onsdag den 9. november 2011

9.11 En snørklet redegørelse..

Menneskets almene tilstand er, som med så meget andet i naturen, en påvirkelig størrelse.

Der skal ikke meget til, før balancen ikke længere er dér, hvor den burde befinde sig - en udefrakommende faktor kan med andre ord godt snige sig ind ad bagdøren og præge situationen lidt. 

Jeg tror nok, at det her til aften var mig, der kom til at være den udefrakommende faktor, der pirkede godt og grundigt til nogle rare menneskers smagsløg OG almene velbefindende ..undskyld. 




Det skulle man ikke lige tro, vel? 
Sådan en pæn salat!


Jeg havde taget den med til min søsters fødselsdag her til aften, og var bare sådan alt i alt tilfreds med salaten og livet i al sin enkelhed.


Og pæn.. dét var den. 
Og velsmagende - bestemt. 
Og pikant krydret... 
Mente jeg mig sikker på.


Eneste ubetydelige hage er, at man (altså gæsterne) her vil her korrigere mig og mene, at det med det pikante er en underdrivelse, der lige så godt kan blive kastet på porten til fordel for betegnelser, der har mere pondus med sig....
Lad os blot sige, at salaten burde have en let fornemmelse af chili - men at dets potentiale fik lov til at udvikle sig natten over i en marinade på køkkenbordet. Undskyld. Igen.














Her har vi den: olie, chili, spidskommen, sesam, havsalt og fennikelfrø. Gulerødder og pastinak blev vendt heri, bagt og afkølet til salaten. 

Pokkers velsmagende og pokkers egnet til at få sveden til at pible frem på kroppen og blodet til at suse rundt i blodbanerne. 
Det er nu heller ikke det værste...

3 kommentarer:

  1. Hertil er jeg nødt til at knytte en kommentar! Ja den var stærk, MEN samtid lækker! Der var nogle skønne smagsoplevelser, og på trods af, at der gik lidt mere øl/vand end ellers, må jeg sige, at jeg står klar når og hvor som helst, næste gang du "leger" med chili :-)
    Kæmpe kram fra Majse

    SvarSlet
  2. Jaaa...du kunne vel i grunden godt kreditere mig for ekstraudgifter vedr. drikkevarer!! Til gengæld sparede I lidt på varmeregningen den aften :)

    SvarSlet
  3. Der skal da chili til, når en hot girl har fødselsdag ;-)

    Knus Lærke

    SvarSlet