18-19.11 Temmelig mange kunster på køkkenbordet

Vi kan godt lide æblegrød, og her ser du 3 udgaver:

Æble-abrikos i vinglasset

Æble-sveske i midten 

Æble-vanilje i bunden

Jeg holder af dem alle, men der er ingen tvivl om at den klassiske med vanilje ligger mit hjerte nær. En smag, der strækker sig langt tilbage i mit liv - og nu sidder jeg selv med en lille datter, som spiser den æblegrød, jeg har lavet til hende. Det er noget af det første, hun spiser i denne verden - tænk, hvor meget der følger efter.
Det er også lidt særligt med netop denne grød. Siden august har vi haft store mængder af æbler i haven, som jeg har kogt og blendet til æblegrød/mos med skallen på. Det har været fint som topping ovenpå morgengrøden. 


Så kom Belle de Boskoop.....og så skal man finde skrællekniven frem. Smagen af disse madæbler, vanilje og så bare en anelse sukker - den slår den anden grød med flere meter. At skrælle æblerne føles lidt som at snyde, når man nu ved hvad skallen gemmer på af..æh...øh...en helt masse godt, helt sikkert. Men skrælles, dét skal de altså, for det er den eneste måde at få den helt særlige smag frem på.

Oprydning i fryseren afslørede suppeben, så Den Store Suppegryde simrede hele fredag eftermiddag på komfuret. Belønningen kunne man finde i de dybe tallerkener samme aften. 


(Hvis nogen spørger, så er er det købte kød- og melboller. Når man én gang har stået sin ilddåb igennem med tylle, opbagning, og præcisions-håndbevægelser for at lave disse små uundværlige melboller..... og dernæst kampen med 317 kødboller......ja, så har man carte blanche til at købe dem resten af sine dage. Det lover jeg.) 

Fredag aften er lig med is til dessert hos os. 
I aftes altså bananis.
Jeg har totalt undervurderet denne form for is - Jeg mener det skam! 
For det første skal man ikke have nogen synderlig længergående uddannelse for at regne ud, at det er ganske sjovt at lave bananis - for det andet smager det fantastisk. Kokos- og tivolikrymmel på den smeltede chokolade - og jubelen ville ingen ende tage! 

Endnu engang en omgang no knead bread. Til suppen selvfølgelig.

Sidst, men ikke mindst, så er dette en æblekage med crumble på toppen - lavet med bl.a. cornflakes. 
Det er Morten, der står for at lave den - mindst en gang pr æblesæson, finder han forklædet frem og går i gang. Det er til gengæld den eneste kage han bager om året - til gengæld er han rasende god til at spise dem, jeg bager!