onsdag den 16. november 2011

16.11 De perfekte scones

Scones kan være pragtfulde! Let salte, let flagede og dog kompakte, smørbløde og let knasende skorpe. De kan også bare være en tung klods, man mest af alt har lyst til at bruge som alternativt kasteskyts.. Det hele handler om, hvor lidt man kan skamme sig til at ælte dejen.

En særlig optimistisk dag kastede jeg mig over testbagning af tre forskellige modeller.


1 "klassisk" 
1 med chokolade
1 med æble og kardemomme






Fra venstre chokolade, så æble/kardemomme og til sidst yderst til højre er to rækker klassiske scones.

Chokoladescones

Chokolade...


Scones med æble
Æble....



- og endelig den klassiske scone

Komiteen (det var mine børn og jeg) var ikke i tvivl: Den klassiske var for bastant, hvorimod udgaven med såvel chokolade- som æble var lige som man gerne ville have dem. 

Der er nogle gode grundregler for bagning af scones:- Du må ikke ælte dejen som med en almindelig bolledej. Du skal samle dejen - og nærmest trykke den forsigtigt ud med en kagerulle frem for at mosle løs med al din indestængte aggression
- Bag hellere for varmt end for koldt; dvs. 220 grader er fint - dejen skal eksplodere, da den ikke har en forudgående hævetid
- Jo mindre mel, desto mere flagede og lette bliver dine scones. 


Scones med æble og kardemomme
9 stk.

Opskriften stammer fra en gammel kollega, der vistnok har det fra et gammelt madblad - kilden forbliver med andre ord uvis. Jeg har foretaget små ændringer hist og her for at opnå det resultat, jeg havde for øje.

Ingredienser:
240 g hvedemel, sigtet
½ tsk. natron
½ tsk. bagepulver
2 spsk. flormelis
50 g smør
1½ dl. kærnemælk
1 lille revet æble
1 tsk. kardemomme

Fremgangsmåde:
  • Tænd ovnen på 220 grader
  • Sigt mel, natron, bagepulver, flormelis og kardemomme i en skål
  • Tilsæt koldt smør, du har skåret i små tern
  • Dette smuldres sammen, enten med fingrene eller med en food processor el. lign – essensen er, at det skal ligne tørt, let sammenhængende støv/smulder
  • Tilsæt kærnemælk og æble på én gang og saml hurtigt dejen uden at ælte til ukendelighed. Det nytter ikke noget at lade sin æstetiske fe løbe af med sejren; når melet er absorberet, skal du drysse et tyndt lag mel på bordet og så trykke dejen ud herpå. Tykkelse ca. 2½ cm
  • Stik scones med et glas, udstikkersæt eller skær simpelthen med en kniv. Sidstnævnte er mest praktisk, da man så ikke har uregerlige ender, man senere skal bakse sammen til nye scones – vel at mærke uden at ælte!
  • Sættes på en plade og pensles, hvis man har lyst, med et sammenpisket æg blandet med fløde. Du kan også tage en anelse med og sigte henover i stedet for.
  • Bagetid…hmm…Indtil de er færdige?! Nej, det var ikke det, du ville høre? Nå. Så siger vi ca. 12-15 minutter – indtil de er let gyldne.


Scones med chokolade
7 stk. - ikke alt for store

15o g hvedemel
25 g flormelis
¼ tsk. natron
¾ tsk. bagepulver
Et nip salt
45 g smør
45 g mørk chokolade, groft hakket
Et nip vaniljepulver
0,8 dl. kærnemælk

Fremgangsmåde:
Samme fremgangsmåde som ovenstående – blot tilføjer du chokolade til massen på samme tidspunkt som kærnemælken, og vaniljepulveret skal blandes med melet fra starten.




HUSK, AT SCONES SKAL SPISES NYBAGTE

6 kommentarer:

  1. De ser skønne ud! Glæder mig til opskrifter.

    SvarSlet
  2. Mums filli baba! ELSKER også scones...

    Og GDK = Grand Danois Klubben i Danmark ;-)

    SvarSlet
  3. Nej hvor jeg lyst til at finde min gamle scones opskrift frem og bage dem igen. Med fyld!
    Lyder godt. Merete

    SvarSlet
  4. Hvor ser de gode ud! Åh, det er alt for længe siden jeg har bagt scones. I weekenden... :-)

    Lise

    SvarSlet
  5. Halløj :)
    Der kan I bare se - Der ér nemlig noget helt særligt over scones! Måske fordi man ikke behøver ret meget tid fra tanke til resultat. Med andre ord meget tiltalende for personer med ringe tålmodighed - eller impulsive lyster :)
    GDK.....hmmm...Lærke. Den diskussion har vi været omkring før, har vi ikke?! :)

    SvarSlet