søndag den 26. februar 2012

26.2 Filosoferende betragtninger



Temmelig meget fuld af ingenting
Ja, ehmn. Nogen kom før fotografen denne gang.
Jeg kan derfor være behjælpelig med at fortælle, at der har været: vaniljekranse, klejner, brune kager, havregrynssmåkager, korenderkager, falske makroner, fedtebrød, ingefærsnitter, svenske chokoladebrød, pleskner, m.m.....i denne kagedåse. 


Nu vil den opmærksomme læser nok påpege, at det da i reglen også er selve meningen med en småkagedåse, og at det i denne sammenhæng er noget mere interessant at finde ud af, hvad der har netop har været deri. Godt, så. Jeg løfter sløret: Der har været noget så fredeligt som kokosmakroner deri. Saftige, nybagte kokosmakroner med revet appelsinskal.


Vi havde dåsen under armen til et hyggeligt arrangement her til eftermiddag, og så gik det, som det nu går med den slags. En småkage er til  for at blive spist; ja, det er faktisk den dybere mening med en småkage. 

lørdag den 25. februar 2012

24-25.2 Early bird

Det gælder om at se fordelene ved den situation, man nu engang befinder sig i. At acceptere og overgive sig til de vilkår, der ikke står til at ændre. 


Den omstændighed jeg her refererer til, omhandler en ung dames veludviklede sans for at vågne før hønsene. Der er ikke noget at stille op; man kan lige så godt indrette sig og få det bedste ud af det tidlige morgengry. 


Det gjorde Køkkenhjælperen og jeg alvor af i dag, for vi drog til marked før de fleste havde fået morgenmad. Gumlende på sin obligatoriske, lune fiskefrikadelle traskede min lille søn af sted ved min side, mens vi provianterede til ugens løb:




Friske og gode, danske råvarer. Det gør mig glad.




Med en vellykket surdej i huset er der ikke så langt imellem ønsketænkning med maven til handling og nydelse. Med andre ord landede endnu en sandwich på tallerkenerne her til aften. Grøn urtemayonnaise, æg, salat og rejer. 



Sidstnævnte er aftensmaden fra i går: pandestegt (på skindsiden) lyssej med gårsdagens rodfrugter. 


På nuværende tidspunkt er det legalt at have et lettere anstrengt forhold til rodfrugter. Jeg gætter på, at du har fortæret kilovis af disse prægtige grøntsager vinteren over på adskillige måder - den ene mere kreativ end den anden - og at dine ideer højst sandsynligvis er ved at skrabe bunden. Det er naturens orden. Der er lys for enden af tunnelen. 

torsdag den 23. februar 2012

23.2 Hverdagens survival kit

Dette er hverdagens redningsplanke:


Kryddersmør
Hvor olie er bilens forudsætning for at køre, er godt kryddersmør køkkenets livline på en travl hverdagsaften. Godt kryddersmør kan tilføre smag til alt fra en bagekartoffel til et stykke fisk. Det kan smøres på ristet brød eller bruges til at bringe smag frem på det, du har på panden. Smør tilfører salt og en dyb følelse af vellyst, der tilfredsstiller sanserne - af samme årsag behøver du heller ikke de store mængder, før dine smagsløg er opmærksomme på, hvad der sker.


Ingredienser:
50 g blødt smør 
20 g tomatpuré
2 tsk. tørret persille
1 tsk. paprika, rosen
1 tsk. engelsk sauce
1-2 fed hvidløg, fint hakkede (ikke pressede. Det vil tage pusten fra alle de andre ingredienser og forpeste dit køleskab)
1 tsk. balsamico glace


Alt blandes godt og grundigt med en ske. 
Færdig.


Her til aften kom kryddersmørret ovenpå nogle rodfrugter, som blev bagt af inde i ovnen med lidt vand i bunden af fadet. 
Resterne bruger vi i morgen aften, hvor de skal indgå i en slags salsa med linser, fint hakket rødløg, de bagte rodfrugter (hakket i fine tern) og så den sauce, der samlede sig om rodfrugterne inde i ovnen. Sidstnævnte regner jeg med at give et kort opkog, inden den hældes henover grøntsager og linser. 


Vi får se....gør vi.

onsdag den 22. februar 2012

22.2 Når tre har nok i sig selv

Efter lidt vanskeligheder i begyndelsen er surdejen nu fuldstændig kampklar og parat til at indgå i et samarbejde med det mel, jeg fodrer den med. Følgende brød er med andre ord et resultat af min surdej:


Basic country bread
Grundopskrift på surdejsbrød fra bogen: Tartine Bread  af Chad Robertson 

Brød på vej til bagning.
 Bemærk de små luftblærer øverst på det forreste brød.


Et godt pejlemærke i forhold til hvor meget dejen har hævet:
når dejklumpen flyder, er brødet  hævet tilstrækkeligt
Jeg bliver aldrig træt af at konstatere, hvordan mel, vand og salt kan blive til et perfekt brød: 3 ingredienser - og der er ganske simpelt dét. End ikke en mikroskopisk klump gær fra de forenede spritfabrikker fik lov til at snige sig med i selskabet. Intet andet end vand, salt og mel. Hvorfor tilsætte mere, når mel og vand er nok til at nå det perfekte? 


- Øhm....det skulle da lige være lidt smør, vaniljecreme, m.m. til en fastelavnsbolle! 
Men det er en anden snak, en anden sag. Hver ting til sin tid. Nemlig.

tirsdag den 21. februar 2012

19-21.2 Smukke, syndige og sprøde fastelavnsboller


Nu kunne man godt forledes til at tro, at nogen er faldet af på den. At nogen holder siesta... og glemmer at holde op med at holde siesta igen. 

Sådan forholder det sig ikke. Søndag var reserveret til familiebesøg, og så skulle det vise sig, at mandag og tirsdag skulle bruges til omgangsyge. 

Den slags er bestemt ikke befordrende for køkkenbordsaktiviteter, hvorfor vi springer direkte tilbage til søndagens aktiviteter: 



Sprøde, flagede fastelavnsboller. Min mors. 
Jeg spiser dem een gang om året, og det er et højdepunkt i sig selv. 




Rullet ud gang på gang med fedtstof mellem lagene




Hhv. creme og fyldte chokolader...




Skindet bedrager... de er mere syndige end som så!




Den lyserøde farve kommer fra den hjemmelavede hindbærsaft - hvilket man smagsmæssigt lige kunne ane. Jeg får lyst til at kombinere creme og hindbærsyltetøj næste år. Det er vist sådan mange gør; jeg har bare aldrig selv prøvet kombinationen.




Hjemmelavede forårsruller til aftensmad.


Den dag var min mor meget, meget populær.


En hilsen fra én, som glæder sig til andet end vandgrød... 

lørdag den 18. februar 2012

Nyt fra madstafetten!

Efter en længere juleferie er madstafetten atter oppe at køre! Det er Vores mad, der har æren af at starte den op i det nye år: 

Jeg er jo med i den der madstafet, som Nina fra Kunster på køkkenbordet har startet. 
Og mine ingredienser har jeg fået stukket ud af Fenja fra Fenjas mad:

lakrids
mango
rødkål
skaldyr 
linser 

- og de har stået skrevet op på en seddel, siden jeg kom hjem fra juleferie. 
Midt i januar fik jeg dem købt (dem jeg ikke allerede havde i køkkenskabet), og så har de ligget på køkenbordet og kigget ondt på mig siden. Jeg er virkelig blevet udfordret.

Linser er bestemt ikke noget som normalt indgår i vores køkken. Alligevel havde jeg en pose røde linser liggende i køkkenskabet, fra en dag jeg faldt over dem i netto, og håbede på at manden bedre kunne acceptere dem i chili con carne. Han hader bønner og linserne var ikke meget bedre. Så at skulle lave noget ud af dem var vist god træning.

Mango plejede bare at være noget jeg serverede for araerne. En gang vi skulle have gæster til morgenmad (inden vi gravede stuen ud i Hou), havde jeg en liggende i frugtskålen, som var meget moden. Naboen kommer lidt før resten og spørger om der er noget hun kan hjælpe med. “Ja hun kan da lige skære den der ud i både.” Jeg skulle nok have lyttet til hende, da hun sagde, at hun ikke vidste hvordan hun skulle gøre. Jeg tegnede og fortalte og gik lige ind i stuen med brødet. Da jeg kom tilbage til køkkenet, var den blevet forvanlet til mangomos, og jeg mener virkelig grast til ukendelighed. Ved ikke om hun havde været oppe at stå på den. Den kunne på ingen måde reddes. Øv.

Rejer og rødkål så jeg ikke de store udfordringer i. 

Lakrids var det straks meget værre med. Jeg havde både lakridssirup og lakridsrodspulver i skabet, men jeg har virkelig ikke evner til at finde på andet end is med toppings. Sorry men jeg elsker det virkelig på den måde. Ved godt det er kedeligt.

Men jeg tog kampen op med dem og fik da noget ud af det:


Mangokokoslassi.

Rødkålssalat med citrusfrugt (og rejer på andendagen).
Linsehummus.
Serveret med entrecotesteg fra Irland.
Til dessert smørkolais med lakridspulver og sirup.


Først rødkålen. Men der havde været “mus” i den. Sådan går det når ting skal ligge så længe før “man” tager sig sammen.

032a

Rødkål snittes, blandes med en frisk mandarin i stykker, 1 dl tyrkisk yoghurt og et skvæt fløde. Blandes godt og stilles på køl til aftensmaden skal spises. Jo længere den står, jo mere tøselyserød bliver den.

030
035

Linserne var bestemt en udfordring. De er ikke et stort hit her i huset, på trods af de var landet i køkkenskabet engang. Så kom jeg i tanke om at jeg ææælsker hummus, og det måtte da kunne laves af linser. Så jeg kogte hele posen. Nu kunne jeg jo lige så godt lave base til fryseren. Til næsten en pose røde linser brugte jeg 2 gange så meget vand (det stod på posen), et løg og 3 store fed hvidløg. Koge, koge. Drænede det i en si og blendede det. Delte portionen i tre og puttede de to i fryseren. Den sidste kom i blenderen igen med mange små fed hvidløg og hørfrøolie. Blende, blende. Mere olie på toppen. Færdig.

021 

028
Begge dele blev serveret med en lækker rosa/rød entrecote fra Irland.

039

Resten af rødkålssalaten blev spist dagen efter til frokost sammen med en kæmpe håndfuld rejer. Men glemte at tage billeder.

Nu mangler jeg kun lakrids og mango, da jeg jo fik rødkålssalaten med rejer på dagen efter.

Lakridsen var faktisk en af mine store problemer. Jeg havde både lakridsrodspulver og salt lakridssirup stående i køkkenskabet. Men jeg er ikke så opfindsom, så normalt bruger jeg dem kun som drys på is. Jeg søgte på nettet og i kogebøgger, men fandt intet jeg havde lyst til at forsøge mig med. Så jeg valgte den sikre udgave. Til gengæld kan jeg fortælle at isen er Alvesta LCHF is med smørkolasmag, på dansk smørkaramel. Den er bare mums.

044

 Min sidste ingrediens var mango. Den lå på bordet og modnede, og modnede, og modnede. Og da jeg endelig var klar, så var det ca 5 dage siden den havde været klar. Til gengæld ville solsortene gerne have den ud i sneen. Så de gode dyr var rådne, eller noget. Manden afsted efter en frisk, som jo ikke var moden, på trods af det stod på den med store bogstaver. Så den mangokokoslassi jeg havde planlagt blev udskudt, og vi måtte tage et glas vand til maden. 5 dage senere var den klar.

Mangoen befries for stenen, som er stor og flad og sidder midt i frugten. Når man kigger på frugten kan man sagtens fornemme hvor stenen er. Der er ligesom en linje på den ene side, og det er siden af den flade sten. Skallen skæres også af.

047

 Jeg blendede frugten med 1 dl tyrkisk yoghurt og ca 3 dl kokosmælk, som var en hjemmelavet rest fra et projekt, som i høre om en anden dag. Derefter spædede jeg den med et skvæt cuba strawberry, som der tilfældigvis var havnet i mit barskab. Det var blevet rigtig godt, men manden mente at det var for grynet, så jeg var desværre nødt til at drikke det hele selv. Det var fordi kokosmælken havde været på køleskabet. Men bare rolig. Jeg ofrede mig.

050


052

Så skulle jeg finde på 5 nye ingredienser til den næste i madstafetten, som er Camilla fra Mad & Have. Og jeg tror sagtens vi kan glæde os, for hun laver virkelig lækker mad. Det var lidt svært at finde på de 5 nye ingredienser, men her er de.

Sirup
Torsk
Rugbrød
Philadelphiaost
Kagecreme

Dette er ting jeg selv har risiko for at få til overs, så trænger til lidt hjælp til at komme videre med disse ingredienser.

Velbekomme og god arbejdslyst.

18.2 Surdejsbrød??

Altså, nu er det ikke for at anfægte dine færdigheder, Nina...men det er da ikke...??






Nej, niks og absolut ikke. Det må jeg indrømme. Det er ikke surdejsbrød bagt i römertopf. 
Det er bedst at undgå emnet for en tid. Der er et væsen på køkkenbordet, der åbenbart trænger til rekonvalescens, strygen med hårene og lidt mere forplejning, før det kan ende som et brød. 


Dette er i stedet muffins med grød og tørrede frugter og chokolade. Besynderlig kombination, men et udfald at de forhåndenværende ingredienser. Det er et sært held, at man engang imellem kan stå i den situation, for resultatet var godt. 

fredag den 17. februar 2012

16-17.2 Eftermiddagsbehageligheder


Det ord finder du nok ikke lige i første omgang i nudansk ordbog - men du fanger nok betydningen alligevel:

Midsommerost, syltede kvæder og knasende brød

Klokken er eftermiddag. Alle har fået fri, alle er hjemme og mødes ved bordet for en kort stund inden den resterende dag atter fortsætter. Det er sådan et tidspunkt, hvor en ostemad slår alt andet med flere alen. Tilpas robust til at lægge en dæmper på den mest påtrængende sult, og tilpas let til at byde aftensmaden velkommen lidt senere. 

Nu vi er ved det med tiden, der stryger af sted: jeg godt kunne se mig selv lave en liste over alle de ting, jeg gerne ville foretage mig, hvis man havde en lørdag uden tidsbegrænsning. Nøj. 



Én af de ting, som jeg med garanti skal foretage mig i morgen er at bage mit første brød med den nye surdej. Surdejen er nu omdannet til en slags fordej, som venter på yderligere instrukser i morgen tidlig. 
I morgen kan vi godt smide fjernsynet over ligusterhækken. I morgen sidder jeg foran min ovn og forsøger på mest indædte vis at kigge igennem römertopfens 5 cm tykke lervæg, som skal bevare brødets fugtighed. Det er lidt svært. Ikke at bevare fugtigheden...men det havde du nok gættet. 

Husker du disse?



- Føromtalte frugtstænger med grød. 
Disse er taget op fra fryseren og spist på stedet - uden problemer. Faktisk tror jeg, at jeg foretrækker dem sådan. Med andre ord kan du roligt lave en stor portion, pakke dem forsvarligt i fryseren og tage dem op derfra efterhånden som trangen melder sig. 


Jeg er blevet mindet om, at der fortsat mangler en opskrift på den hvide chokoladeis med passionsfrugt - det skal der gøres noget ved! Snarest.


Sidste bemærkning er, at jeg har nyt fra Madstafetten!! Det kommer der mere om meget snart!

onsdag den 15. februar 2012

15.2 Surdej, der trives

Den surdej, den surdej:



surdej


Det er et godt tegn, at jeg har rykket surdejen op i et større glas. Gæringsprocessen er nu så aktiv, at dejen skummer op og fylder rigtig meget - navnlig den første ½ time efter fodring. Nyt husdyr eller surdej; pasningskravene er næsten de samme. Jeg slipper for at putte seletøj på glasset og tage turen rundt i kvarteret inden sengetid - men ellers er sammenligningen god nok. 


Surdejen består pt. af lige dele grahamsmel og fint hvedemel, der er blandet sammen med vand til en tyktflydende konsistens. Ikke mere? Mnja..  der skal nok være en kvart million bakterier fra hænderne, der rørte klumperne af mel ud i væsken - for ikke at tale om regimet af luftbårne, vilde gærceller, der bare altid forstår at møde op lige dér, hvor det sjove sker. 
I virkeligheden er der faktisk jævn god trængsel dér i glasset. 


Lyset på billedet skal du lige bemærke; billedet er taget ved 17-tiden her til aften, hvor solen var ved at gå ned. Lyset fra solen var på det tidspunkt helt gyldent og blødt. 



tirsdag den 14. februar 2012

14.2 Afdeling for Mindre Begivenheder På Køkkenbordet

Det er vist ikke første gang jeg sætter dén overskrift på dagens indlæg. Det er nok heller ikke den sidste. Så er du ligesom advaret og forberedt.


Du skal i stedet for have historien om en kogebog, som jeg sætter meget pris på:




Forfatteren Lene Hannestad har med denne kogebog indfanget den særlige stemning, der knytter sig til årstidernes skiften. 
På en indlevende facon skriver hun om forventningen til det, som følger i kølvandet af en ny årstid: sprængt summerbuk, grønne asparges med parmesansmør, ovndampet pigvar på urtebund, rabarberflødeis med kompot - og indimellem/kombineret med disse sanselige opskrifter titter anekdoter fra såvel barndommen som voksenlivet op på en velfungerende måde. Naturligvis er det fortællinger med direkte reference til mad.


Det er en kogebog uden så meget som et eneste fotografi. I stedet er den fyldt med smukke akvareller og forfatterens personlige vinkel knyttet til hver eneste opskrift, så man kommer endnu tættere på den oplevelse hun selv har af maden og den særlige årstid, der følger med.


Når der skal bages varme hveder, kan det kun lade sig gøre fra denne kogebog.. Det kan man i øvrigt se her: varme hveder.


Ikke mere snak - jeg skal ud og kigge lidt på min surdej. Tale lidt til dens bedre jeg. 
I morgen skulle der gerne være sket noget - eller nok i hvert fald. Nok til at jeg kan gå videre til næste skridt...