Én af de dage, hvor man vågner op og fornemmer, at dagen fra første færd har lagt sig i selen for at blive så eftertragtet som muligt.
Én af de dage, hvor man blev særligt glad for at have sat en dej over aftenen før
- Og endda fik lov til at nyde resultatet i godt selskab.
Uovertrufne morgenmadsboller med gulerod
ca. 25 stk.
Ingredienser:
1 lille spsk. salt
Fremgangsmåde:
- Riv gulerødderne fint
- Bland gulerødder, vand og mælk og rør gæren ud heri
- Tilsæt salt, sukker og halvdelen af melet
- Rør godt
- Tilsæt gradvist det sidste mel og ælt det hele godt
- Puttes i en stor beholder, som sættes uden for døren natten over (eller i løbet af dagen, hvis du er morgenfrisk og ønsker friskt bagt brød til aften i stedet for)
- Næste dag tager man beholderen ind og kigger på dejen: Er den hævet flot op, er luftig og bævrende, kan den slås ned og formes til boller. Hvis den ikke ser ud til at være hævet nok, må du væbne dig med tålmodighed og lade den stå på køkkenbordet, indtil dejen har sluppet tøjlerne og er hævet flot op.
- Pensles med en blanding af æg og fløde - ca. 1 æg til 1. spsk. fløde - det giver brødet en meget fin overflade. Drys med lidt groft mel, eller hvad du nu er til sinds at give dig i kast med
- Efterhæver ½ times tid
- Bager ved 200 grader i ca. 20 minutter
Tip: ønsker du firkantede brød, ruller du bare dejen ud på et melstrøet bord, og skærer firkanter i stedet for at forme hver enkelt i hånden. Det kan især anbefales, når man skal lave håndværkere.
Sikke nogle skønne billeder! Og jeg kan hilse og sige, at jeg fik nogle vidunderlige boller i går onsdags, som du vist også liiiige havde nået at klargøre inden du og mini køkkenhjælper drog hjem til familien.
SvarSlet