Dermed har man også forpligtet sig til at opsøge steder, hvor der er mere end ét træ at kaste sine øjne (og kærlighed) på - og hvorfor ikke opsøge ét af de smukkere steder her i Danmark??
Har du nogensinde gået en tur ved Hald Hovedgård ved Dollerup Bakker omkring Viborg? Måske spist på Niels Bugges Kro?? Nej??? Hvad er det for noget. Skynd dig afsted - der er flere dage derude, før løvet falder helt ned om ørerne på dig.
Parker lige før kroen (hvis ikke du agter at parkere ved - og rigtig gøre stads af dagen), hvor der er en lille, diskret parkeringsplads. Stig ud af automobilet og tillad dig at strække ben og krop, hvis du har kørt langt. Tag dernæst ben, termokande, chokolade, m.m på nakken og gå ned ad stien til venstre. Stien fører dig til en gammel ruin, som i tilgift tilbyder en udsigt, man godt kan tåle at se mere end én gang i sit liv.
Rent faktisk er det ikke engang det bedste - selve Dollerup Bakker og i det hele taget området omkring Hald sø byder på noget af det smukkeste natur, vi har i Midtjylland.
Da vi havde skridtet området af, ladet sjælen finde hvile i træernes brusende toppe og kinderne var røde af kulde, gik turen videre vestpå. Ungerne er atter engang sat på opgaven med at blive dus med hønsene og blive passende hærdet. Hos min mor.
Rød grønkål kan man altså ikke bare kigge på....den kan man spise. Her er den fint hakket og serveret med æble og tranebær, vendt med en appelsindressing. Det er en kål, som virkelig har sit udseende med sig; hvordan den er opvarmet, vides endnu ikke (i hvert fald ikke i skrivende stund), men kold som råkost/salat er den i hvert fald glimrende.
øhm....øhm.... den var da vist fyldt, den tallerken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar