mandag den 27. juni 2011

27.6 Mad nede på jorden

- Eller i hvert fald udenfor på terrassen!
Når jeg skriver nede på jorden, var det mest fordi, at maden her til aften var helt igennem ukompliceret og skrællet fri for finurligheder og alskens gastronomiske krumspring:

  • Farsbrød med soltørrede tomater, feta og krydderurter
  • Nye kartofler
  • Grøn, blandet salat
  • Creme fraiche-dressing med hvidløg og krydderurter
  • Majskolber og smør

Første aften på terrassen i år. Den slags aftener må der gerne komme flere af!

Køkkenhjælper nr. 1 fik en eftermiddag, han sent glemmer; vandkamp med begge forældre indblandet, et telt i haven, hvor man kunne gå ind og læse historier på maven, og ikke mindst: en lyst til at lave koldbøtter -også selvom de godt nok er svære at lave rigtigt. 
Det er én af bonustingene ved at have fået børn: vandkamp er fuldt gyldig at praktisere - ja, nogle vil næsten sige, at det en pligt som forældre at indføre på varme dage. Jeg glæder mig allerede til Lego-teknik kan komme frem af gemmerne ;o)

2 kommentarer:

  1. Det lyder hyggeligt - hos os stod den også på vandkamp, men på en eller anden måde, ender det altid med at det er mig, som blir mest våd. (læs Kim er efter mig)
    Lækkert og rigtig skøn sommermad!

    SvarSlet
  2. - Du må i arkiverne efter et gammelt afsnit med Kaj og Andrea! Der finder du en genial vandkamp med Kjeld og Poul(??)iført kassebukser, stiv flip og fuldskæg, som giver den på slap line i en vandkamp - måske kan du aflure et par tricks :)

    SvarSlet