Dette er en tørremaskine. Uundværlig - syntes nogen(!) og ja, jeg er én af dem. Denne udgave hedder Dörrex og er lavet af schweiziske Stöckli - man kan købe tørrebakker separat, hvilket gør det muligt at tørre ret meget på én gang.
At tørre er en ældgammel konserveringsmetode, som tilmed er pladsbesparende, idet madens fylde naturligt svinder i takt med vandet, der fordamper.
Man kan lave sig en anordning udenfor med en sortmalet rampe, nogle sten til at opsamle dagens varme, hjemmeflikkede rammer til de emner, der skal tørres - eller også hopper man over, hvor gærdet er lavest, og byder denne pladskrævende anordning velkommen i køkkenet.
Der er ikke grænser for de råvarer, man kan tørre - jeg har mest brugt den til frugt - men svampe og meget grønt kan også komme en tur ind i varmen, hvis man har de lyster.
Seneste påfund: skovjordbær og gulerødder. Sidstnævnte rummer et vist potentiale; i dag strimlede jeg rødderne med en kartoffelskræller og vendte dem med lidt flormelis og kanel - for at følge tanken om en gulerodskage - men jeg vil også forsøge mig med at vende saltflager og forskellige krydderier og grønne urter sammen med gulerødderne. Ja, rodfrugtsnacks generelt; pastinakker, selleri, rødbede, m.m - kombineret med forskellige krydderier og urter. Det må jeg vente lidt med. Nu handler det om sommerens overflod.
Skovjordbærrene ser lidt ynkelige ud - og ja, de smager i sig selv heller ikke særligt festligt; mest bare syrligt i retning af hibiscusblomsten. Men jeg vil indkapsle dem i god, mørk chokolade og måske drysse revet, bagt marcipan henover, lige inden chokoladen stivner. Det må vi lige vende tilbage til...
Tørrede bananer er altid gode - derfor er der også allerede alarmerende få tilbage; det svinder allerede mens tørreprocessen er i gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar