Vi spiste suppen dels med pinde, dels ske - der var ikke stemning for at tage skålen til munden og slubre løs: jeg har på to døgn:
Tabt min elskede strikvante (én er fundet igen, men det rækker jo altså kun til begejstring på 50%)
Spildt noget værre klisterstads udover bord, papirer, m.m,
Knust et vinglas
Klemt min finger
- nej. Det går ikke. Ingen slubren ved bordet; det skulle jo også nok gå galt på en eller anden spidsfindig måde. Suk.
Nå, her kommer altså opskriften.
Thai-Maj-Suppe (hehe)
Ingredienser:
Kyllingfilet'er eller fisk; gerne torsk, lange, eller lignende. Ca. 60 g pr mand1 hel rød chili
1 hel grøn chili (jeg var en kryster, gårsdagens udskejelser taget i betragtning) og undlod denne.
2 snack pebre eller 1 stor (rød)
5 forårsløg eller 1 porre
1 stor knold ingefær
7 dl. hønsebouillon
1½ dåse (400 ml) kokosmælk
1 stor spsk. koriander på glas
sojasauce
saft fra ½ citron
1 pakke kinesiske nudler
Fremgangsmåde:
- Hvis du er til kylling, så skal du starte med den: kyllingen strimles og svitses i olie i en gryde. Tag kyllingen op og gem den til anretningen. (hvis fisk, så læs med lidt længere nede)
- Svits den finthakkede chili i en gryde
- Tilsæt peberfrugter i tern samt forårsløg/porre i tynde ringe
- Efter et par minutter tilsætter du bouillon og kokosmælk
- Lad det koge op, tilsæt koriander, sojasauce og ingefær*.
- Smid nudler med i gryden og lad det hele koge 5-7 minutter
- Hvis du laver retten med fisk, skal du forsigtigt lægge mundrette stykker fisk ned i gryden, stille dig på hovedet og tælle til 3, før du tager gryden af varmen og anretter i tallerkener.
- hvis du laver retten med kylling: Tilsætter du blot de stegte stykker kylling, og anretter med det samme.
En masse noter:
- Er det små, tynde stykker fisk, kan du lægger dem rå i hver tallerken og pocherer fisken ved at hælde den kogende suppe henover.
- Min søster brugte kylling i stedet for fisk - og det er lige så godt. Brug, hvad du har.
- *Dette punkt deler vandene: min søster river ingefær og presser saften heraf, hvilket hun bruger. Jeg river det hele. Har du et Microplane-rivejern, eller et helt nyt rivejern, kan du sagtens rive det hele, og lade den lidt træagtige masse ryge med i suppen. Det kommer selvfølgelig også an på, hvor intens du vil have smagen af ingefær - men så kan du i princippet bare bruge mindre
- Det var nyt for mig at bruge koriander fra glas; jeg anede i realiteten ikke, at sådan noget fandtes. Smagen er endda ( i hvert fald i varme retter) ret tæt på den ægte vare, og det var et positivt træk ved dette produkt.
Dejlig ret - dog mangler du måske at skrive hvor mange gram nudler - sådan cirka :) Mine nudler slugte i hvert fald hele suppen - men det smagte stadig fint :)
SvarSletHøhø, det kan du have ret i!! Det er et stykke tid siden jeg sidst har lavet suppen - næste gang jeg gør, finder jeg lige vægten frem, når jeg står med nudlerne. En pakke er vist et vidt begreb :) Dejligt at høre, at du kunne lide suppen :)
SvarSlet