Lørdag morgen.
Dis, mørke og nogle små krapyl, der vågnede temmelig tidligt - for en lørdag.
Beatles' hvide album, der blander sig med Køkkenhjælperens lille keyboard, der spiller Für Elise i vanvittig hastighed, for sådan et keyboard har naturligvis en knap, hvorpå man kan styre farten på melodierne...
- og alt er tilgivet, for duften af nybrygget kaffe dulmer de sarte øregange og lægger en beroligende dæmper på omstændighederne. Sammen med det faktum, at vi har åbnet for et af de glas marmelade, vi tog med os hjem fra sommerferien i det svensk-norske (nogen forsvandt ud i den blå luft). Aromatisk som bare pokker - måske fordi bærrene i glasset stammer fra markerne rundt om den gård, hvor vi boede; et familielandbrug der i generationer har taget vare på en omfattende produktion af bær. Marmeladen kan passende puttes på det brød, der ligger ved siden af; en såkaldt hjemmeflikket udgave af "svensk sirupsbrød". Det kan der godt komme en anvisning på, hvis der er nogen derude, der har hang til den slags brød sammen med en god ost. Senere.
Det er lørdag.
Legekammeraterne venter forude, en verden skal udforskes og foldes ud.
åh, hvor lyder det godt og rart og hyggeligt. Jeg er mødt med en utrolig dovenskab og mangel på æg, for jeg havde ellers tænkt på pandekager hele dagen, og dit lækre svensk/norske glas kan da ihvertfald ikke få mine tanker væk igen...
SvarSlet