25.6 Basale glæder

Ferske skumsprøjt stod op om den unge mands benklæder. Udmattet og tappet for kræfter var han på nippet til at give op; lade vand være vand og erkende sit nederlag, da noget endelig skete. Linen blev stram, og noget kunne svagt anes i ( put and take) søens oprørte vande - var det en fisk? Eller det, der var værre?
Den unge mand fik et beslutsomt drag om munden, spændte musklerne (og dem var der nok af) og stod fast. Så: op af vandets sølvspejl trak han en smuk regnbueørred, hvis farver flimrede for hans trætte øjne. Søens betvinger. Intet mindre.

"Hva' søs. Kommer du ik' snart hjem? Jeg har den der fisk ved du nok!!" Og jo, så kommer man gerne.
Smør, kapers (til dressingen), mælk, fløde og sukker til jordbærrene - ellers var alt vist hentet fra haven og søen. Noget så basalt - og så føler man sig rig.