Den bedste drink

Alting vendes på hovedet i dage som disse. I to dage har jeg haft fornemmelsen af at det var søndag, og i skrivende stund har jeg nærved og næsten opgivet at finde hoved og hale i noget som helst - og det uden at der går nogen som helst skår af mig af den grund...dage som disse skulle der være flere af!

Nu er klokken 21, og det er blevet tid til at lade dagens indtryk forankre sig i hjertet og bede roen om at indfinde sig i sjælen. 
Om lidt er det også blevet tid til, at Morten og jeg lister ud og sætte sig op ad muren med et tæppe om benene og nyde denne drink, imens dagen takker af. 

Til to drinks
Ingredienser:
2 cl. Galliano 
3 cl. hvid rom
6 dråber Angosturabitter
isterninger

Fremgangsmåde:

• Kom alt op i to glas og rør stille rundt. 
• Drik og nyd, når isterningen lige har fået tid til at smelte en anelse

I morgen fortsætter det alt det gode.

Knæk kræsenheden ved aftenbordet!

Den anden dag så jeg et billede af en "frugtmand" - altså kagemandens fætter i mere sund forklædning. Ophavskvinden hedder Fenja, og hun har lige som jeg en madblog: Fenjas mad med gode opskrifter på sund og vegetarisk/vegansk mad. 

Jeg havde skrevet "rester" på tirsdagens aftensmåltid, og det var såmænd da også nogenlunde ok alt sammen. Synderligt oprivende kunne man ikke kalde det, bevares, men hvor højt kunne barren også sættes en tirsdag med børn, man hentede sent?!

Så var det tanken om en aftensmadsmand kom ind i billedet. (Aftensmadskone kan ligeledes gå an; det bør jeg huske at skrive allerede her, så ingen føler sig forfordelt. Alle alarmberedskaber nede?? Godt - så fortsætter vi!)  

Jeg bad ungerne om at hente radiser og persille ind fra haven, og havde så ellers alt andet klart: 

Inde i spisestuen havde jeg tegnet omridset af en mand på et stykke bagepapir, vendt det rundt, så maden ikke kom i kontakt med blystregerne, og havde dernæst rullet det sammen som et skattekort. 

Da ungerne kom ind med renskurede hænder kiggede de en ekstra gang. Der stod kun en bakke på bordet med en masse skåle i. Glas, vand og så den der mystiske rulle. Ikke engang tallerkener var at skue. 

Jeg rullede papiret ud, og en undren bredte sig. Hurtigt ændrede dette karakter til jubelhyl, og til at starte med fik ungerne lov til at putte mad på manden efter tur. Umærkeligt overgik den ordentlige, voksenstyrede proces til fri fest for såvel ungerne som jeg, (Ordensreglementet/børnenes far var på arbejde, hehe) og noget begyndte at tage form. Navnlig håret blev særligt sundt at se på - dér var der en særlig iver om at pynte op...

Lige præcis nok til 1 voksen og 2 sultne børn. 

Undervejs puttede man små hapsere ind i munden. Det var absolut helt i sin orden. 

Da manden var færdig, gik vi simpelthen igang med at spise. Intet bestk, ingen tallerkener; det var sansekaos, og begge børn var lykkelige. Jeg begyndte at lave små smagskombinationer med eks. blomkål, kapers og ost - og ungerne fulgte trop med deres helt egne sammensætninger. Der blev spist, arrangeret rundt på sagerne, spist igen, undersøgt, grint og spist igen. Så uformelt og legende - og skønt, skønt, skønt! 

Humlen var også, at vores yngste, som har et noget mere forbeholdent syn på navnlig grøntsager, rent glemte sig selv og prøvende smagte på sprøde og sennepsstærke radiser, kapers og asparges. Noget blev spyttet undrende ud igen - men hun smagte. 

Næste gang vi har lidt for lidt af lidt for mange (håndgribelige) rester, gør vi nummeret om igen!

Rabarbermuffins med marcipan, hvid chokolade og kardemomme

Rabarbermuffins med marcipan, hvid chokolade og kardemomme

Hvert år opstår en ny opskrift på rabarbermuffins. Hver år påstår jeg hårdnakket, at det er den bedste, jeg nogensinde har arbejdet mig frem til - og det har jeg sandelig også tænkt mig at hævde i år. 

Du får her en saftig, crunchy, let grov, karamellet og syrlig muffins med tydelige noter af mandler. Som topping er der en creme med bl.a. kardemomme og hvid chokolade. Det bliver ikke bedre!

12 stk. i almindelig muffinform
Ingredienser:
80 g hvidt sukker
50 g farin
50 g saltet smør
1 æg
100 g marcipan, 63 % fra Odense (skåret i små tern)
80 g havregryn
120 g hvedemel
75 g groft hakkede mandler (ikke smuttede)
2 tsk.bagepulver
1 nip salt
1,25 dl.mælk
200 g fint hakkede rabarber

Topping:
100 g hvid chokolade
60 g smør
40 g flormelis
1 tsk. kardemomme
Evt frø fra 1 kapsel kardemomme

Fremgangsmåde, muffins:

• Pisk de to slags sukker cremet med smørret.
• Tilsæt ægget og pisk godt sammen.
• Kom de resterende ingredienser, minus rabarber, op i skålen og pisk alt sammen ved mellem hastighed på elpiskeren.
• Vend rabarber i dejen og kom den i smurte muffinforme
• Bagetid: 35 minutter ved 200 grader. Hold øje med dem; ovne bager forskelligt!

Imens kagerne bager, klargøres toppingen:

• Smelt chokoladen i vandbad, køl en anelse af. 
• Pisk smør og flormelis godt sammen.
• Bland chokolade og kardemomme godt sammen med smørcremen. Har du hele kardemommekapsler, åbner du sådan én og blander de små, sorte frø i cremen. Dette vil øge fornemmelsen af kardemomme betragteligt.
• Kom topping på kagerne, når de er afkølet helt. 

Note: 

Jeg holder af en cremet topping på muffins, men det du ser på billedet er altså for syns skyld! Tag lidt mindre på hver kage; ellers bliver det (efter min mening) for svært at nyde den fine balance mellem sødt og syrligt i kagen :)

Hvordan tørrer man hvidtjørn....og andre urter??!

- sådan lød spørgsmålet efter gårsdagens indlæg. Det er, kan jeg beroligende fortælle dig, 
såre simpelt: 

1) Man tager en nydelig kurv og finder sig en blomstrende busk. Det skal være tørvejr.
2) Så tager man fat om de tyndeste grene, lidt inde mod stammen, og trækker let og elegant blomster, knopper og blade af i én bevægelse ud mod sig selv. Dette lader man dale ned i kurvens dyb og fortsætter høsten, indtil man har en passende mængde. 

3) Hjemme breder man hvidtjørnen ud på nogle bageplader og stiller dem i solen. Løft og vend, når du kommer forbi. Om natten tager man pladerne ind. 

4) Dette fortsætter, indtil blade og blomster er gennemtørre. Hvis ikke mugner alt i opbevaringsglassene. 
5) Skulle det gode vejr udeblive, tørrer man bladene indenfor. Da er det vigtigt at sørge for grundig udluftning med jævne mellemrum for at sikre et godt klima. Du kan også vælge at sætte pladerne i ovnen lade den tørre ved 30 grader...men det føles lidt usportsligt. 
6) Når alt er tørt, sprødt og skrøbeligt, kommer man tjørnen på glas med tætsluttende låg. Holdbarhed: mindst 1 år. 

Når jeg tørrer urter med stængler, bruger jeg disse som mulighed for at lave et bundt til at hænge op og tørre: 

oregano; plukket og hængt til tørre i går

Dette bundt hænger ude om dagen og inde om natten som vejret er nu. I mere fugtigt vejr hænger de i vores bryggers. 

Når bladene er så tørre, at de rasler lystigt, trækker jeg bladene af og kommer dem på glas med tætsluttende låg. 

For tiden er det oregano, mynte og estragon, der bliver tørret på denne måde. Når man én gang har disse urter i sin have, er det gratis at høste og tørre lige så tosset man lyster. 

Det falder i god jord med ønskerne om at leve lidt mere sparsommeligt...

Fortælling om et aftenritual

I aften skal du have et indlæg om et ritual, der knytter sig til mine aftener. 

Det handler om urtete. 

Dagen starter med en kop sort kaffe. Det vil nu sige: normalvis er den sort - men skulle der stå en skål flødeskum på bordet til øllebrøden, bliver glasset med kaffe toppet op med den smukkeste og smeltende skumtop. Nå, det var en stikvej; tilbage til sporet med os igen.

Når frokosten er havnet i maven og en veltilfreds følelse sænker sig over én, sættes kroppen igang med dagens 2. glas kaffe. Ligeledes sort, og her er det fuldstændigt udelukket med nogen former for blødgørende midler såsom flødeskum, mælk eller andet tanteligt. 

Så vælter dagens næste timer ud over sine breder. Arbejdet afsluttes, ungerne hentes, huset favnes, maden forberedes, man lister afsted...og puster ud i al stilhed de 5 minutter man har kapret toilettet....måske uden endda at skulle noget som helst derinde af relevant karakter andet end snige sig til et velsignet øjebliks ro. Ud igen og videre i det tempo, som to små børns gener har udstyret dem med. Læse godnathistorier. Rydde op. 

Stille.

Stille.

Så kommer tiden, hvor aftenfornemmelsen indfinder sig, og hvor en sælsom ro og stilhed bydes velkommen. Det er her, dagens halve liter urtete kommer ind i billedet. Det eneste tidspunkt, hvor et krus på ½ liter ikke føles vulgært. Aftenteen er for mig ensbetydende med ro, balance og nydelse. 

urtete af hvidtjørn og citronskal

Der skulle have stået meget mere i dette indlæg; jeg er ikke færdig med den te!! MEN du får, for nu, blot denne afsluttende kommentar: 

Hvidtjørnen blomstrer lige nu. Pluk blomster og blade, tør dem godt og drik en skøn urtete resten af året. Kan drikkes rent, men er næsten endnu bedre blandet med andre urter og smagsgivere. 

Her ser du hvidtjørn og skal af en sommercitron (grøn skal). Teen bliver smukt grøn og meget velsmagende.

Ingredienser:
½ l  kogende vand
1 stor spsk. tørret hvidtjørn
skal af 1/4 grøn citron - eller gul hvis det er det, du kan skaffe

Fremgangsmåde:

• Lad urterne trække i 5 minutter, rør rundt og lad det bundfælde, før teen drikkes.

Læg mærke til blomsternes forvandling fra tørrede til opblødte!

Alvorligt velsmagende grove kiks med chokolade

Nej. Dette billede ligner umiddelbart intet, der vedrører grove chokoladekiks - og alligevel er det her, vi starter. 

Jeg tog dette billede i morges. Lige udenfor døren havde jeg set mit snit til at slå to gamle havestole op, liste John Seymours gamle bog "Håndbog i selvforsyning" med ud og så ellers nyde årets første, varme morgensolstråler...imens kiksene bagte i ovnen. Stille, stille. Nyde nyde. 

Nu er klokken halv ti. Jeg er nogle nybagte rundstykker, et krus kaffe og 3 store kiks rigere. Det bliver til nogle flere kiks, inden dagen er omme, for det er en rigtig god opskrift, der er kommet frem her.

Ingredienser: 
100 g rugmel
75 g hvedemel
50 g knust boghvede eller knækkede hvedekerner
60 g mørk chokolade, fint hakket
50 g bløde dadler, vægt uden stenene
50 g smør, saltet
1 dl. mælk
½ tsk. natron
1 knivspids salt

Fremgangsmåde:

• Kom samtlige ingredienser op i en skål og ælt det hele godt sammen (dadlerne vil her gå i opløsning og blande sig grundigt med de andre ingredienser). Regn med, at dejen er lidt klistret.
• Tril dejen til kugler, sæt dem på to plader og tryk dejen flad. Du kan også rulle dejen ud, og stikke små kiks ud med en fin kageform. Drys med rugmel, hvis du ruller dejen ud, ellers vil den klistre til bordet.
• Bages ved 190 grader i 11 minutter.
• Fragtes over på en bagerist og sættes i den slukkede ovn med et viskestykke i klemme i ovnlågen, så de bliver helt sprøde.

Grove chokoladekiks

Om lidt cykler ungerne og jeg ud for at indsamle årets forbrug af hvidtjørn. Den blomstrer lige nu, og såvel blade som blomster kan tørres og drikkes som te alene eller blandet sammen med andre krydderurter. 

God lørdag!!!!!

Situationsrapport fra køkkenbordet!

Sådan må det reelt set hedde. 

Der er gang i så mange småting i køkkenet for tiden: 

Dejen til hvedeknopperne bliver lavet lidt senere i aften efter Lene Hannestads opskrift (fra bogen Årstiderne i mit køkken). Altid lige netop den opskrift, for sådan er det, hvis man har fundet det, der burde være umuligt; en perfekt opskrift. 

I køkkenet står surdejen til rugbrødet og bobler - den skal bages i morgen - og i køkkenet strømmer efterårsmilde dufte ind til mig i stuen: Jeg havde nogle knap så interessante æbler, der lige nu koger med rabarber og hele kardemommekapsler til en tæt kompot. I morgen har jeg lovet ungerne en hyggemorgenmad hvor kompotten kommer til at indgå, og resten bliver nok brugt henover weekenden som smagsgiver og glædesspreder til yoghurten og morgengrøden.

I går bagte vi grove, mørke chokoladekiks, som lige skal afprøves endnu engang, inden den sendes i æteren. Har du i bededagsferien trang til hyggelig adspredelse, kan jeg anbefale dig at bage disse - opskriften kommer i morgen. I mellemtiden må du finde et barn, en lille kagerulle, et forklæde og en eller flere udstikkerforme. Dette burde ikke være alt for svært; de fleste småbørnsforældre er som regel parate til at aflevere højre arm for en times pusterum, og hvis alle muligheder for udlån af barn glipper, udstyrer man slet og ret sig selv med nævnte køkkenudstyr... jo mindre man altså selv er den lykkelige forælder til et barn..i så fald er det bare om at finde køkkenskamlerne og den gode tålmodighed frem og se at komme i gang! 

Hvad der til gengæld ikke er kommet nævneværdigt i gang er Projekt Hønsehus...

Det eneste der pt. rør sig på det punkt, er græsset indenfor de afmærkede og kommende hønsegårdsarealer. Forhåbentligt sker der noget på lørdag... I mellemtiden nyder jeg synet af bølgende, grønt græs, der ser noget så saftigt ud. Hønsene kan godt glæde sig - de får kamp til næbbet og knæhøje udfordringer den første tid i det grønne paradis. Høns der keder sig er nu også totalt overvurderet..

Med to børn i køkkenet. I ulvetimen.

Nogen gange vil man gerne vide, hvorfor tingene er skruet sammen som de er. 

I dag ville jeg for eksempel gerne have en hjælp til at forstå det udslagsgivende nanosekund, hvor to trætte børn entrede køkkenskamlerne og gav sig til at lave løvstikkemayonnaise. Uden videre dikkedarer og med stor entusiasme. 

lillesøster klarer den tynde stråle olie, og storebror sørger for at blenderen kører med tilpas hastighed, at smageskeerne er indenfor rækkevidde og forsyningerne af salt, citron og sennep også var til at komme til. 

Jeg fandt ikke forklaringen, men gav mig i stedet til at forklare overfor dem, hvad processen gik ud på. 

Jeg kan godt lide at forklare. 

...men min ordstrøm forstummede, da de efter succesfuld mayonnaiseproduktion begyndte at spise den friske citron og kapre glasset med sennep. 

Spise, smage, slupre, slikke, føle, gnatte sig ind, (acceptere, at den sennep var afgået ved døden, og dermed var der givet carte blanche til at stikke skeerne ned i glasset igen og igen), dufte til løvstikke, lege med løvstikke. Undre sig over, at moderen nærmest var rørt til tårer. Småspise lidt mere. 

Spise mayonnaisen ved bordet med rejer, ristet rugbrød, en rest kogte kartofler, et par smilende æg og et godt bundt krydderurter fra haven. 

Alt det på en mandag - halleluja! - hvad ender det ikke med! 

Pasta med forårsfornemmelser

Pasta med asparges, broccoli og flødecreme

Det er nu, man skal huske at kaste sig over asparges. Hvide og grønne - begge i hobetal!!... og tag så venligst at finde nogle, der kommer Danmark. Ikke Peru, Spanien eller hmmm...noget tilsvarende. De høstes i Danmark denne korte periode - og det føles som uhørt og dekadent luksus at købe den danske, helt friske udgave. (Hvilket også betød, at jeg lod de lidt runkne økologiske asparges fra Spanien ligge til fordel fra de smukkeste, sprøde eksemplarer fra en dansk forhandler. Det gav ligesom meget mere mening).  

Denne pastaret kan sagtens spises vegetarisk, men har du lidt lufttørret skinke eller en god luns bacon, har det jo som bekendt aldrig gjort nævneværdig skade på en ret mad som denne. 

Sovsen er uhørt cremet, dels fordi den indeholder fløde, dels fordi den piskes til blødt skum, før den vendes i pastaretten. 

Ingredienser:

250 g pasta

(evt. lidt bacon/lufttørret skinke)

1 bundt (i alt) hvide og evt. grønne asparges

½ hoved broccoli incl. stokken

citronskal og -saft fra ½ citron  

2 dl. fløde

0,5 dl. letmælk

1 fed hvidløg (eller toppen fra ét ude i haven)

1 bundt persille

4 blade estragon (eller halv stilk. Endelig ikke for meget, da estragon er så dominerende)

sort peber og salt efter smag

Fremgangsmåde:

• Bruger du bacon eller tørret skinke, ristes dette i olie i den gryde, du vil koge pastaen i. Dette giver smag til kogevandet. Når kødet er svitset, tages det op fra gryden og over i en skål. Kom pasta i gryden og hæld rigeligt med kogende vand henover.
• Mens pastaen koger, klargøres grøntsagerne og urterne: hvide asparges skrælles med en tyndskræller, knækkes og skæres i skrå stykker. Grønne asparges vaskes blot, knækkes og skæres i skrå stykker. Broccoli vaskes og dels i små buketter og stokken skrælles og skæres i små tern. Hvidløg pilles og persille og estragon vaskes grundigt og citronen vaskes og skallen rives.
• Mens pastaen fortsat koger, klargøres flødecremen: Kom fløde, mælk, citronskal og -saft, hvidløg, persille, estragon, salt og peber op i en blender og blend, til cremen begnder at tykne. Sæt til side.
• Når pastaen er næsten kogt, tilsætter du broccoli og asparges, og lader dem koge med de sidste 1-2 minutters tid - endelig ikke længere!
• Hæld vandet fra og vend flødecremen i. Bland nænsomt alt sammen og smag til med salt og peber. 
• Spises omgående. 

 - Har du bemærket, at der til et helt aftensmåltid kun blev brugt én gryde?!! 

(lød det fra én, der nok kunne finde andet og mere fornøjeligt at bruge sin tid på end opvask ved aftentide....)

Rabarbersaft med citron og vanille

Vi har haft en fest.

En fest med rabarberstænglerne - og bladene. 

Først kunne man hive og trække de drabeligt store stænger op (og drabelige; dét er de, hvis man som yngste hjælper er bare 3 år). Så kom turen til at hugge bladene af. Stænglerne kom op i en hyggelig kurv, blev vasket og snittet ude på terrassen, smidt op i en gryde og sat til at koge med vanille og citron. Da det var gjort, lå bladene tilbage og lokkede. 

Vi byggede - og jeg beklager, at der ikke kom et billede herfra - en totalt sej miniaturehule af grene og så de vildt store rabarberblade. Tilpas stor til at to børn på 3 og 5 kunne krybe derind og gemme sig for deres far. Moderen vidste naturligvis intet om børnenes akutte forsvinden, men de højlydte fnis og små ben, der spjættede ud fra bladene var vel afslørende....

Af stænglerne kom den yndigste rabarberdrik, som jeg kun kan anbefale dig at gå igang med snarest. 

Rabarbersaft

Man kan godt drikke temmelig meget af den slags, når forårsfornemmelserne er over én!

Opskrift på små kager fra Bastogne....

Det er ikke helt så let at komme ind på livet af Bastogne kiks. Den rette sprødhed, sejheden fra den hemmelige mængde kandis og ikke mindst den perfekte dosis kanel. Bare sidstnævnte er et sand mareridt, når man tænker på, hvor forskelligt kanel kan smage...

Det er måske også derfor, at der er noget, der hedder fabrikshemmeligheder. Det er nok i grunden et fælt ord, der rummer alt for meget af noget, man ikke vil (eller kan) vide noget som helst om. 

Derfor kommer også blot det, der må betegnes som mit bud på at knække koden til de elskede kiks - eller småkager, som det vist mere retteligt er:

Ingredienser:
225 g mel
125 g blødt smør
125 g sukker
75 g knust kandis
2 spsk mørk sirup
2 tsk kanel
1 tsk natron
1 æg

Fremgangsmåde:

• Bland alt godt sammen! 
• Trilles til kugler på størrelse med valnødder, der sættes på et par bageplader med god afstand mellem hver. Dette gøres, hvis man har travlt. Har man god tid og gerne vil nærme sig den ægte form, skal man rulle dejen til en lang pølse, der pakkes i bagepapir. Tryk dejen, så den får en rektangulær form, og sæt så den på køl. 
• Når dejen er helt kold, skæres den i skiver, og hver skive får sit mønster ved at man trækker en gaffel herover. 
• Bages ca. 8 minutter ved 200 grader