onsdag den 11. maj 2011
11.5 En snak om spirer
Da jeg i sin tid flyttede hjemmefra, lånte jeg min mors spirebakker. De står stadig hos mig..
Som barn var det magisk at se forvandlingen fra en hård lille kerne til en blød spire over få dage, og som voksen er det blevet en måde at få noget alsidigt grønt på. Spirebakkerne står fremme hele vinteråret, men er nu tæt på at blive pakket væk meget snart; i næste uge er den første salat klar udenfor.
Rigtig meget kan spire; korn, visse bønner, kerner og linser.
Navnlig korn bliver til en rigtig "super spise" hvis det spires: hvedes indhold af C-vitamin skulle øges med op til 600% og inden for B-vitamingruppen sker der hos havre en forøgelse fra 10% til 1350% i fht. tørt korn.
Er du faldet i søvn, eller kan jeg fortsætte lidt endnu????
Summa summarum er, at det kan være en god idé at spise spirede ting og sager som et supplement i vinterhalvåret. Det tæller ikke, hvis der vokser grønne spirer på osten eller marmeladen....det er en helt anden sag!
Det er nemt, selv uden en spirebakke:
Tag et rent, skoldet syltetøjsglas og smid de spirer derned, du har lyst til at eksperimentere med (en slags ad gangen/pr glas, tingene har forskellige tidspunkter for spiring) og sæt dem i blød i rigeligt vand natten over. Hæld vandet fra og skyl herefter spirerne 3 gange dagligt.
Lad glasset stå ved stuetemperatur. Det er vigtigt, at spirerne ikke søber i vand, så de skal dryppe godt af. Lad være med at skrue låget på, men lad det ligge løst ovenpå. Alternativt kan man spænde ostelærred/gaze henover.
Efter 3-6 dage er spirerne klar og de kan gemmes lidt i køleskabet.
Spises i salater eller lynsvitses i wokretter.
Tingesterne i bakkerne er hhv. beluga-linser og mungbønner (sidstnævnte er de grønne) Der kommer billeder de næste dage...
Etiketter:
Grønt
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Bønnespire :-D Hvor morsomt er det lige???
SvarSletNetop!! Det var lige før at jeg havde sendt dig en lille notits (før jeg læste din hilsen på fb), bare lige for at markere :)
SvarSlet