![]() |
Hjemmelavet Nutella |
Hjemmelavet nøddecreme med chokolade og honning
2) Vask nødderne grundigt og kasser de, der måtte have et lille, helt rundt og sort hul. Der huserer borebillen (eller har gjort det)
3) Bred nødderne ud i et jævnt lag på et gammelt lagen eller et viskestykke, og lad dem ligge et døgns tid.
4) Næste dag, eller når skallerne er helt tørre, kommer jeg dem op i en gammel nylonstrømpe eller i et stort kartoffelnet, og finder et tørt og ikke alt for varmt sted til dem. Her kan de hænge hele vinteren, indtil man overvældes af trangen til en håndfuld hasselnødder.
Nu til her og nu-trangen. Til en chokoholisk nøddecreme, der smager så dejligt, at man bare må have mere. Og det kan man. Nødderne er derude. Afsted med dig!
Ingredienser:
300 g hasselnødder, mængden er uden den hårde skal
200 g mørk chokolade, grofthakket
175 g honning
Ca. 1-1,5 dl kogende vand
½ tsk. havsalt
2 tsk. vaniljekorn
Fremgangsmåde:
·
Knæk hasselnødderne og kom dem op i en bradepande.
Bred dem ud i et jævnt lag.
·
Rist hasselnødderne i ovnen ved 100 grader, indtil de
er helt gyldne. Dette tager ca. 25 minutter
·
Kom de varme hasselnødder op i en food processor
sammen de øvrige ingredienser, bortset fra vandet. Blend sammen. Du skal regne
med, at du flere gange skal tage en dejskraber og skubbe massen ned fra siderne
af skålen, for at alt kan blive blandet og blendet godt sammen.
·
Når massen er sammenhængende og ligner en tyk konfektmasse,
tilsætter du lidt varmt vand, mens blenderen kører. Du skal kun tilsætte
akkurat så meget, at nøddecremen bliver cremet og smørbar.
·
Kom nøddecremen på glas og opbevar det ved
stuetemperatur.
·
Tip: undlad at komme vandet i, og tril i stedet massen
til kugler, du overtrækker med chokolade. Sættes koldt indtil de serveres som
konfektkugler. De kan naturligvis tilsættes diverse smagsgivere såsom kaffe,
likør, etc.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar