mandag den 10. oktober 2011

8-9.10 Vi går tilbage i tiden....

Jeg mangler gårsdagens billede og tekst - og nu vi er ved det, vil lørdag aften også gerne snige sig med ad bagdøren!


Jep! Havtorn....flere havtorn. Hvis ikke jeg passer på, griber det bare om sig og resulterer i endnu et reglement..
Modsat, så er de så fascinerende, disse små størrelser, at jeg ikke bare kan slippe dem. Aldeles umulige at komme ind på livet af, indtil man smider dem i fryseren - så slipper de let og elegant.
Min mor og jeg var atter på farten og fyldte denne gang to bæreposer med disse gyldne perler (og stikkende torne og krogede grene)
Man kan uden problemer smide en lille håndfuld i munden direkte fra frost....og derved lægge en lille sum til sin livsinvestering.


- Og så kan man modregne lidt ved at proppe dem i flødeskum og indtage dem som supplement til denne fuldstændigt forrygende mandeltærte!!!

Jeg er også nød til at nævne lørdag aftens menu, idet vi var inviteret i byen - til mine svigerforældre:
Forretten var tapas-inspireret med:
  • Forskellige, lufttørrede skinker
  • Friske figner dryppet med ahornsirup
  • Små, halverede tomater, der var langtidsbagt med krydderurter.
  • Let stegte pærer i tynde både
  • Godt brød
Hovedretten:
Kalvesteg med urter og pinjekerner
Masser af rodfrugter, bagt og nærmest glaseret i ovnen
Jordskokker med bacon



Desserten
Hindbær-tiramisu......... Den lader vi lige stå et øjeblik..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar