- blandet andet; Nu skal vi ikke hænge os i bagateller, men fastholde blikket på i de store linjer her i livet. Resten kommer såmænd også i nedenstående opskrift, så helt galt går det ikke.
De syltede kvæder gør sig ualmindeligt godt i selskab med både rosenkål og grønkål - jeg bliver gladere og gladere for dem! Til gengæld står jeg lidt lunkent i forhold til den tørrede udgave... men det kan du høre om i morgen.
Opskriften tager 10 minutter at lave såfremt du har de syltede kvæder i baghånden..
Rosenkål, syltede kvæder og feta
1 fad
Ingredienser:
10 rosenkål1 håndfuld meget fint hakket grønkål
8 syltede kvæder i både
ca. 25 g feta i mindre stykker
Tynde strimler (gerne med et julienne-jern)
Dressing:
Saften af ½ citron
friskt kværnet peber
lidt sirup fra kvæderne
et par dryp af din yndlingsolie
Fremgangsmåde:
- Skær stokken af hver rosenkål og fjern de yderste blade
- Skær dem i kvarte, læg dem i en lille gryde og overhæld med kogende vand. Lad trække under låg i 8 minutter.
- Imens rosenkålen trækker i det kogende vand, snitter du grønkålen så fint som muligt og drysser den med let hånd ud over et fad.
- Hæld vandet fra rosenkålen og fordel dem henover grønkålen - dette kan du gøre med det samme, selvom de er lidt varme.
- Læg de syltede kvæder henover og fortsæt med feta og citronskal
- Dryp citronsaft, kvædesirup og olie henover det hele og drys til sidst med peber
det ser super lækkert ud :)
SvarSletHilsen Hannah på stenalderkost.blogspot.com
Også her - jeg synes lige det er sådan en salat for min mave. Nina, hvordan bliver man del a din madstaffet? Jeg skal lege med Meyers salatkogebog. Spis igennem er jeg aldrig helt blevet gode venner med, men Meyers Almanak er vidunderlig.
SvarSletKære Camilla
SvarSletDet er ikke noget problem; jeg sætter dig på listen :) Du hører fra mig, når det er din tur!
Almanak vil jeg gerne have fat i - salatkogebogen står på hylden, og kan være et fint redskab til at tænke begrebet "salat" på en mere varieret måde.