Ideen med at blande krydderurter med olie, ristede pinjekerner,hvidløg, en form for syre, måske en karakterfuld ost og naturligvis godt salt og peber tiltaler mig.
Af samme årsag har jeg arbejdet med rigtig mange krydderurter på denne måde, og navnlig løvstikke holder jeg særligt meget af - så meget, at jeg fryser portionspakker med netop denne pesto ned til ufredstider, smalhals og andet faretruende..
Opskrifter er der mange af, men jeg lægger for god ordens skyld min egen her:
- Et ordentligt bundt løvstikke (det vil nok sige 2-3 bundter, hvis man skal købe dem) - med stænglerne
- En beskeden håndfuld persille - også med stænglerne. (Persillen kan dog sagtens undlades; det er et spørgsmål om smag)
- 1 1/2 dl olivenolie
- 3 fed hvidløg (hvis de er meget friske er to nok)
- 80 g pinjekerner - blidt ristede til de er gyldne
- Skal af 1/2 citron og saft af 1 citron, afhængigt af hvor saftige de er
- 50 g parmesan, hakket groft
- 50 g parmesan, hakket groft
- 1 tsk. groft kværnet peber og 3 tsk. havsalt
Alt blendes. Smag til og juster med citronsaft, salt og peber
Fænomenal til ristet brød, nye kartofler eller serveret til hvid fisk, eks. brosme, torsk el.lign.
Lyder simpelthen for godt - takket være dig, er jeg jo blevet helt vild med løvstikke :-)
SvarSletUhm... Du er grunden til, at jeg er begyndt at spise løvstikke i alle mulige - og umulige afskygninger.
SvarSlet