Møre fennikel med kapers, fløde og citron

Møre fennikel med kapers, fløde og citron

Sommerferien har væltet den gængse dagligdag af pinden. Væk er faste spisetider, planlægning i stram snor og praktik ud over enhver fatteevne. Til gengæld står den på tilbagelænet madlavning med forhåndenværende ingredienser:
- På ristet brød med nypresset honning og uendeligt smukke skiver dybrøde jordbær funklende på toppen. 
- På morgenmad i det fri. 
- På kølig hvidvin i godt selskab. 
- På snak og forventningsfulde samtaler om næste måltid..og næste måltid igen. 

En sommerferie, hvor man har unger, der gider smage på en fiskesuppe, er klar på at lade sig overrumple af søde ostedamer i Thises lille osteri og beredvilligt kaster sig ud i krydret og røget chilismør. Dét, min kære læser, er lidt af sommerferiens essens for mig.

Her til aften lod jeg et par knolde fennikel dele sig under den store kokkekniv. Lod dem mørne i en salig blanding af fløde, sennep, citronskal, groft peber og lidt hvidvin, alt imens nye kartofler fra min mors have kogte i gryden ved siden af, og fiskefrikadellerne blev gyldne på panden.

Det blev et særdeles lykkeligt match i smag og konsistens, som du skulle unde dig at prøve kræfter med.
Udførlig opskrift på nævnte fennikel forefindes ikke; kontoret for akkuratesse holder sommerferie, men anvisninger kommer man heldigvis nærved og næsten i mål med.

Du skal bruge:
1 knold fennikel
Lidt koldpresset raps- eller olivenolie
1 spsk. kapers
Fint revet skal af ½ citron
Tre generøse bløb fløde, og nej, du formaster dig på ingen måde til at bruge andet end klassisk 38%.
1 spsk. grov sennep
Et diskret skvæt hvidvin af anstændig karakter
Et strejf groft kværnet, sort peber
En damehåndfuld fint hakket dild og persille

Fremgangsmåde:

• Skær fennikel i grove både
• Sauter dette i lidt olie sammen med citronskal og kapers i ca. 5 minutter uden at det branker - der er tale om en blid stegning
• Kom fløde og sennep ved, og lad det snurre på panden i ca. 15 minutter, eller til fløden begynder at tætne og koge ind
• Tilsæt hvidvin, salt og peber og smag til
• Serveres med et generøst drys friske krydderurter henover
• Spises sammen med fisk eller blot syrligt surdejsbrød som en let, vegetarisk frokostret

Bondens marked på Brandbygegaard - en slags anbefaling

Sommerferiens første dag.

En dag med tilfredsstillende varmegrader, badeture og køretur med godt udflugtsmål: Bondens Marked på Lone Landmand og Søren Sørøvers Brandbygegaard. 

Ikke sådan et tvivlsomt marked med forlorne produkter og modstridende mavefornemmelser. På ingen måde. 

Den rendyrkede fornemmelse af at befinde sig på et stemningsmættet, hjertevarmt og imødekommende sted med stadholdere og værter, der tilbød ærlige madvarer af høj kvalitet. Gedegouda med bukkehorn var for mig en smagsmæssig øjenåbner på samme måde som Lone og Sørens egne vine på hhv. drue og æble.

I linket ovenover (Bondens Marked) kan du se, hvilke stadholdere der holder til i den store lade.

Et sted, hvor ungerne frit kunne udforske jeg-ved-ikke-hvor-mange-km2-rendyrket-(økologisk)-idyl, med alt fra uldgrise til høns, der tilfredse traskede omkring og kaglede på skrømt. Et sted, hvor man egentlig bare følte sig hjemme. 

Du kan nå det endnu...

I morgen fra 11-16. 

Et indlæg til de få heldige

Det er ikke helt fair, dette her. (Det er der så mange ting, der ikke er..)
Der kommer nemlig en opskrift på noget såre simpelt, og med en tilsvarende kort ingrediensliste. Problemet er bare, at de grønne blade du ser her ovenfor ikke nødvendigvis er de letteste at skaffe. Derfor må dette indlæg dedikeres de lykkelige asener, der har en kvan i sin have (eller ved, hvor man skal finde det). 

Kvan er en del af vores nordiske arv. De fleste har hørt tale om kålgårde - men vi har faktisk også haft kvangårde. Det siges at være den første plante, der blev dyrket i Danmark tilbage i vikingetiden. Alt på planten kan bruges; stænglerne kan kandiseres, der kan laves udtræk til likør, man kan bruge bladene som almen smagsgiver, og den nævnes tillige i bred sammenhæng indenfor urtemedicinsk sammenhæng. 
Endelig er det heller ikke helt uvæsentligt at nævne, at kvan nedbryder oxalsyren i rabarber.

Nå.. ikke flere faktuelle informationer for nu. 

Du skal blot have en kort forklaring på en dessert, som tager 30 minutter at lave - og så er alt godt på din videre færden den dag.

Ingredienser:
Rabarber (har du nogle med stamtavle, bliver retten kun endnu mere tiltalene i alle henseender)
Honning
Kvan
Skyr
Stjerneanis

Fremgangsmåde:

• Tænd ovnen på 200 grader
• Skær rabarber i smukke, skrå skiver og kom dem op i et ildfast fad
• Kom et par gode, ødsle skefulde honning henover
• Drys med finthakket kvan
• Kom fadet i ovnen og lad rabarberne mørne og suge honningen til sig. Fadet skal blive i ovnen indtil et par af rabarbernes kanter begynder at karamellisere ganske sart. Så er det med at hive fadet ud og sikre sig, at det hele ikke ender som en miserabel omgang udkogt rabarbergrød. Køl en anelse af.
• Imens ovnen gør sit arbejde, knuser du et par smukke, hele stjerneanis i en morter til et groft pulver. 
• Find din pæneste tallerken frem, kom skyr på, drys med stjerneanis og lad til sidst et par skefulde rabarber møde herligheden. 

En snak om et stykke vegetarsmørrebrød

Nu er det ikke lige sådan, at ordene smørrebrød og vegetar plejer at være de bedste, uadskillelige venner. Det synes nærmest modsat, og i mine tanker opstår der et billedligt modsætningsforhold, hvor hver kategori står længst fra hinanden på talerstolen og råber skældsord af hinanden.

Måske skulle jeg også skynde mig at sige, at jeg holder forfærdeligt meget af smørrebrød, men i lige så høj grad af grønne retter. For smørrebrødets vedkommende handler det - som det så ofte gør - om omhu, respekt og evnen til at mestre begrænsningens kunst.
Det er nemlig som om det synes magtpåliggende for visse smørrebrødsudøvere at overtræde samtlige klassiske smørrebrødsregler og i henført ekstase kaster de derfor skive efter skive kødpålæg på et stakkels stykke (tørt) rugbrød, der er smut med et eller andet blegt blandingsprodukt. Dernæst må og skal hånden ivrigt dykke ned i plasticbakkerne med div. spirer, dippedutter og andet tant og fjas og drysse det over  det stakkels pålæg. Til sidst ligger der noget på tallerkenen, der mest af alt ligner en strandet hval, der har været til karneval. Og kom sent hjem.

Der er langt imellem de virkelig gode madder, og når de glimrer ved deres fravær, holder jeg af at gå helt i den anden grøft og lave noget, der alligevel rummer de fem grundsmage; salt, sødt, surt, bittert og umami

Ovenstående er skrækkelig simpel:
Godt rugbrød (eller godt surdejsbrød)
Hjemmelavet mayonnaise med grov sennep...masser af grov sennep
Små buketter grønkål
Ristede mandler (gør det i ovnen, så de ikke kun bliver brankede på hinden og stadig mangler ordentlig nøddesmag)
Tykke skiver avocado, dryppet med lime
Gojibær

Spis.

(Der har sneget sig en skive gulerod ind forrest i billedet. De er simpelthen ikke til at komme af med, de gulerødder; så anmasende- rene party crashers!) 

Ej altså....prøv lige at stable disse komponenter på en mad en dag....nemlig.

Særligt godt mandelsmør med kakaonibs

Mandelsmør med kakaonibs

Opskrifter på mandelsmør er utallige. Der findes ristede og uristede, saltede og usaltede, og endelig også krydrede og neutrale udgaver - foruden kombinationerne disse iblandt..

Mit bidrag til listen er en mandelsmør med kakaonibs. 
De små, rå kakaobønner ("nibs" er blot navnet, når bønnerne er hakket i mindre stykker) er bitre, men ikke mere end at mandlernes sødme og fedme holder noterne i skak. 

Ingredienser:
150 g økologiske mandler
3-4 spsk. koldpresset mandelolie
1 velvoksen spiseske honning
1 nip havsalt
1 knap så velvoksen spiseske kakaonibs

Fremgangsmåde:

• Kom mandler op i en food processor og blend, til massen begynder at se fugtig ud.
• Tilsæt olie og fortsæt, til alt er blendet sammen til en cremet masse
• Tilsæt salt, honning og kakaonibs og rør godt sammen - blend endelig ikke.
• Opbevares på køl

Note: Folk med sarte sjæle kan naturligvis vælge at afskalle mandlerne for at opnå et mere uspoleret udseende og blødere konsistens - men alt går også glimrende med hinden på..

Endnu en note: Det er fuldstændigt udenfor gastronomisk relevans, men jeg bruger også mandelolien som aldeles fremragende makeupfjerner. 

Hvor er knappen??

Det er så yndigt derude.

Alt er pænt pakket ind i hvidt og alt ser meget mere ordenligt ud. Væk er mudder, legetøj og glemte spande, der ser ud til at have slået rod rundt om på græsplænen.

I baggrunden lyder tonerne fra Beatles' "Here comes the sun" som jeg af uransaglige årsager har forbundet med snedage, siden jeg har været 11-12 år. 

Det særlige hvide lys. 

Den lange grusvej, der var fyldt med sne - måske sneede man endda inde - hvis ens forældre da ikke var de ondeste i verden og bestilte en rendegraver(?) fra den lokale maskinstation til at rydde vejen. 

Man kunne se, at der var børn oppe på kælkebakken, og jeg var så afgjort selv på vej derud. Inden var der dog lige noget, jeg først skulle have styr på. Køkkenet skulle fyldes med dufte fra det bagværk, der senere skulle fortæres af børn og barnlige sjæle med røde kinder og tøj, der var gennemblødt af for mange ture på kælkebakken. 

Nogle gange var jeg den eneste, der kom på kælkebakken, og dermed også den eneste, der sad ved kaffebordet med en løbende næse og kinder, der blussede. Det var sagen underordnet. Lyset var der, duftene og kælketurene. 

Da jeg var barn, var sneen god til at dække landskabet i weekenderne....(vistnok).

Nu er jeg voksen, og det har sneet en god del af natten....til en mandag. 

Hvis nogen finder knappen, der springer direkte til weekend, må de endelig give lyd af sig.

Fotogen weekend

 Dagen er for længst gået på hæl

Det er weekenden for den sags skyld også.

Der har været travlhed på foderbrættet og i sneen

- og de få gange temperaturen har formastet sig op over frysepunktet, har det resulteret i transparente perler på grenene, der kunne knækkes af.

Der har været tid til alt det, der skulle være tid til, og lige nu dufter her såmænd af blommemarmelade med hyldeblomst. 

Lige nu?! 
Ja, lige nu klokken 22.48. 

Det er absolut ikke for sent at koge marmelade, når sjælen har fået så meget lys en hel dag i træk...

Opskrift på müslibar, der ikke er væltet i smør eller tilsat sukker

Der var virkelig høje forventninger til weekendens komme. Man havde glædet sig, lusket rundt om weekendfornemmelsen og set frem til timerne i haven, ved stranden, i hønsegården, ved morgenbordet...MEN MAN HAVDE ÆRLIG TALT IKKE SET FREM TIL EN WEEKEND IFØRT FEBER (og det, der var værre..), DYNE OG MUGGENT HUMØR!
- og muggent humør fik man ganske hurtigt, da 3/4 af familien, incl. undertegnede, lagde sig med en omgangssyge, der begyndte at tage fat i os, én efter én, fra fredag nat. 
I dag, mandag er vi først næsten ved at rejse os igen. 

Ungerne og jeg nåede dog at få indfanget noget af lørdagsmagien, inden baktusserne for alvor raserede huset. Der blev tændt bål i haven,

bagt kanelsnegle-krans,

frugtstænger, 

Müslibarrer

- og ellers bare hygget i et noget neddroslet gear.

Opskriften på omtalte müslibarrer kommer her, for de er geniale følgesvende i svømmehallen, efter løbeturen, skituren(oh!), gåturen eller i eftermiddagsmadpakken sammen med noget gnavegrønt og en håndfuld nødder. Som jeg bager dem, bliver det nærmere til små brød, med dertilhørende kortere holdbarhed. Har du nogle små muffinsforme eller lignende, er det faktisk bedst, når fedtindholdet ikke er højere. Alternativt putter man massen i en bradepande, foret med bagepapir.

12 stk. i aflange silikoneforme

Ingredienser:

Del 1

2½ dl havregryn, finvalsede

2 ½ dl ristet müesli uden store klumper i (knus dem)

1 dl grove flager; eks. speltflager, risflager, havreflager, etc. (evt. fra Urtekram)

1 dl mellemfine byggryn

1 dl. boghvede, hel

½ tsk. salt

½ dl hvedemel

100 dadler meget fint hakkede

2 æg

Evt. 1 tsk. kanel

Del 2

1½ dl frugtmos, usødet- gerne æble

1 dl smagsneutral olie

½ dl. honning eller sirup

Fremgangsmåde:

• Alt i del 1 blandes grundigt i en stor skål
• Gå til del 2: Opvarm honning og frugtmosen, tilsæt olie og kom det i blandingen fra del 1. Rør grundigt rundt
• Bred massen ud i en bradepande (foret med papir) i 2½ cm tykkelse, eller i små silikoneforme. Tryk godt sammen
• Bages 25 minutter ved 200 grader
• Tages ud af silikoneformene, når de er kølet lidt af. Hvis frugtstængerne er bagt i en brødform, skæres de i stænger, inden de puttes i en kagedåse med helt tætsluttende låg.

Og nu?? 

Nu kan resten af ugen forhåbentlig bare komme an!!!!

Gode planer

Der er lidt langt mellem snapsene indlæggene for tiden. 

  

Man skulle næsten forledes til at tro, at nogen gik rundt derude og slet ikke havde tid til at kede sig... og det er netop lige akkurat det, der er tilfældet. 

I morgen er det til gengæld lørdag, og der skal ikke ske ret meget andet end ting, der vedrører hyggelige småtingsanliggender for en familie på 4.

Der er planer om kagebagning med ungerne fra tidlig formiddag, så vi kan pakke en forsvarlig madkurv og drage ud i det blå over middag,

der er planer om at nuppe kameraet og det praktiske (fod-)tøj med og se, hvor vi ender

- og endeligt er der også planer om at kaste det første forsigtige blik på planerne for sommerens køkkenhave. 

Gode planer. Rare planer. Flere af dem!

Starten på et nyt år og hvad der med sig følger...

Vi skriver den 4.1.2015. 

Et spritnyt år er netop pakket op, men dog knapt taget ud af sin knitrende emballage. Lige nu står vi på tærsklen til det hele med al den forventning, optimisme og nysgerrighed man nu én gang kan påmønstre et nyt år med.

Noget af det, jeg glæder mig over hver januar, er at tage et grundigt kik i fryser, skabe, grøntbeholdningen ude i det fri samt foretage et nærstudium af alle de mystiske glas og deres indhold. Med nærmest dogmatisk tilgang til sagerne forholder det sig nemlig således, at januar altid er reserveret til grundig oprydning, kreative gastronomiske sammensætninger og finurlige menuer; alt sammensat af, hvad der er i huset. Vi køber letfordærvede råvarer (frugt, mælk og det kød, vi virkelig ikke kan undvære) - men forsøger ellers at komme i bund med de ting, der allerede er skaffet til huse.

En menuplan er et uundværligt element og hjælpemiddel herfor, og hver søndag bikser jeg en sådan sammen, indtil lagrene når et rimeligt niveau igen..

Mandag: Mystique Ordinaire. Det vil sikkert sige pasta og en let flødesauce, for jeg har aftenvagt, og Morten står for aftensmaden. Det plejer at være noget med P - sådan har det været i meeget lang tid på mine aftenvagter, og sådan noget skal man ikke lige pille ved. Jeg købte en del fløde (og puttede det i fryseren) i slutningen af december, da forretningerne fandt ud af, at der alligevel ikke var en trilliard mennesker, der ville lave ris a la mande, og derfor satte prisen genialt ned.
Tirsdag: Grove madpandekager med sauté af groft revne rodfrugter og hvad jeg kan finde af kød på frost. Solbærsuppe og honningkage-croutoner til dessert
Onsdag: Bagte jordskokker og kartofler med fløde/mælk/citrontimian/parmesan og et sprødt låg af brødkrumme og citronskal. Jordskokkerne og citrontimian er i haven, fløde og brød til formålet på frost, parmesan på køl.
Torsdag: Minestrone. Der er altid et glas med tørrede, hvide bønner, der trænger til at blive udblødt og kogt.. .
Fredag: Rugbrødsmadder og forhåbentlig stegte sild i eddikelage, hvis jeg når at lave dem. Jeg var på torvet i november, hvor vi fik en god portion ferske, dobbelte sildefileter med os hjem, fordi fiskehandleren, eh.., svømmede i sild den dag.
Lørdag: Curry med ris og en mængde små skåle med hyggeligt tilbehør. Vi har en mild græskarsuppe på frost, der får et skud løg/karry/æble ind som en smagsbooster, og som herefter kommer til at bære grundstammen i curryen.
Søndag: Frittata med æg fra hønsene i haven og tørrede urter fra i sommers.

Bingo!

Så får du lige 3 hyggelige billeder, som jeg faldt over her til aften. De er snart 3 år gamle, og er af vores datter - og nogle frugter, jeg havde tørret i tørremaskinen..

Pigen ville ikke kravle - denne motoriske del af barnet fungerede ligesom ikke helt efter hensigten. Efter nogen tids baksen rundt om sig selv dag ud og dag ind med megen møje, løst mundvand og gråd, kom jeg på at lægge en række rosiner på gulvet et lille stykke fra hende og i lige retning mod mig. Dét virkede. 

Siden har de små, let buttede fingre haft svært ved at holde sig fra det tørrede frugt, når det kommer på bordet. 

Det kan man ikke fortænke hende i..

Godt nytår!