Du tager:
- Lige dele blomkål og squash, skåret i mindre stykker
- Lidt mindre løg (almindelige, hvide zittauer) - ligeledes skåret småt
- - og sauterer dette i olie eller det fedt, som nogle gode pølsestumper netop har afgivet til din gryde*.
- Tilsæt hønsebouillon - lige så grøntsagerne knapt er dækkede.
- Lad dette simre, indtil grøntsagerne er møre - det afhænger af, hvor småt du har skåret tingene. Lad os sige, at 10-12 minutter ikke er helt af vejen.
- Tilsæt et skvæt fløde og kværn lidt peber direkte ned i gryden.
- Blend det hele med en stavblender, indtil det skummer let.
- Server med en god trøffelolie, din yndlingspesto og lidt svitset kød med karakter og god stamtavle.
Er der ikke nok fedtstof, tilføjer man blot den resterende mængde i form af olie, smør, el.lign.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar