Hvad skal man dog gøre af sig selv

En (for mig) højt elsket tid på året rinder så småt ud. Et godt år er tillige på nippet til at takke af.

Skønne juledage afløses af en mild rastløshed, som skal anbringes på noget af relevans. Her har man gået og nydt livet, fordøjet og forbrændt, været eftertænksom, distræt - men også temmelig nærværende i fremstillingen af det nye Lego legetøj m.m. til familiens yngre medlemmer. Nu mangler man noget, man kan kaste sin ildhu over og stille skarpt på - og helst noget, der giver lidt mere mening end synet af (mere) marcipan.

I går kunne man se en skikkelse vandrede rundt i haven med skiene på nakken og kigge op i den blå himmel efter et tegn på sne - eller blot lidt forsvarlig kulde til en begyndelse.. 
Da et begyndende hold i nakken var under anmarch skiftede personen taktik...og kiggede ned. 
Dér i den sumpvåde have kunne rastløstheden og juleafmatningen få kamp til stregen. Nu hvor haven atter var blotlagt for sne og frost, kunne man nemlig svinge spaden og nå ned til de guldklumper, der lå og gemte sig lige indenfor rækkevidde. Guldklumper og insisterende og omsiggribende pælerødder. For ikke at tale om de ting, der rask væk kunne indsamles med en vallen og rød næve. Jordskokker, peberrod, kørvel, persille, grønkål og porrer fulgte velvilligt med indenfor til klargøring og forsvarlig opmagasinering. 

Det føles godt at kunne bruge nogle af disse sprøde og friske ting til den nært forestående nytårsmenu. 

Det er da ikke.....nej dét er det ikke! 

Men kan kunne jo godt ønske at det var. Vores have lige nu, altså.

Tilbage til klargøringen af den menu.

Glædelig jul!

Fra mig...

...til dig

Kan det være meget bedre?

Det er egentlig nu, man skal huske at nyde det hele. 

Om en god uges tid er ét af årets højdepunkter afviklet.. Løjerne er begyndt at falme og forventningerne er forlængst indløst. Afløst af nye forventninger, bevares. Men ikke helt på samme måde. 

Nej. Lige nu skal man huske at nyde. 

Alt det lækre

De uventede pakker, man kan få lov til at indløse på posthuset

- og de behagelige udflugter, som kun kan fremme den gode stemning.

Lige nu. Lige nu.

En fortælling om et fredagsritual

Der var engang en familie. 
Helt normal, meget normal. Denne meget normale familie på to voksne og to små børn havde et meget normalt liv med 2 x fuldtidsarbejde, et hus, en have, børn og et liv at passe. 
Det med søvn gjorde man ikke så meget i. Det var nu også noget opreklameret, det med søvnen altså. 

Når aftenstunden sneg sig ind på det lille hjem, de huslige pligter var vel overstået, og to, små poder med renskurede ører var lagt til at sove, skete der som oftest det, at Den Ene i husstanden kastede sig ud i diverse sportslige aktiviteter bevæbnet med pandelampe og refleksvest. Udenfor. 
Den Anden, hvis arbejde var ganske aktivt, trak vejret dybt og satte sig veltilfreds med en kop te, tegnegrejet og computeren. Så var det meste inden for dovenskabens rækkevidde; det vil sige en arms længde.

På et tidspunkt ville Den Ene dukke op igen med frisk luft i tøjet og eventuelt bande lidt over pletvis dårlig asfaltbelægning. Den slags har en betydning, hvis fødderne befinder sig ovenpå en række hjul. Den Anden ville nikke forstående men måske også hentyde noget om, at det aldrig havde været menneskets pligt at befinde sig oven på 10 hjul.

På den måde kunne aften efter aften afvikles uden megen dramatik, og ofte ville man efter dette korte pusterum fra larm, pligter eller andet fælt, trække vækkeuret op og begive sig til køjs.

På den lange bane var det ikke helt sundt at køre den slags parallelløb, men Den Ene og Den Anden voksne befandt sig et sted i livet, hvor tiden til at puste ud med egne projekter ikke rigtigt eksisterede, og derfor var det en behagelig døs at blive lullet ind i. 

Lige indtil en aften, hvor den ene voksne fik en fiffig idé: Hvad med at indføre en aften...en fredag aften...hvor man efter podernes sengetid skulle skiftes til at mikse en drink efter eget påhit, og som skulle nydes i hinandens selskab? Ideen fik lov til at bundfælde sig, og det skulle snart vise sig at være et hit, der nu er fast forankret i det lille hjem:

Hver fredag (når der ikke er selskabelige arrangementer) skiftes vi nu til at mikse en drink, én drink, til hinanden, som vi nyder sammen. Der er skabt et hul i den ellers pakkede kalender, hvor der afses - og prioriteres - tid til at få snakket med hinanden. 

Nu tænker du måske, at det lyder vel puritansk og lige lovligt udfordrende at strække en hel drink over en fredag aften? Ser du: jeg skrev sandfærdigt, at vi konstant mangler en times søvn hist og her i det store regnskab, og så ville den komiske reaktion ved lidt mere alkohol bare være, at vi begge faldt i søvn hen over spisebordet efter ganske kort tid, hvilket er en højst ubekvem stilling at sove sin beskedne rus ud i. Derfor. 

Omtalte drink er, naturligvis, bare et påskud for at få snakket sammen og prioritere tid med hinanden - saftevand, popcorn, nybagt leverpostej eller postevand går lige vel an. Måske nok ikke lige postevand alene; så bliver det trods alt lidt for svært i længden af fastholde begejstringen - men pointen er nok lige rundt om hjørnet under alle omstændigheder.

Det kan anbefales. Vel kan det så.

Rester af hokkaido - græskarsmør

Græskarsmør med fennikel og chili

I skrivende stund skulle jeg have været i færd med at konkurrere med min søster og mor om at fremstille den mest perfekte æbleskive. Have lavet farverig marcipankonfekt med de mindste og klippet hjerter til julepynt. Det endte anderledes, idet en snestorm indefrøs planen og reviderede vores forventning om denne søndag i advent. 

Hmpf. Hmpf. Æv og snyd. Disse blev spist sidste år...

Nu er der til gengæld tid til at udgive det indlæg om den bagte hokkaidos endeligt, som har været planlagt i et  beskedent stykke tid. 

Græskar bliver urimeligt cremet efter opvarmning, og det kan udnyttes til et smørbart pålæg eller dip, som kan spises til rå grøntsager, ovenpå lunt hjemmebagt brød eller bruges som base i en karryret.

Rester er en svær størrelse at lave en opskrift efter, idet de færreste kan siges at levne samme mængde. Derfor får du blot vejledende anvisning på, hvad jeg har gjort med det, der var tilbage hos os.

Hvis resterne af din hokkaido har været opbevaret på køl, kan du uden problemer lave dette græskarsmør 4 dage senere -på det tidspunkt virker synet af græskar atter voldsomt opkvikkende og fornyende.. 

Græskarsmør

Ingredienser
Omtrent ½ hokkaido - uden fyld. Fyldet giver du til dine høns. Eller nabo. Eller luner det i en pandekage sammen med en rest hakket oksekød.
2 fed hvidløg 
Et ordenligt drys friskt kværnet sort peber
Et par centimeter rød chili, finthakket
Fintrevet skal og saft fra 1 citron
Fintrevet skal og saft fra ½ appelsin
evt. 1 tsk. grofthakkede fennikelfrø, hvis noterne fra den tilberedte hokkaido ikke længere er at spore.
Evt. lidt frisk ingefær

Fremgangsmåde:

• Hak hokkaido groft - brug også skallen
• Tilsæt de øvrige ingredienser og blend det hele sammen til et meget cremet dip/smør
• Drys evt. med ristet sesam og nigellafrø ved servering.

Her er der som sagt ingen æbleskiver. Ingen klippede, flettede hjerter og ingen marcipankonfekt. 

Der mangler noget, gør der!! Meen: man må tage revance og måske købe en sneplov til bilen...

...når nu man ikke kan prale af kane og rensdyr!

Den enes død er den andens brød...

Ak! 

Jeg er en stakkels julegris af marcipan, vistnok.

Min skæbne er mig ganske slem; jeg havner i en sok. 

En lille dreng med hang til sødt skal klemme om min mave, 

og spise lidt hist og spise lidt dér; nej, nej: Det vil jeg slet ikke have!

Én havde nok forestillet sig en fremtid så lys, 

måske som minister, en degn eller bare dronningens vikar -

Nu er det for sent; jeg er lovet væk, oh.....var ham drengen dog blot.......

vegetar!

Hel hokkaido sendt i ovnen med ordre på at blive der knap 2 timer

Bagt hokkaido

Vi fik den arresterede hokkaido en aften, hvor kødet var fraværende. Hokkaidoen, som var fyldt til bristepunktet, kan have fristet en og anden autonom i søgen efter vægtigt kasteskyts. Der var ikke lige nogle sortklædte, frustrerede unge mennesker indenfor synsvidde, så hokkaidoen blev anbragt i ovnen i stedet for. 

Det er en oplagt sag at bruge som tilbehør en dag man har gæster, da man dels kan forberede den flere timer før, dels tager selve bagningen, som skrevet, knap to timer.
Den kan også spises som vi gjorde det: med en appelsin/peanutdressing og en rissalat til.

Du får sandsynligvis og lykkeligvis rester - og dem kigger vi nærmere på én af de næste dage.

Selve opskriften på bagt hokkaido med appelsin/peanutdressing er her:

Ingredienser:

1 stor hokkaido - jeg fandt en økologisk sværdvægter på lidt over 2 kg, men mindre kan gøre det!

Fyldet passer altså til en stor hokkaido. Har du en lille, skal du reducere mængden af fyldet

Fyld: 

½ dl olivenolie

2 tsk. fennikelfrø

180 g knoldselleri, renset vægt

130 g porre, renset vægt (svarer ca. til en mellemstor porre)

2 fed hvidløg

1 laurbærblad, gerne friskt

1/4 rød chili uden kerner

100 g kikærtespirer*

saft af 1 citron

½ bundt citrontimian - eller ½ bundt timian og fint revet skal fra ½ citron

1-1½ dl. fløde

Salt og peber

Ved servering:

Rigelige mængder grønt drys; koriander, basilikum og bredbladet persille. Hertil en overskåret lime til at presse udover herligheden på tallerkenen. 

Fremgangsmåde:

• Start med vaske hokkaidoen grundigt med en stiv børste - skallen kan spises efter tilberedning
• Skær toppen af hokkaidoen - gem den til senere
• Undersøg om du har alle 10 fingre intakt? Hokkaido er noget så forbistret hård og kniven smutter let. Brug gerne en savtakket kokkekniv eller brødkniv; så er du på ret kurs. 
• Tag trevler og kerner ud af hokkaidoen - dette kasseres. 
• Gå videre til fyldet:
• Hak selleri i små tern, porre i tynde ringe og hvidløg og chili i mikroskopiske stykker
• Rist fennikelfrø på en tør, hed pande få sekunder, indtil de begynder at dufte aromatisk 
• Hæld olie henover frøene og skynd dig at komme de rengjorte grøntsager (hvidløg, porre, selleri og chili) på panden, så temperaturen sænkes. 
• Rør grundigt rundt, mens du hoster, bander og svovler over den røde chili, der lystigt driller dine luftveje. 
• Efter godt 5 minutter tilsættes laurbærblad, citronsaft, fløde og finthakket citrontimian (hvis stænglerne er friske og unge, hakkes de med), og du fortsætter med at stege ved jævn varme nogle minutter endnu - ca. 5 minutter. 
• Smag til med salt og peber. Blandingen må gerne være let syrlig; husk, at den skal ned i en beholder, der bliver fedladen, blød og vamset, når tilberedningstiden er ovre. 
• Fyldes i hokkaidoen, låget sættes på og den listes ind i en kold ovn.
• Tænd ovnen på 150 grader, og lad den få 1 time
• Skru op til 165 grader og fortsæt endnu 30 minutter
• Til sidst skruer du op på 200 grader og lader hokkaidoen få de sidste 10 minutter ved god varme - måske skal du her tage låget af for at lade varmen få lov til at fordele sig helt ind i kernen
• Løftes over på et fad med let høje kanter, så den har et støttekorset. 
• Serveres sammen med følgende dressing:
• Dressing: 
• saften af 1 clementin
• 50 g crunchy peanut butter
• 100 g creme fraiche 9%
• 1 tsk. sød chili sauce
• 1 tsk. soja
• 1 tsk. limesaft

Fremgangsmåde:

• Alt blandes godt sammen - evt. med en gaffel, da peanut butter skal mosles lidt med, før det fordeler sig. Man kan for nemhedens skyld godt blende...men så behøver du i hvert fald ikke bruge en crunchy type!

Tip:

• Har du en rest ris tilbage fra dagen før, gerne iblandet vilde ris, kan du riste disse i olie sammen med groft skårne forårsløg på en pande. Lad dem køle let af og vend dem herefter med clementiner skåret i skiver samt rucolasalat. 

*jeg laver dem selv, men du kan købe noget der hedder azukispirer, hvilket plejer at være en blanding af lidt grovere spirer (fra ærteblomstplanten), som ikke bliver slatne, når de tilberedes.

Dette er mad, der ligger solidt og godt i maven..

Et indlæg, der strengt taget ikke handler om mad

....men om et klædeskab, hvis døre åbnede sig for os og tillod os adgang til et landskab, hvor man hvert sekund forventede at støde ind i en heks, løve eller bæver:

På vej mod årets første skiløjpe

- Vi fandt dem ikke....men havde dem i tankerne.

Cookies med havregryn og rosiner

Cookies med havregryn og rosiner

Lige på falderebet inden december vælter døren ind og tager billedet, er det på tide at introducere dig til en højt elsket småkage: cookies med havregryn og rosiner. Strengt taget vil jeg nok kalde dem for småkager, men ophavet stammer fra Det Store Amerika (nærmere betegnet Colorado) - og der opererer man slet og ret i.. cookies. 
Cookies kan med andre ord godt have småkagestørrelse - og det har disse. Spiser man bare én, kan man altså stadig passe kjolen til julefrokosten...det kan måske godt knibe en smule, hvis man gør nummeret efter med de mere bombastiske artsfæller.

Mængden rækker lige akkurat til at klejnerne, de brune kager og vanillekransene kan tage over og lave et nydeligt småkage-overlap.

Cookies med havregryn og rosiner

Ingredienser:
235 g smør, saltet
150 g farin
250 g hvidt sukker
3 æg, str. midt i mellem
125 g rosiner
1 tsk. vanillepulver fra Urtekram
200 g hvedemel
1 tsk. salt
1 tsk. kanel
2 tsk. bagepulver
170 g havregryn, finvalsede
30 g havregryn, grovvalsede
Evt. 100 g hakkede hassel- eller pecannødder

Fremgangsmåde:

• Bland de to slags sukker med smørret og rør det godt sammen
• Tilsæt de resterende ingredienser og bland det hele godt sammen 
• Sæt dejen på bagepapir i små toppe (de flyder godt ud) og bag dem ved 175 grader (varmluft) i knap 20 minutter, til de er gyldne og faste. 20 MINUTTER?! Ja, det tager det i min ovn. Det kan lyde af meget, og siden der ikke er angivet vægt på småkagerne, og forskellen på din og min ovn kan være mærkbar, vil jeg naturligvis råde dig til at sætte minuturet efter bare 10 minutter og så mærke efter. 
• Har lige spist én... jeg tror faktisk, at efter fedtebrød med romglasur, guldkornssmåkager, brune kager med kardemomme og revet appelsinskal - ja, så tror jeg altså, at dette må være min yndlingssmåkage!

Gittes kringle!

Så kom den. Opskriften på det, enhver spejder med renhjertet sjæl og oprigtig entusiasme kan sværge på er den bedste kringle - og selvom jeg ikke kan påstå at have en uniform med duelighedstegn hængende i skabet, er jeg alligevel helt klar på at sværge ved dens karakter.

Gittes kringle

Til 4 stk.

Ingredienser:
200 g margarine (el. smør)
2 dl. mælk
100 g gær
2 æg
2 spsk. sukker
2 tsk. salt
600 g hvedemel

Fyld - se note!!*: 
300 g margarine (el. smør)
300 g sukker
2 spsk. mel
et par dråber mandelessens
Så mange skrællede æbler, du kan skamme dig til at lægge på kringlen, ovenpå remoncen

Fremgangsmåde:

• Fedtstof smeltes og mælken kommes heri
• Tag gryden af varmen og opløs gæren her
• Tilsæt æg, sukker og saltet
• Melet røres i, lidt ad gangen. 
• Dejen æltes godt igennem og sættes til hævning under et klæde, til den er hævet til dobbelt størrelse

Imens klargøres fyldet: fedtstof, sukker, essens og mel blandes godt. Æblerne skrælles og skæres i både (kernehusene fjernes naturligvis). Hav det hele parat på køkkenbordet.

• Når dejen er hævet tilstrækkeligt, deles den i fire, som rulles ud til rektangulære stykker. På midten smøres remonce, æblerne lægges ovenpå, og der drysses evt. med kanelsukker. 
• Siderne skæres i tynde strimler på skrå; ca. 2 cm brede. Buk den ene ende op om fyldet, og start herefter med at lægge strimlerne på - skiftevis fra den ene og den anden side. De skal lappe indover hinanden for at holde sammen om fyldet. 
• Smøres med sammenpisket æg og drysses med hakkede mandler og tesukker. 
• Lad kringlen stå i 10 minutter, før den bages.
• Bagetid: ca. 20 minutter ved 185 grader

Vigtige noter omkring kringlebagning: 

Gitte bruger margarine, og jeg bruger smør. Der er plads til både den ene og den anden folkeskare her - du bruger med andre ord det, du har inden for rækkevidde.

* Når du kommer til at skulle lave fyldet, holder opskriftens militante orden op. Det er her, Gitte trækker på smilebåndet og lader os forstå, at man selv er herre over situationen - er du til æbler, kanel og rosiner? Godt, så går du ud af dén sti. Mere til marcipan, chokolade og orange? Nuvel, så er det sådan, det må være- så kan du bruge forholdet :150 g marcipan, 150 g fedtstof samt 1 spsk. mel som remonce. Æblerne kan stadig puttes ovenpå...
Valget er dit, der er mange valgmuligheder.... og det er op til dig, hvad der skal puttes i! 

Min personlige favorit er altså æble, kanel og rosin - men tanken om æble, marcipan og kanel gør nu også noget ved sjælen. 
Nu vi er ved det: Som ganske ung arbejdede jeg på et traktørsted, hvor ejeren lavede det mest fantastiske kringlefyld: skrællede æbler blev kogt en anelse møre i en remonce (smør, sukker, en anelse mel) sammen med en fed vanillestang, der gav saft og kraft til molevitten. Oh...det får jeg lyst til at lave igen... en lys og sart kringle med den mest henførende duft af æbler, smør og vanille...

Kringle med æble, rosiner og kanel