bruger THE POTATO CHECKSTICK - i daglig tale blot PCS. Den specielle udformning bevirker, at De aldrig mere vil være i tvivl om status på kartoflerne, og ikke nok med det. De kan roligt stikke løs, for hullerne er så lidt synlige, at selv ikke Deres svigermor vil kunne gennemskue Deres eventuelt forbigående usikkerhed under madlavningen.

THE POTATO CHECKSTICK er udført i den bedste rustfri 18/10 stållegering, og er derfor fuldt opvaskemaskinerobust.

Der medfølger en fiks lille krog, som De helt sikkert kan få Deres mand til at hænge op ved siden af komfuret, så De altid ved, hvor De kan finde den.
Der gives livslang garanti på produktet, så endnu engang hjertelig tillykke.

- Krogen er stadig ikke kommet op at hænge ved siden af komfuret - men koge kartofler, dét kan jeg! Hehe...

tirsdag den 13. september 2011

13.9 Mør oksetyndsteg, dressing med chipotle chili og en besynderlig gulerod

Vi kan lige så godt hoppe ud i det:


Og jeg kommenterer ikke yderligere på dén...

Aftensmaden blev efter det nye princip (øh, hvaf'for et princip, tænker du nok):
  • Oksetyndsteg med pærer og fennikel
  • Kold kartoffelsalat med en dressing af chipotle chili i adobo sauce, sennep, honning, citron og rosmarin




Jo, vi havde gæster.  Så meget kartoffelsalat kan to voksne og en sulten knægt ikke komme igennem. 

- princippet går i al sin enkelhed ud på at spise mere reelt kød, så man har noget ordentligt kød til pålæg senere. Altså ikke at spise mere kød, men vælge kød, så man får noget nemt forærende, som man samtidig kan stå inde for.
- Eller lave en større portion frikadeller...det er selvsamme princip.

Vi køber aldrig vaccumpakkede, skiveskårne pålægstyper, men holder os til økologiske spegepølser, og leverpostejen laver jeg selv. Men når det kommer til variation over temaet "kødpålæg" holder det bare ikke i længden; ej hvor bliver det kedeligt med 2-3 typer.  Det er her, at den reelle steg kommer på bordet! Og jeg har jo lige lavet pickles.....

Næste luns kød må være en røget hamburgerryg af ordentlig kvalitet.

mandag den 12. september 2011

12.9 Så gik vi til den for alvor..

- og fik presset 20 liter juice ud af vores beholdning af hhv æbler og pærer. Ikke helt tosset endda.
Det er vist mest det, den har stået på i dag...







Gnasker tørrede æbler og pærer i mig i skrivende stund..
De efterlader ikke et afslørende, klistret tastatur

11.9 En analyse af et bålsted..

Der var noget med et hul.

Som blev til et bålsted.

Som i går blev indviet, i anledningen af det forholdsvis pæne weekendvejr.

Så langt, så godt. Jeg havde i tankerne forestillet mig en storslået aftensmad; snobrød på de pinde, som Køkkenhjælper nr. 1 og jeg havde fundet i skoven om formiddagen, og som jeg med drevne håndbevægelser snittede spidse i eftermiddagsstunden.
Snorbrød med revet ost æltet ind i dejen, og med nogle labre oksekødspølser, som skulle med på pinden og gemmes under dejen.

Alt sammen rigtig, rigtig fine planer.

Jeg havde nok bare ikke tænkt, at Køkkenhjælperen klart syntes mere om sin rutsjebane, og at Morten (ham med schnitzlerne) havde mere end nok at gøre med at håndtere husets yngste beboer, som mildest talt ikke altid brillierer ved sit gode humør omkring aftensmaden...

(Her vil jeg gerne påpege, at jeg dels holder begge pinde, dels tager billedet hertil! Hvorfor var der ingen, der tog et billede af dét??)

Ergo holdt jeg to snobrødspinde, bandede og svovlede, drejede, balancerede og maste med de hulens stænger, som voldte problemer (og deraf mit forbeholdne humør), fordi dejen var for saftig til at kunne klare vægten fra pølserne.



Planen var yderliger, at vi skulle have smidt udhulede æbler (med fyld) ind i gløderne, som så skulle bage stille og roligt, mens vi spiste vores snobrød.

Realiteterne så sådan ud:
Jeg hev de næsten færdigt bagte brød (og pølser) ind i ovnen, som alligevel var varm pga rugbrødsbagning, snittede et par æbler med en hastighed, enhver person med fikse fingre og hurtige håndled ville have misundt mig, og knaldede nogle æblebåde med smør, kanelsukker og rosiner ind i ovnen.

Ved du hvad?
Det utænkelige skete: det blev en så hyggelig aftensmad. Hyggeligt at sidde med disse abnorme (delvist) bagte brød, som havde de karakteristiske pletter med aske hist og her, hyggelig at pille i noget ukompliceret mad, som nu bare var, som det nu var - og endda også ende med at spise en dessert!



Måske får jeg alligevel blod på tanden til at lufte mine færdigheder som spejder igen - om lidt tid.

lørdag den 10. september 2011

10.9 Flere tørrede frugter

Hvis man kan lide tørrede æbler, vil man være vild med pærer!

Sidstnævnte er langt mere søde, og kan blive fuldstændigt knasende og seje, når blot de tørres længe nok.



På mandag skal vi for alvor til at presse æbler og pærer til juice. Er meget spændt på, hvor mange liter vi får dette år.

Skulle du stå med et barn, der keder sig eller gør sig ud til bens, er redningen lige om hjørnet: Bed om en fremstrakt pegefinger. Put så mange æble- og pæreringe på denne lille, stive barnefinger, som der overhovedet kan være. Bed så ungen om at spise hver enkelt som man gør med en vaniljekrans. Det giver dig minimum 30 minutters tid med avisen. Mindst.

9.9 Pastasalat

Jeg har det lidt ambivalent med pastasalat.
I grunden syntes jeg, at kold pasta smager lidt for meget af...lidt. Og køleskabskold pasta smager af mindre end lidt!
Nå, men i virkeligheden tror jeg, at det er  handler meget om, at man får tilført mere smag til sin pastasalat, end man umiddelbart regner med. Når mad er kølet ned, skal man krydre mere, før det smager af noget.
Grundreglerne for en pastasalt her i huset er derfor også, at der virkelig skal være en god dressing eller pesto, hvis lysten går i retning af en pastasalat.

Når jeg så er kommet mig over det første forbehold, skal jeg være den første til at bifalde princippet bag denne form for mad! Man kan lave alt klart på forhånd og redde sig en let aftensmad (husk lige at tage pastasalaten ud ca. 20 minutter før spisetid), og man kan sågar slæbe den med sig overalt i en praktisk emballage. Det er mere end man kan sige om en ostesoufflé.

En veninde efterlyste en pastasalat, hvilket faktisk var årsagen til, at alt dette blev sat i værk. Hun reddede samtidig vores aftensmad, da vi ikke helt kunne finde ud af, hvad vi skulle have :)




Nedenstående er blot en anvisning...
  • Kog den pasta du holder af og køl den ned
  • Lav i mellemtiden en god pesto. Om det er ren basilikum eller med andre urter er en smagssag. Du finder en opskrift på løvstikkepesto under "sylterier" (lidt misvisende) , som er ret god. Den kan du evt. bruge som grundopskrift og så bare tilsætte de urter, du vil. Den klassiske er ren basilikum.
  • Svits noget parmaskinke, bacon el.lign og smuldr det.
  • Skær følgende grøntsager i mundrette stykker: squash, peberfrugter, løg, auberginer, bladselleri -
  • og svits eller bag dem ved høj varme i ovnen, indtil de får lidt farve og løsner strukturen en anelse.
  • Nu kan du enten vælge at blande det hele, eller blot vende pastaen med pestoen og servere de andre ting adskilt, så alle (også børn) kan sammensætte deres pasta med de ting, som de holder af..
  • Parmesan, du har skrællet med en kartoffelskræller er også altid et hit på toppen...
  • andre ideer til pastasalat: grillede artiskokker fra glas, grillede peberfrugter eller/og oliven fra glas - hvis altså man er til den slags!! Rå blomkål i små, små buketter er også dejligt i, da de smager let af nødder. Der kan du evt. supplere med ristede solsikkekerner (og ja, samtidig anvende pestoen)

torsdag den 8. september 2011

8.9 Koldpresset æblemost

Jeg har tidligere skrevet om varm æblesaft, den såkaldte "hot mulled applecider".

Det du kan se på billedet, er derimod den rene vare; pressede æbler i al sin enkelhed.



Det er tidskrævende og sviner - men er til gengæld det hele værd!!
Smagen varierer fra begyndelsen af den periode, hvor vi starter med at presse, og hen mod slutningen, hvor sødmen topper.

Med lidt held kan vi få frosset så meget ned (stablet i fryseren som guldbarrer....den sammenligning holder jeg meget af), at vi næsten hver weekend året rundt kan tage en liter op til morgenbordet. Den gyldent brune saft vil minde os om det tidlige efterår, om alt arbejdet med at få saften presset - og gøre glæden ved at drikke det endnu større.

onsdag den 7. september 2011

7.9 Wienerschnitzler - så ethvert østrisk skisportsted ville få tårer i øjnene....

Det er på tide at bringe min mand, Morten på banen





... manden, der gerne sov med skiene på - hver nat - hvis han fik lov til det. Det kommer sig ikke så nøje, om det er langrend-, alpin-, skøjte- eller andre former for ski. Om han har været glad for de seneste års vintre her i Danmark???
Nå. Krøllen på historien er, at han er ved at være rastløs - traver omkring og kigger misfornøjet op mod himmelen i håbet om snarlig sne (Det lader forhåbentlig vente på sig en stund endnu), og jeg er næsten sikker på, at det er længslen mod Alperne, Kaiserwetter, puddersne og hvad det ellers alt sammen hedder, der fik ham på sporet af denne ret:




Jeg fik lov til at grave peberrod op og skære citronen.


Det er til dags dato de bedste, hjemmelavede fritter jeg nogensinde har fået. Fuldstændigt knasende og velsmagende. Der lå også en lille finte gemt i processen - der kommer en opskrift.
Maden kan Morten denne aften tage fuld credit for. Det er da også en herreret!!

tirsdag den 6. september 2011

6.9 Pickles som Pam ville lave det

Jeg så River Cottage søndag aften.
Denne gang var aftenens tema slet og ret "grøntsager" - et par brandmænd skulle omvendes fra troende kødspisere, og et par stædige havefolk skulle overbevises om, at de alligevel godt kunne lide deres hade-grøntsag. Jo, den gode Hugh havde endnu engang sin sag for, og imponerende nok endte alt atter engang i fryd og gammen....
Nå, der blev altså også lavet pickles, og det så slet ikke så tosset ud.
Efter en del arbejde i den søde ende af skalaen her i huset, blev jeg fristet til at lave noget andet - og det har jeg hermed gjort.



Næsten samme opskrift, blot har jeg brugt de grøntsager, der stod i min have, og så tilføjet chili til opskriften.

Det skulle vise sig at være et større detektivarbejde at finde opskriften, da den ikke fremgår af seriens eget opskrift-kartotek. Jeg fandt den via en privat blog, og har du også fået blod på tanden eller (persille på gaflen), så ligger linket klar til dig her:

http://nipitinthebud.wordpress.com/2010/09/06/making-piccalilli/

- der skal gå 5-6 uger, før den er klar til at spise, så i realiteten kan jeg ikke anbefale denne pickles - kun opfordre til at lege lemming og følge blindt trop i håbet på det bedste!

Jeg går og drømmer om en mad med kold oksespidsbryst, peberrod - og så en gang pickles.