søndag den 13. november 2011
13.11 For nemhedens skyld
Jeg var til en hyggelig brunch sammen med nogle veninder i dag.
Alle mødte op med et et (spiseligt) bidrag under armen; æblesaft og rugbrød var mit bidrag, som gjorde frugtsalat, røræg, pølser, bacon, nybagte boller, kanelsnegle, oste, m.m. selskab.
Man bliver øm i kæberne af at spise så meget.
Måske også af at snakke.
Nogle timer senere stod den på nem aftensmad
Pasta med ovenstående grøntsager + tørsaltet bacon, vendt med en lækker cremet artiskokpuré med hvidløg.
Sidstnævnte må du ikke gå i baglås over.
Er din arm hjemme i disciplinen: "ræk ud efter et glas rød eller grøn pesto i din lokale dagligvareforretning", evner den med garanti også at indfange artiskokcremen, eller "Crema de carciofi e aglio", som den oftest hedder. Ja, det er et italiensk produkt.
Jeg kan købe det i den lokale Super Brugs, så det er forholdvist udbredt.
Hvor den købte røde eller grønne pesto godt kan have nogle ubehagelige noter bagerst i munden, tåler denne puré at stå alene uden problemer. Bedst er den på let ristet brød med et dryp citronsaft henover - men altså også i pasta. Samtidig er jeg let at lokke, når ingredienslisten kun rummer 4 ingredienser: artiskokker, 60%, olivenolie, hvidløg, 4% og havsalt. Jeg ville aldrig ulejlige mig med at lave den selv.
Der kommer et billede af glasset med cremen snarest.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar