onsdag den 10. august 2011

10.8 Vi giver Gertrud ret..og får i øvrigt kikket lidt mere på madpakken.

600 g torsk og 300 g laks; så er der dømt fiskefrikadeller!


Det endte med en kombination af to opskrifter, hhv. Kokkebogen og God mad let at lave - så har man da vist et ben i hver lejr... Førstnævnte var lige vel glad for fløde (9 dl til 500 g fisk) og sidstnævnte vil have én til at bruge mel, og så kan man være sikker på at få en klæg fiskefrikadelle.
Tørt brød, udblødt i en blanding af mælk og fløde, er langt bedre. Og så må man huske at køre fisken sej med salt, inden noget andet tilsættes. Hvad skulle man dog gøre uden sin food processor.
Hende Gertrud havde nu ret. Havde hun.
Fennikeltop og estragon i farsen for at give lidt smag, og så ellers bare ud ad landevejen med frikadellernes tilblivelse.
Jeg kender en lille dreng, der vil blive lykkelig i morgen, når den blå madkasse åbnes. Gid man kunne installere et lille kamera.



Små rugbrødshapsere med kanel og svesker til eftermiddagsmadpakken. Og min formiddagskaffe :)



Udbyttet i haven er ret godt i år, så tingene har fået en udemærket størrelse. Tak til et par venlige heste og for rigelige mængder vand for oven. Noget godt er der da ved en regnfuld sommer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar