Gittes kringle!

Så kom den. Opskriften på det, enhver spejder med renhjertet sjæl og oprigtig entusiasme kan sværge på er den bedste kringle - og selvom jeg ikke kan påstå at have en uniform med duelighedstegn hængende i skabet, er jeg alligevel helt klar på at sværge ved dens karakter.

Gittes kringle

Til 4 stk.

Ingredienser:
200 g margarine (el. smør)
2 dl. mælk
100 g gær
2 æg
2 spsk. sukker
2 tsk. salt
600 g hvedemel

Fyld - se note!!*: 
300 g margarine (el. smør)
300 g sukker
2 spsk. mel
et par dråber mandelessens
Så mange skrællede æbler, du kan skamme dig til at lægge på kringlen, ovenpå remoncen

Fremgangsmåde:

• Fedtstof smeltes og mælken kommes heri
• Tag gryden af varmen og opløs gæren her
• Tilsæt æg, sukker og saltet
• Melet røres i, lidt ad gangen. 
• Dejen æltes godt igennem og sættes til hævning under et klæde, til den er hævet til dobbelt størrelse

Imens klargøres fyldet: fedtstof, sukker, essens og mel blandes godt. Æblerne skrælles og skæres i både (kernehusene fjernes naturligvis). Hav det hele parat på køkkenbordet.

• Når dejen er hævet tilstrækkeligt, deles den i fire, som rulles ud til rektangulære stykker. På midten smøres remonce, æblerne lægges ovenpå, og der drysses evt. med kanelsukker. 
• Siderne skæres i tynde strimler på skrå; ca. 2 cm brede. Buk den ene ende op om fyldet, og start herefter med at lægge strimlerne på - skiftevis fra den ene og den anden side. De skal lappe indover hinanden for at holde sammen om fyldet. 
• Smøres med sammenpisket æg og drysses med hakkede mandler og tesukker. 
• Lad kringlen stå i 10 minutter, før den bages.
• Bagetid: ca. 20 minutter ved 185 grader

Vigtige noter omkring kringlebagning: 

Gitte bruger margarine, og jeg bruger smør. Der er plads til både den ene og den anden folkeskare her - du bruger med andre ord det, du har inden for rækkevidde.

* Når du kommer til at skulle lave fyldet, holder opskriftens militante orden op. Det er her, Gitte trækker på smilebåndet og lader os forstå, at man selv er herre over situationen - er du til æbler, kanel og rosiner? Godt, så går du ud af dén sti. Mere til marcipan, chokolade og orange? Nuvel, så er det sådan, det må være- så kan du bruge forholdet :150 g marcipan, 150 g fedtstof samt 1 spsk. mel som remonce. Æblerne kan stadig puttes ovenpå...
Valget er dit, der er mange valgmuligheder.... og det er op til dig, hvad der skal puttes i! 

Min personlige favorit er altså æble, kanel og rosin - men tanken om æble, marcipan og kanel gør nu også noget ved sjælen. 
Nu vi er ved det: Som ganske ung arbejdede jeg på et traktørsted, hvor ejeren lavede det mest fantastiske kringlefyld: skrællede æbler blev kogt en anelse møre i en remonce (smør, sukker, en anelse mel) sammen med en fed vanillestang, der gav saft og kraft til molevitten. Oh...det får jeg lyst til at lave igen... en lys og sart kringle med den mest henførende duft af æbler, smør og vanille...

Kringle med æble, rosiner og kanel

Bloggens første video-billedserie

Du finder her en god håndfuld billeder, som jeg har taget igennem det seneste år. Billeder, der har været sjove at bygge op  - men så sandelig også sjove at fortære.

Forhåbentlig kan billederne i sig selv også være til fornøjelse og lettere opmuntring - de kommer i hvert fald her, hvis man altså klikker.

Klik....!

Man kan vist lige nå..

Det er ved at være sidste udkald for at hente buketter ind fra haven som disse. Det er i det hele taget sidste udkald for flere ting. Dem behøver vi ikke at dvæle ved. 

Det er straks langt sjovere at begynde at tænke på alt det, som lige er på nippet til at træde ind på scenen og modtage begejstrede klapsalver. 

 - kvæder, for eksempel. 

- som kan indgå i salat med rosenkål, som også er ved at være klar til rampelyset.

Jeg kan vistnok aller bedst lide råvarerne fra denne tid og så frem til januar-februar... så kommer afmatningen, hvor man har kigget længe nok på den enorme spand med rødbeder (der aldrig bliver tømt...), og hjørnet i haven, hvor jordskokkerne venter på opgravning. Der er længe til de bekymringer. Lige nu er der blot et sandt overflødighedshorn overalt, som kan nydes uden krampetrækninger. 

De sidste grønne tomater blev plukket i dag. Der er ikke så mange - men måske lige nok til en portion grøn ketchup. De ligger ude i skuret og keder sig. Måske skulle man....hmmm....ja, jo! Sørme! Det kan vist godt lade sig gøre inden dagen helt når til ende...

Roger over/

Noget med noget..

Der var noget med en buket. 
Der var noget med en fødselsdag 
- og der var noget med udsigten til lidt feriestemning i et sommerhus. 

Kameraet var med på sidelinjen alle dagene:

Brombærsyltede løg

Små sprøde tærter med figner i æble/pernod-karamel, æblesorbet, vanilleis samt råsyltede havtorn

En dessert, som du kommer til at læse og høre mere til. Tidskrævende, men gæstevenligt og særdeles spiseligt...

Så drog man afsted; et sommerhus ventede forude, den salte råvåde havgus kaldte, sten, der skulle kastes i vandet ventede lige rundt om hjørnet - man måtte af sted.

Sletterhage Fyr ved Helgenæs

Såvel buket, fødselsdag som miniferie er afviklet på smukkeste vis. Nu er der blot et par dage tilbage at lave ballade i, før hverdagen atter kalder...

Man holder gryderne i kog for tiden.

Der er det sædvanlige rugbrød, der skal bages, et par glas hindbærmarmelade, der skal forsegles (kogt lige præcis så stift, at det kan tåle omgang med trøffeldej samt hindbærsnitter og - ikke mindst- roulade). Der er (endelig) æbler, der skal presses og kiks, der skal bages. 

Så er der også noget andet. Noget, der for godt 1 år siden satte lignende aktivitet igang. En forventningens glæde er begyndt at simre rundt langs kanten, og man er nød til at gøre noget. Gøre ting, som man slet ikke kan lade være med, når der sker sådan noget. Bage, for eksempel. Koge, for nu at tage et andet eksempel. Skære og marinere - for et tredje. Så siger jeg ikke mere. 

Blot: 
Vi tog på torvet i dag, kæmpede os frem trods kastevinde og iskolde, generøse regndråber. Hvorfor? Jo, for  at se, om vi var heldige nok til at få årets buket hjem, før frosten gjorde det for sent. Man kan købe sig til mange buketter igennem et år - men få er så smukke som de, der er skabt af georginer. Jeg køber kun én buket gennem et helt år - og selvom den ikke er så overdådig som sidste års udgave, er det dog stadig nok til, at mit hjerte smelter, når jeg ser på den. 

Nu er buketten nænsomt båret hjem, råvarerne købt og delvist forarbejdet. Så er det bare med at vente...

Mens man gør det, kan man kigge lidt på billedet. Kan du også se to fugle?! Det er altså bare blade fra en syren...

Henrivende æblesmør med citron, ingefær og kanel

Æblesmør

Der har været tale om et æble-afsagn her hos os. Æbletræer, jo tak, det havde vi. Æbler...jovist... et par stykker dumpede da ned på den våde græsplæne. Mange æbler? Nej, se det var jo problemet. Flotte æbler? Nej, det var de heller ikke. 

Gråd og tænders gnidsel er heldigvis sat på stand by, idet et par pålidelige kilder har sørget for, at der nu står æbler på trappestenen foran vores hus; Filippa og Rød Ananas. 

Man kan lave meget af sådan nogle æbler. Det kan man helt bestemt. Hvad man i særdeleshed kan lave, er et uforligneligt skønt æblesmør - som altså ikke indeholder et gram smør - men som er smørbart. Det ligner rav, man bliver lykkelig (for en stund) af at spise det, og det sætter enhver bekymring på pause. En skive ristet brød, lidt blød ost med blånelse i - og så dette på toppen. Oh, salig fryd - og sådan noget!

Det tager to timer at lave - men man kan give sig i kast med andre projekter undervejs.

Ingredienser:

1300 g æbler (renset vægt; dvs. uden kærnehus, skrællet)

450 g sukker

skal af 1 citron 

saft af 2 citroner

1½ kugle syltet ingefær

4-5 spsk. af sukkerlagen fra de syltede ingefær

1½ tsk. kanel

Fremgangsmåde:

• Skræl æblerne og fjern kernehusene
• Riv skallen af 1 citron og pres saft ud af 2
• Smelt sukker til gyldent karamel i en gryde med tyk bund - vær over det som en høg! Det går fra yndigt til forfærdeligt på ganske kort tid. 
• Når sukkeret er smeltet, tilsættes ingefærlage, citronskal og saft sammen med æblerne. Det vil koge voldsomt op og karamellen vil klumpe fast til grydeskeen: 

• I det næste kvarter skal du røre lidt i denne klodsede masse, mens gryden står på god, jævn varme. Mit komfur går op til 9, og jeg har gryden på 6 i disse 15 minutter. Du skal ikke mosle det hele sammen, men røre nu og da - væske begynder at samle sig i bunden, og karamellen begynder laaangsomt at smelte.
• Efter 15 minutter tilsætter du kanel og finthakket ingefær, og skruer så ned (på 3 for mit vedkommende) og lader nu æble-karamellen snurre i 45 minutter under jævnlig omrøring. 
• Når de 45 minutter er vel overstået, skruer du en tak mere ned for varmen (2 for mit vedkommende); nu er massen kogt næsten ud og har farve som gylden karamel. 
• Den sidste time kommer til at gå med at røre godt i gryden, så den ikke brænder på. Nu er væskeindholdet ved at være godt reduceret, og ved slutningen af timen slipper det grydens sider en anelse, når man rører godt rundt.
• Smages til med ekstra citronsaft, kanel eller/og ingefær 
• Hældes/skrabes over på  rengjorte, skoldede glas, som lukkes til med det samme.

Knap så skrækkeligt: lys fisk med sprød kørvel- og persilleskorpe

Hvis man havde skrupler over at føre det farligt slemme chokoladepålæg med smarties ud i livet, kan man her puste ud og få hold på sig selv igen: Kulmule under et beroligende tæppe af kørvel, persille, rasp, citron...nå ja, og smør. 
Lækre hestebønner og rå majs herunder, hvilket giver den travle og hårdtplagede husmoder mulighed for at trække vejret et øjeblik: Alt er sat i forvaring i ovnen, og således frigøres både god samvittighed over opvarmning af ovn men også overskud, fordi alt er smækket ind samme sted. 
Er man ekstrem påholdende, kan man i en rask vending også lune ægtemandens slippers på nederste ovnribbe - men så må man være så meget over sagerne, at hverken ægtemandens fødder bliver forbrændt eller, at maden kommer til at bære præg af brændt kameluld. Vi må her på redaktionen understrege, at det er en sand udfordring for den ægte husmoder. 

Ingredienser:

En kulmulefilet (eller anden, lys fisk) ca. 4-500 gram
2 håndfulde rå hestebønner (alternativt harico verts) - ikke flere, end hvad der kan ligge under fisken. Bønnerne må ikke være for grove.
Koldpresset rapsolie
1 majskolbe, kernerne skåret fra kolben med en skarp kniv
Salt 

Urterasp:
60 g saltet smør
40 g rasp
en lille håndfuld kørvel, skyllet og duppet tør
et bundt glatbladet persille, skyllet og duppet tør
1 tsk. citronsaft
1 tsk. fintrevet citronskal
½ tsk. sort peber
1 nip salt

Fremgangsmåde:

• Tænd ovnen på 200 grader
• Læg hestebønner og majs på et stykke bagepapir
• Læg kulmulen ovenpå med skindsiden nedad - skær den eventuelt over som vist på billedet

Urterasp:

• Blend alt sammen i en foodprocessor eller hak krydderurterne meget fint med en kniv og rør dernæst alt grundigt sammen pr. håndkraft.
• Bred urterasp udover fisken med en spatel. 
• Hæld rapsolie udover hele herligheden i en tynd stråle - lidt nærig skal man være, ellers tager smagen over. 
• Drys forsigtigt med en anelse uraffineret havsalt
• Bages i knap 20 minutter, indtil fisken er klar. På grund af det ret tykke lag urterasp skal du nok påregne 20 minutter - det kan ellers virke af ganske meget for en filet af denne type*. 

Spises med brød og hvad køkkenhaven ellers formår.

*Fisk er en sart fødevare; intet i denne verden er så nemt som at tilberede fisk for meget. Fisk må ikke være sejt at tygge og der må ikke komme hvidt skum fra fisken - så er du ved at tilberede den for meget. Fisken skal kunne skilles i flager og være smukt klar (ikke gennemsigtig) - i hvert fald når der er tale om tilberedning som her.

Har du en rest (tilberedte) bønner til overs dagen efter, kan disse blendes med de forhåndenværende krydderurter, creme fraiche, hvidløg, en anelse grov sennep og smages til med sort peber. Smager godt smurt på ristet brød, eller som dip til rå grøntsager.

Skrækkeligt, skrækkeligt.

Der har i denne weekend været tid til at tage handsken i egen hånd og få klaret en god del af det, der hører sig til, når man har en have:

•  Rødbeder og gulerødder er taget ind i garagen og ligger  nu under en betryggende dyne af sand. 
• Endnu en stak gule, røde og grønne bønner er blancheret og smidt i fryseren
• Endnu en ordentlig portion pesto af noget blandet herkomst (lad os kalde det, ehmn, grønne urter i skødesløs sammenkomst) er sendt på ophold samme sted. 
• Men hvad med pærerne og æblerne? Ja, helt ærligt. Hvad med dem! Jo, det spørger vi også os selv om. For koldt forår? Forvirrede bier, uden lyst til bestøvning af vores træer dette år? Noget helt fjerde? Konklusionen er i hvert fald den, at beholderne til dette års koldpressede æblemost, tørremaskinen til æblechips og de utallige poser med frugtmos til vinterens morgengrød står stand by....i hvert fald indtil næste år. 

Det er lige til at blive lettere deprimeret over, og i skrivende stund overvejer man kraftigt, om man skal genoptage sin ungdoms noget blakkede vane med at opstøve æbler hvor det var muligt. Der blev taget alternative og kreative midler i brug, og man havde vel nok troet, at denne form for selvbestaltet Robin Hood'ske tidsfordriv var fortid for ens vedkommende....men nu ved jeg ikke helt...Noget æblereglementæblereglement bliver det ikke til i år. 

Dette snapshot måtte jeg have med - det er en fennikel, kan du nok godt se. Min skosnude nederst i venstre hjørne viser noget om, hvor frygtindgydende stor den er. Det er DESVÆRRE ikke fra min have, men min svoger og svigerindes, som har noget mere sund og nærende landluft end hvad jeg kan hamle op med. Den både så og smagte helt fantastisk; ikke for sejt og trevlet kød og masser af saft og smag.  

Dette her vokser til gengæld upåklageligt i vores have! Hjemmelavet chokoladepålæg - denne gang fyldt med knasende mini-smarties. Oh, det var et skrækkeligt påfund, det må du aldrig forledes til at give dig i kast med. Skrækkeligt. 

Tænk bare på, hvordan man kan smøøøre det ud på en skive nybagt rugbrød, så chokoladen smelter endnu mere og begynder at løbe ned af armen. Nej, lad hellere være, jeg lover dig; det er virkelig skrækkeligt. 

Mens vi venter på...

..weekenden, smukke septemberdage, kanelsnegle, det næste hold stangbønner, artige børn, en jernpande, der kunne tænke sig at være helt plan med kogepladen, lønforhøjelse, (flere) kanelsnegle, rengøringsdamen (som aldrig kommer) og bussen, der enten kommer for sent eller for tidligt....ja, så kunne man læne sig tilbage og lade sig fornøje med en billedserie, der alle har ét til fælles:

...Det var vist ikke alt for svært...vel?

Sæson for sene.. og fotogene.. hindbær

Hvis man skal tage naturen under lup, må et utal af bær være noget af det fineste, jeg kan komme på. Blåbær med den karakteristiske, indprentede krave, jordbær med en usandsynlig rød farve og små kerner, der er trykket fint på plads. Transparente, røde (og hvide) ribs, der lokker til en mundfuld - om man bryder sig om den syrlige eksplosion i munden eller ej. 

Og så er der hindbærrene. 

- bløde og skrøbelige ser de ud, og det matte skær kan forlede een til at tro, at de er tørre og kedelige... lige indtil man klemmer lidt saft frem og overvældes af de smukke, dybrøde nuancer. 

I augustnummeret af Smag Bedre fandt jeg en opskrift på en dressing med hindbær/sennep vinaigre, der så højst indbydende ud og som også smagte tilfredsstillende. En klassisk vinaigrette med sennep, hvori der var tilføjet friske, purerede hindbær og en anelse honning. Fløjlsblød, sød og syrligstærk på én gang - her i selskab med nyhøstede rødbeder, feta, hestebønner og masser af krydderurter.

- og så var der også lige en håndfuld tilbage, der måtte lade livet til fordel for en dessert, der nok aldrig går helt af mode...

Selvom indlægget handler om hindbær, er mine fingre i skrivende stund mere sorte end det man kan forvente af en tur rundt om et bed med hindbær - og det er de, fordi tiden også er moden til højst farefulde ekspeditioner ud (og ind) i uvejsomme og ægte brombærkrat. En ekspedition, der gerne efterlader synlige spor på de, der vover at kæmpe sig frem til de bedste bær - og måske af samme grund gør fangsten særlig eftertragtet? Var der ikke også noget med en tærte med brombær og rom?? Hmm... det var der vel i grunden... hvis man altså vidste, hvor opskriften befandt sig. 
Måske bør man ruste sig til dagens anden ekspedition og få den opskrift frem i lyset.  En tærte med bær til dage med regnfulde dage - det lyder slet ikke så tosset!