6.10 For enden af regnbuen...

...skulle der efter sigende ligge en stor guldskat.
For mig at se virker det desværre bare en kende uoverkommeligt at give sig i kast med at støve den op en regnfuld og stormende onsdag- især når man kan erhverve sig et tilfredsstillende alternativ:

Havtorn!
I stedet for at stæse land og rige rundt efter en sølle bunke guld (regnbuer er også så pokkers flygtige) kan du passende lade dig nøje med noget, der kommer ret tæt på - og der er havtorn et ret godt bud.
Opsøg en idyllisk plet på det danske landkort. Du højner dine chancer betydeligt ved at tage vestpå, ud til havet og den karske gus, der brutalt råber dig ind i ansigtet, mens du røver lidt af overfloden med hjem (gerne iført svejsehjelm, handsker, ørnenæb og albuebeskyttere - torne er der, heraf navnet, nok af!).. Du har chancen indtil december sådan cirka. Der er nok derude....du skal bare finde det! Og jeg siger ikke hvor...:o)

Det, der gør havtorn så eksklusivt og eksotisk, er dels dets høje indhold af bl.a. C-vitamin, dels dens specifikke, syrlige smag, der mest minder om passionsfrugt - og så det faktum, at man ikke kan købe bærrene i små, nydelige bakker lige til at spise: Bærrene brister ganske simpelt, hvis du forsøger at plukke dem. Bedste bud er at skære (varsomt uden at ødelægge buskens chance for bær næste år) risene af, hvor bærrene sidder på, og så smide dem i fryseren. Dernæst kan man med held fravriste bærrene fra grenene med en gaffel.

Jeg har med møje og besvær klippet hver enkelt bær fra en ret stor mængde grene, som lige nu er i tørremaskinen. Jeg tror ikke, at man først kan fryse, dernæste tørre bærrene uden de smatter til ukendelighed.
Nu må vi se. Lykkes det, står jeg med et produkt af særdeles høj værdi. Jeg kan ikke få en cheesecake ud af mit hovede......der må være en lykkelig kombination de to ting imellem!!!