søndag den 20. november 2011

20.11 Fødselsdag

En søndagstur forbi min mor, som fyldte år.




- hvor vi mod frokostens afslutning fik ost og kiks - og altså denne marmelade: Havtorn og æble. Farven er fuldstændig uimodståelig! Smagen var også rigtig fin og næsten sart - hvis man altså kan sige det om en smag. Lidt mere citron næste gang - og så er vi vist ude i en decideret opskrift, der skal udgives!




Tortellini til aftensmaden med flødesauce, lufttørret skinke, løg og muskat.
Hertil bagte løg og peberfrugter i ovnen, som blev vendt med masser af fint hakket rucola, kapers, hvidløg og hvidvinseddike.



Uimodståelige Køkkenhjælper nr. 1 hjælper sin mor med desserten:


  • "Magisk chokoladedessert" - hvor kagen deler sig i to inde i ovnen; det underste bages som en kage, men lader den øverste del være en cremet chokoladesauce. (Fra føromtalte chokolade delikatesser)
  • Frugtsalat til: mango, kakifrugt og havtorn - dén kunne jeg spise til morgenmad. Og formiddag, eftermiddag og, og, og....! Rigtig god blanding. Min mor havde en smoothie af bl.a. gulerod, appelsin og æble i køleskabet, som jeg vendte frugten rundt med for at danne lidt lage.
  • Creme fraiche af den alvorlige kaliber
Fødselsdag er godt. Katten Findus har fat i noget rigtigt ved at holde mere end én om året!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar