torsdag den 21. juli 2011

12-21.7 Pludselig forsvandt skribenten ud i den blå luft...


For at dukke op igen godt 9 dage senere - en ferie rigere.

Den storslåede plan var, at jeg ville have skrevet et par bevingede ord om afrejse og de solbær, som jeg var ved at tørre. Nogle gange når man ikke længere end til den gode intention.

Vi drog mod nord; først en tur rundt i den svenske skærgård, og videre (i snirklende, snørklende oceaner af tid-tempo) mod Norge, hvor en hytte ventede på os. Et sted, hvor man er på fornavn med elgene. Næsten.
Jeg skal ikke tærske noget langhalm på nogen længere rejseberetning, men der er dog en undtagelse: den 12.7 ramte vi lige ind i svensk himmerige på jord.

En lille times kørsel nord for Göteborg og ud på øen Tjörn findes et familieejet B&B i bemærkelsesværdig klasse: Tyfta Östergård.

Vi ville have været ude at spise, men da vi så køkkenet, kunne vi ikke andet end ryste ærmerne og lave mad af de få ting, vi havde taget med til senere brug. Spise ude? Nej tak, hvilken straf.
Jeg kan næsten ikke få mig selv til at skrive hvad vi fik (igen, igen, i..), Maden var med andre ord ikke særlig bemærkelsesværdig, men det var også fuldstændigt underordnet. Jeg sad bare dér, midt i al den rustikke skønhed og sugede til mig.
Vi spiste pastaen akkompagneret af duften fra den friskbryggede kaffe, som blot ventede på at blive hældt op i koppen som dessert sammen med chokoladesnitten fra i går. Sjældent smager kaffe så godt som sådan en aften.



 
Næste morgen kunne man indtage sin morgenmad i lige så stemningsfulde rammer - og her gik mavefornemmelsen og æstetikken hånd i hånd:
5 slags brød, alle mulige hjemmelavede sylteprodukter (stedet er omringet af bær, som folk kører til for at plukke), vaffeldej i fin kande ved siden af et vaffeljern, drikkevarer, lækre müslier, friskt blendet jordbær til yoghurten eller vaflerne, lækre typer pålæg, æg, etc, etc!!! Jamen dog. Det er ikke kun køer, der har flere maver; jeg har en særlig morgenmadsmave, som kan være endog særdeles praktisk i situationer som disse.

Jeg ville have taget et billede af morgenmaden, men kameraet løb tør for batteri. Ærgelsen var ikke mindre, da vi selv samme aften fandt en fantastisk fiskerestaurant i den norske by Halden, hvor vi fik rigtig god sushi. Det er der selvsagt heller ikke billeder af...

Blåbærsæson - hvilket held! Hele familien er delvist royale med alt det blå farvestof, som pulserer rundt i blodbanerne efter massive mængder blåbær dag efter dag..







Det er selvsagt, at man på ferie har tid til at bage brød..



- og jeg kan tilføje, at en rest kedelig rugbrød kan udgøre den grove andel i en brødej: Smuldr brødet, hæld kogende vand over og lad trække 5-10 minutter, eller indtil væsken er kølet nok ned, så man kan tilsætte gær. Fortsæt som med en vanlig brøddej.

SIDST, MEN IKKE MINDST!!

Hvis vi ser bort fra den hæslige industriglasur, som bliver brugt til al slags bake-off og som minder i betænkelig høj grad om spartelmasse, så står vi her med et prægtigt eksemplar af en såkaldt "skolebolle" eller "solskinsbolle" - kan ikke gennemskue hvilken udgave. (der er også en variant med kokos drysset på glasuren). Er man til uhørte mængder kardemomme i blødt bagværk OG kagecreme, er denne kage svaret. Man kan ikke køre fra Norge uden at balancere med sådan en bolle i skødet på vej hjem i bilen.

3 kommentarer:

  1. Blot en lille kommentar til din dejlige beskrivelse af jeres "oceaner af tid-tempo" tilsat et par stykker lange tillægsformer, så man får associationer til Piet Heins "Sommerens Ø".
    Du fortsætter med at være på fornavn med elgene:)
    Flot!

    SvarSlet
  2. Bønnespire!

    Du redder den så lige i land med sådan et indlæg.... for hvilken SKANDALE blot at forsvinde ud i det blå, så man forgæves klikker på sit bogmærke dag efter dag......
    Knus

    SvarSlet
  3. Halløj.
    Jeg må straks have fat i Piet Hein, da jeg ikke lige er bekendt med hans "Sommerens Ø" - det er godt, at have noget til gode! Og tak for sammenligningen :)
    Hvad angår elgene, så kan det altid betale sig at blive dus med de, der måtte befinde sig i ens område. En elg med De-tiltaleform bliver så formel....

    - Og Lærke; jeg skal beklage så mange gange, det skal ikke gentage sig, hehe..

    SvarSlet