mandag den 25. juli 2011

25.7 Very Berry Pancakes..

- Eller klatkager med bær. Ærlig talt. Det svinger ligesom bare ikke, vel? 



Som barn fik vi af og til klatkager, når der havde været risengrød på menuen dagen før. Klatkager med rosiner var (og er) noget af det bedste i verden.
Ser man bort fra december, så er risengrød ikke rigtigt noget, vi gør så forfærdelig meget i. Og så har man et problem; ja man kan i princippet tale om reelt afsagn, idet lysten til klatkager ikke fortager sig i de resterende 11 måneder af året.
Løsningen ligger lige for, og det endda i en udgave, så vi bruger det som eftermiddagsmad her i huset: klatkager af grød.
Ofte laver jeg en større portion morgengrød med vilje, som så bliver parkeret på frost, indtil trangen melder sig:

ca. 8 stk. (store)
Ingredienser:
4 dl. kold grød - det skal være fast i strukturen, ellers passer melmængden ikke. Det er underordnet, hvilken slags grød, du har en rest af (dog ikke øllebrød).
5 spsk. hvedemel, pænt store
2 æg
1 stor tsk. kardemomme
½ tsk. salt
1 tsk. natron
en håndfuld rosiner
alle de friske (eller frosne) bær, du kan undvære - optimalt 2 håndfulde

Fremgangsmåde:
  • Alt blandes!

  • Hæld lidt olie på en pande, læg nogle klatter på panden, og steg dem på begge sider, indtil de er gyldne. Tryk evt. lidt på klatterne med paletkniven, så bærrene flyder lidt ud.
  • Spises som de er, eller med lidt sukker eller (ahorn)sirup, hvis man syntes.
  • De er fryseegnede

Ingen kommentarer:

Send en kommentar