tirsdag den 29. april 2014

Torsk i flammer


Her ser du to unge mennesker i beskæftigelse. 

De er her ved at klargøre et flot stykke torsk, gulerødder, smør, salt, peber, fennikel samt persille og estragon til en tur i bålet, du lige kan ane i baggrunden. Fisken fik rundt regnet 25 minutter i gløderne og var perfekt tilberedt.

Det med bål og klargøring af mad i græsset var vildt sjovt.  




Da vi så skulle spise, skete der det, der nogen gange sker, når man har med børn at gøre. 

Magien var forsvundet, og tilbage sad to voksne, der veltilfredse guffede løs, mens de tidligere beskæftigede unge mennesker ikke helt kunne se, hvad det skulle til for. 

Det kunne de til gengæld, da de bagte bananer kom på bordet med en smuk og blank kugle vanilleis som følgesvend. 




Hørte jeg dig spørge, om man skulle spise op, før der var dessert?? Det skulle man. I aften blev det hele blot gradbøjet således, at Morten og jeg spiste alt op, hvormed desserten dydigt kunne blive båret frem til almen applaus og glæde for alle. 

Det er festligt at være voksen og lave reglerne!

søndag den 27. april 2014

Jeg ved hvor der findes..


Et (næsten) hemmeligt sted. 



- der er mere end særdeles velegnet til en stille gåtur ved aftentide.
Man starter i bunden, og så går det op. 


 - og op.


...og op. 



Lige præcis i tide til at kunne følge aftensolens dyk mod horisontlinjen. 



Stedet findes ved Vendal høje i det smukke Vestsalling. 


- Men i grunden er det ikke af så stor betydning, for mon ikke de fleste af os har et lille tilflugtssted at søge hen og op, når trangen til særligt flotte solnedgange melder sig?

Det kan i hvert fald stærkt anbefales...

onsdag den 23. april 2014

Hvorfor økologi, fokus på madspild og et ordenligt budget hænger så godt sammen.


Over en længere årrække har jeg ført regnskab over vores families overordnede forbrug. Regnskabet er ganske nuanceret, og med tiden er der skabt et præcist billede af hvor pengene suser hen - og hvor mange penge, der bliver brugt. 

Det er naturligvis madbudgettet, der her er af interesse (heri indbefattet bleer, rengøringsartikler, personlig hygiejne, m.m.). Vi er to voksne og to små børn, vi spiser 98% økologisk; sidste estimerede 2 % omhandler specialvarer, som måske ikke kan skaffes økologisk. Begge børn er i institution, men den ældste får madpakker med hver dag. Vi bruger i gennemsnit 3.000 kroner på dette budget. 

For nogle er dette helt naturligt og modsvarer deres egne forbrugstal. For andre er dette tal helt voldsomt lavt. 

Derfor kommer her de bedste bud på, hvordan dette realiseres hos os:
  • For det første - og måske det mest vigtige punkt - er vi rigtigt gode venner med vores madrester!!! 
  • For det andet spiser vi ikke særligt meget kød
  • For det tredje spiser vi så vidt muligt efter årstiden
Nu går vi punkterne igennem:

Madspil Rester i køleskabet er den bedste genvej til næste måltid! Jo flere rester der findes i vores køleskab, desto nemmere er det for os at komme igang med det næste måltid. Måske er der en rest ris, der kan svitses sammen med en stump kød og nogle grøntsager? Eller også kan grøntsagerne fra aftenen før varmes op og blendes med kogende bouillon og en sjat fløde, så man hurtigt står med en rygende varm skål suppe. Kedeligt og tørt (lyst) brød gemmes til karamel-brødbudding med æble og kanel og ellers er der også ganske meget, der kan bruges til morgendagens madpakke. 

Det er for mange rigtigt svært at være kreativ med madresterne. Måske har vi for travlt til at kunne reflektere og bruge tankevirksomhed på at tænke resterne ind i nye måltider? 
En madplan, hvor nogle af dagene er strategisk tomme, kan være et godt redskab. De dage, der er tomme, bruges så på at komme resterne til livs. Når man har brugt madplanen et stykke tid, vil man opdage hvor let det er at sætte retter på, hvor resterne bevidst er en del af grundstammen til næste dag. Eksempelvis: tomatsuppe den ene dag giver mulighed for en let kødsauce, hvor der kun skal svitses og tilsættes hakket kød.

Der findes heldigvis en hel organisation: Stop Spild Af Mad der arbejder med gode løsningsforslag og interessante vinkler på netop dette. Bloggen her har selv et punkt under opskrifterne; Rester, hvor konkrete eksempler på nyttig anvendelse af rester fra vores egen hverdag figurerer. Der er i skrivende stund kun 14 opskrifter, fordi anvendelsen af rester er så flygtig og individuel - og derfor også svært håndgribelig at nedfælde som deciderede opskrifter. Jeg tror, at jeg i nærmeste fremtid dedikerer et helt indlæg kun med forslag og inspiration til genanvendelse af rester :)

Jeg kan dog kun tilskynde på det kraftigste at du lader dig inspirere på Stop Spild af Mads hjemmeside. De gør et godt stykke arbejde!

Næste punkt: Vi ikke spiser ret meget kød. 
Aftensmaden i går var resterne af den kylling, jeg skrev om den anden dag. Den blev som udgangspunkt serveret som aftensmad for 5 personer, og i går var der altså stadig en portion tilbage - rester jeg primært havde pillet fra vingerne og låret.  Kyllingen blev ikke spist den første aften, fordi der var rigeligt grønt og andet tilbehør på bordet. 
Sammen med kødet fik vi i går en rødbederåkost med ja, rødbeder, jordskokker, æbler, persille, nødder og creme fraiche. Jordskokker og rødbede kom fra min mors have, persille fra vores egen, hasselnødderne fra skoven (de allersidste!) og æblet og creme fraiche var fra danske leverandører. Herforuden hjemmelavet hummus og brød. Selvom man ikke har grøntsager fra sin mors eller egen have, er rodfrugterne i vinterhalvåret hamrende billige - og overvejende danske.

Den anden dag fik vi en kødsauce med omkring 40% finthakkede og revne grøntsager i. 

Én af de næste dage laver vi måske en pastaret eller æggekage med den pakke økologisk bacon, der venter på os i køleskabet. Der er 100 gram, før stegesvindet sætter ind. 

Vi spiser vegetarisk én gang om ugen - sådan cirka. Det kommer an på hvilket kød vi kan komme i nærheden af. P.t går jeg og tager mig sammen til at købe et større parti af Johannesmindes økologiske grisekød, for jeg er efterhånden træt, træt, træt af at kigge på økologiske koteletter, hakket kød eller pølser i supermarkedernes kølediske. En knap så reel udskæring er billigere, og fordi vi spiser så meget grønt som tilbehør, udvikler søndagsstegen sig til mad, der rækker flere dage frem!

For det tredje: 
Ja, vi spiser så vidt muligt efter årstiden. Vi har ikke jordbær i frugtskålen, men danske æbler. Naturligvis har vi også tropiske frugter ganske ofte, men vi forsøger at holde forbruget så lavt som muligt. Lige nu har vi rabarberkompot på køl til morgengrøden/yoghurten. Tit tager jeg frosne bær fra i sommers op fra frost og sætter på køl. Så bliver de rørt i morgenmaden næste morgen med en anelse sukker. Andre gange blendes de til smoothie - og på den måde undgår vi opvarmningen af bærrene og bibeholder vitaminerne. Det kan man ikke med de købte, men måske er man så heldig at kende til nogen, der har frugtbuske i haven. Er man så heldig, er der som regel også så stort et overskud på buskene, at det blot handler om at tilbyde sin hjælp til at plukke - og dermed hjælpe den stakkels familie med det, der ellers ville ende som dårlig samvittighed og fest for solsortene. Det kan også være, at man bor i en større by, hvor et fødevareselskab kan hjælpe med at organisere lokal frugt. 

Kan du forestille dig hvor meget vi glæder os til at smage friske ærter, radiser og solmodne tomater?? 

Sidder du tilbage og funderer over, hvordan det lige var tanken om økologi, budget og madspild hang sammen?? Så får du den korte version her: Hvis man vil have et fornuftigt budget til at give mening og samtidig spise altovervejende økologisk - ja, så giver det mening i mere end én forstand at bruge sine rester. Både af respekt for den overflod af mad, vi har her i denne del af verden, men også fordi en helhed former sig for øjnene af én, når alt får lov til at spille en fuldgyldig faktor. Det giver tillige mening at skære ned på mængden af kød, og i store træk spise efter årstiden - og det både ud fra et økonomisk og økologisk synspunkt.

Til sidst et par supplerende noter:

Som du måske ved, er "projekt høns i haven" under alvorlig fremmarch. Vi har før haft høns, som blev sat på pension hos min mor, da vi i sin tid flyttede. Nu er tiden atter moden til høns i haven, og jeg kan næsten ikke vente med at sende ungerne ud efter æg; deres helt eget job. Foruden æg får vi genial gødning, som skal booste vores kompost, og som om dette ikke kan være nok, kan de også få lov til at feste i de rester, som trods alt ikke kan spises. Til sidst kan vi med et solidt tandsæt spise hønsene som fyld i tarteletter..

Billedet øverst er blot en påmindelse: Snart blomstrer hylden, og af kvaset fra saftfremstillingen kan man lave den mest fantastiske hyldeblomst-citronmarmelade. Dét er også værd at vente på!

søndag den 20. april 2014

Sukkersaltet kylling med citron, rosmarin og basilikum


Dette er opskriften, jeg falder tilbage på gang på gang. Det er vejledningen på, hvordan man får en saftig, mør og velsmagende kylling, som man ikke kan andet end nyde fra første til sidste bid. 

Siden økologiske kyllinger koster pænt meget, er det virkelig er en sjælden spise hos os. Til gengæld nyder vi det så også i fulde drag, når den endelig havner på vores bord. Sådan lidt som i gamle dage, hvor en kylling var søndagsspise.


Ingredienser:
1 stk. kylling

Marinade (grov):
2 damehåndfulde frisk basilikum
2 store stængler rosmarin
2 spsk. uraffineret havsalt
2 spsk. rørsukker
1 citron med skal og kød

Fremgangsmåde:
  • Start et lille døgns tid inden kyllingen skal tilberedes:
  • Blend ingredienserne til marinaden sammen.
  • Gnid det grundigt ind i kyllingen, og lad den trække med dette et lille døgn på køl.
  • 1½ time inden spisetid tændes ovenen på 165 grader. Kyllingen lægges på en rist med bryststykket nedad, sættes ind i ovnen med en drypbakke herunder. (Du skal ikke skylle marinaden af) I drypbakken hælder du den marinade, der ikke kunne sidde på kyllingen samt kød/marinade-saften, der ligger og rumsterer i bunden af skålen.
  • Når der er gået 1 time, vender du kyllingen om, så bryststykket vender op og dermed får farve. Tjek temperaturen; er kyllingen allerede gennemstegt på dette tidspunkt (hvilket afhænger af ovn og størrelse på kyllingen), tænder du blot for ovnens grill og lader skindet blive sprødt - dette tager blot et par minutter.
  • Tag kyllingen ud og lad den trække, mens du laver skysaucen:
Skysauce:
Siet lage fra drypbakken
fløde
tør hvidvin
sort peber
evt. salt
fint hakket frisk rosmarin
jævning; lys roux, marizena, smørbolle - eller hvad du foretrækker at jævne med

Fremgangsmåde:
  • Kom ingredienserne (bortset fra jævning) op i en kasserolle og lad det koge op. Smag til og jævn saucen, hvis du da ikke foretrækker at koge den ind til rette konsistens. I så fald skal du dække kyllingen til imens. 

Saucen kalder på kartofler! 

Du kan også vælge at gå i en anden retning: 

I stedet for at servere sovs og kartofler til kyllingen, kan du bruge den (let afkølede) siede sky fra drypbakken som marinade i en bulgur- eller rissalat. Dette holder jeg næsten mere af selv - især når vi spiser det om sommeren: 

Ingredienser:
nænsomt kogt bulgur eller ris
siet sky
fine tern af agurk
fint hakket frisk basilikum - og evt. fint hakket frisk mynte
små tern usvovlede abrikoser
Ristede, smuttede mandler

Server dette til  kyllingen - du kan sagtens blande kolde stykker kylling i denne salat og medbringe den på en picnic!

torsdag den 17. april 2014

Marmorkage de luxe


Aftenfreden er så småt ved at sænke sig over det lille hjem. Skyggerne er ikke længere lange; i stedet er tusmørket blidt ved at udviske konturene udenfor i den våde have. 

Dette har været den første fridag for samtlige medlemmer af husstanden. En tiltrængt fridag med tur til skovbørnehaven medbringende rygsæk fyldt med proviant (mens Morten dog sad tilbage og arbejdede med noget fra sit arbejde, der ikke kunne udskydes - helt fri holder dermed ikke helt!) . Vi andre nød dog den mildest talt friske brise, fri leg, selvopfunden forhindringsbane, besøg i Egeskoven; verdens bedste klatrested, et smut forbi vandet... i virkeligheden var det en tur, hvor jeg blot skulle sige ja!, hver gang der blev spurgt om noget. Det var ikke så svært. Kun svært befriende. 

Tilbage ad snirklede, små mikroskopiske veje, mens ungerne sov på bagsædet. 

Tilbage i køkkenet, hvor to fortinnede forme ventede på os. Jeg havde (på et tidspunkt, hvor almen travlhed udelukkede alle andre svar end nej), lovet køkkenhjælperen at vi skulle prøve at bage sandkage på en dag, hvor man kun kunne svare ja

Hans første kage, hvor jeg blot stod på sidelinjen og hjalp med at læse opskriften. Resten klarede han selv. Helt selv. 

Marmorkage
Marmorkage er så klassisk en pund-til pund kage, at det gør helt ondt. Sådan en kage, jeg aldrig bager - men som er sjov, fordi den kan puttes i en form med mønstre, krummelurer og alt sådan noget. Så er der jo også det med de to farver, der skal blandes - med mere eller mindre held. 

Det, der opgraderede kagen, var tilføjelserne: I den hvide dej tilsatte vi revet skal af 1 appelsin samt ½ dl. Grand Marnier. 
I kakaodelen skruede vi op for smagen ved at tilsætte fint hakket mørk chokolade. 
Det hjalp gevaldigt på smagsoplevelsen!


Ude i skuret er spinat, radise og rucola priklet om, og flere potter med lovende indhold er netop sat til forspiring. For første gang er det med forspiring totalt hot her på matriklen; jeg giiiider ikke flere åndede (almindelige, ikke dræber-) snegle og andet kryb, der for diversiteten og alt muligt andet gerne må befinde sig i haven, men som ikke evner at holde sig på måtten hvad angår køkkenhavens sarte, spæde spirer. Nu kan de få lov til at gnave på en Bellis, mens alle mine grøntsager vokser sig store og stærke indendøre! 

I stuen er chili og basilikum godt på vej - og..og...og... når jeg klapper computeren ned om lidt, skal jeg til at kigge på arbejdstegningen til hønsehuset. NU sker der endeligt noget!!! 


Må hellere stå op med de kommende høns i morgen for at nå det hele...

tirsdag den 15. april 2014

Ny opskrift på rugbrød

Godt rugbrød!


I dag får du ikke nogle skarpe argumenter, nogle fabulerende beretninger om rugbrødets liv og levned og heller ingen historie. I dag får du simpelthen bare opskriften på de mest geniale form for mæthedsregulerede fødevare, jeg overhovedet kan komme i tanke om. En ny opskrift på noget jævnt godt. Noget, man bare ikke bliver træt af!

1. dag
2,5 dl. vand
200 g rugmel
100 g rugsurdej

  • Bland de tre ingredienser sammen i en rummelig skål og lad den stå tildækket på køkkenbordet til næste dag.
2. dag
4 dl. mørkt øl
1 stor spsk. salt
150 g frø efter egne smagsløg; solsikke, hørfrø, græskarkerner, etc.
130 g skårne rugkerner (eller knækede, hvis de er lettere at skaffe.)
100 g hvedemel
140 g rugmel
  • Kom samtlige 2. dags-ingredienser op i skålen til dejen fra 1. dag og rør godt sammen.
  • Tag en portion surdej fra til næste bagning
  • Kom dejen op i en rummelig form, enten smurt med smør (det gør jeg, og nej; brødet bliver ikke klistret) eller foret med bagepapir.
  • Lad dejen hæve et par timer, eller til den har løftet sig et stykke op mod kanten. Hvis du bruger et ildfast fad, kan du se hvordan processen udvikler sig efterhånden som timerne går.
  • Sæt formen ind i en kold ovn, tænd og skru op på 185 grader. Bag rugbrødet 1 time fra ovnen bliver tændt.
  • Tages ud, afkøler et kvarters tid og vendes så ud på en rist. 
  • Når rugbrødet er næsten koldt, pakkes det ind i et viskestykke til næste dag. Jeg holder af at opbevare rugbrødet på denne måde, men man kan også ty til plasticposer, når brødet er helt koldt.


Note: Holder du af rugbrød med lidt mere smag, kan du prøve at tilsætte hele fennikelfrø og tørret brændenælde. Dette giver en mere kompleks og nuanceret smagsoplevelse, der er særlig godt til fede spegepølser og tørre, modnede oste.

Endnu en note: surdej opbevares på køl imellem rugbrødsbagningen. Strø et tyndt lag salt på toppen af dejen, inden du skruer låget på - det hæmmer uønsket bakterievækst. 
En surdej kan sagtens holde sig 1 måned på køl uden at blive brugt!

tirsdag den 8. april 2014

Der skal ikke så meget til

Hvor mange ting gør man i løbet af bare én dag? 

Kan man overhovedet tælle, hvor meget man gør i løbet af en bare én dag? 



Svaret er diffust, fordi spørgsmålet også er! 

Det, jeg i grunden gerne vil frem til, handler om evnen til at tage bare en lille smule af dagen ind i sjælen. Det, der ligger lige for. 

Du får her en række billeder, som udelukkende er blevet taget, fordi jeg netop blev en lille smule glad, da jeg så på det. Ikke store, meningsfyldte billeder med symbolik til øjet svømmer, men hverdagsglimt der måske også kunne gøre dig lidt glad.

Her goes...


Der var den dag, hvor jeg knækkede en valnød på en særlig heldig måde..


Den dag for ganske nylig, hvor mine børn og jeg havde været så geniale at medbringe en kurv (og ikke en grim plasticpose) på vores anemonejagt. (Man skulle holde lidt på sig selv for ikke også at medbringe en rød kyse og begynde at svinge kækt med kurven og spejde efter en ulv....)


Den dag, hvor jeg havde været på togt til Aarhus og havde fundet lige præcis de varer, jeg kunne ønske mig. De tre hvide pakker er forskellige oste, som min søn og jeg havde smagt os frem til ved ostehandleren. Gaven var til den lille fødselar fra storebroderen - som insisterede på at bære gaven i sin rygsæk turen igennem. 


Den dag, hvor jeg tegnede nogle tegninger, jeg bare i bund og grund godt kunne lide..




- og da jeg åbnede øjnene for, hvor smuk min aftente i grunden er. 

Glasset med hvidtjørn er snart tomt.

Det er godt, at den snart blomstrer igen...

søndag den 6. april 2014

En søndagshilsen



Fra en mor, hvis datter formastede sig til at blive 3 dejlige år denne weekend. 

En søndagshilsen fra én, hvis uge fik ben at gå på, fordi det nu én gang er det uger gør fra tid til anden, når det omfangsrige indhold burde være fordelt ud over 3 uger...

Hvis vi skærer brutalt ind til benet, kan vi nøjes med at kigge lidt på de aktiviteter, der har haft én eller anden indflydelse på det, der kom på bordet her i weekenden. Ikke nogle opskrifter - blot inspirerende tankestreger. Jeg har nemlig rullet dej. 

Rullet, banket, trykket og rullet.

Banket, sat dejen i stuearrest i køleskabet, rullet, banket og så fremdeles. Fundet den tålmodighed frem, der kom som en sidegevinst i det øjeblik man gik fra at være person til at blive mor..

Været nysgerrig og spændt, fordi det normalt ikke er netop denne type mad, jeg kaster mig over så ofte. 

Vi taler om sprøde, smørbagte croissanter i miniformat til et brunchbord. Med lun chokoladesauce til at duppe sin croissant i.



Da overarmene ikke kunne rulle mere, og jeg var nået forbi de magiske 27 lag, gik næste projekt igang:



Små glas med havtorn-abrikoscreme, 10% græsk yoghurt samt knasende mysli med boghvede og peanutbutter

Denne kombination var alarmerende god, og hvis du tilfældigvis skulle stå med disse ingredienser i dit køkken, må du fluks gå i gang med at genskabe denne kombination. 

Der stod også andre ting  på bordet - men de var vist så klassiske, at det ikke virker dragende nok at skrive om..



Den lille fødselar kunne lide det hele - men måske mest af alt - følelsen af at blive fejret behørigt. 

Med udspilet maveskind, et køleskab fyldt med herlige ikke-krævende rester og udsigten til en uge fritaget fra hasarderet kørsel i overhalingsbanen.....vi byder den velkommen!

Note
En hilsen til dig, Anna - og i andre, der måtte være interesserede i at genskabe cremen med 
havtorn og abrikos! Det kan kun blive en anvisning, for jeg gik i køkkenet uden notesblok eller vægt :)

1) Jeg lod havtornene tø op i en gryde blandet med en god mængde sukker. 
2) Da bærrene var tøet op og en del af sukkeret opløst, tændte jeg for gryden og gav indholdet et opkog, til bærrene bristede. Kogetid knap 5 minutter. (Havtorn kan godt lugte lidt henad kærnemælk, når de koger - bare så man ikke bliver bekymret!)
3) Stavblenderen kom i gryden og forvandlede havtornene til et kraftigt orange morads med en masse sorte kerner i. 
4) Alt blev hældt igennem en sigte og ned i en rummelig skål (indholdet i sigten blev kasseret).
5) En lys abrikosmarmelade blev blandet heri - ca. 1/4 abrikos ifht. havtorn. Smag til; måske er cremen for syrlig, og så må du tilsætte mere sukker.
6) Opløs ca. 1 blad husblas pr. 2 dl. creme. Du vil ikke have en stiv og skærefast creme, men en blød og føjelig udgave... (fremgangsmåde: læg det antal husblas du vil bruge i koldt vand et par minutter, indtil den er blød. Knug overskydende vand fra og rør det godt ud i havtorn/abrikoscremen, som skal være helt varm. Lad cremen stå til næste dag, før den anvendes).
Hmm....mon ikke at det var det?! Det skulle jeg noget så bestemt mene!

....Ellers er man velkommen til at skrive igen :)
Nina