onsdag den 11. januar 2012

10.1 Mange titler


I dag får du ikke nogen billeder af mad eller råvarer - men noget, der snerper derhen...




Du får i stedet et billede af mine kogebøger (hovedparten). Alle bidrager de til inspiration, fornøjelse, søvnløse nætter - og bliver brugt hver og en. Ellers må de ikke stå der.


Kogebøger er for mig noget helt særligt. Nogle af dem tager jeg kun frem på specifikke tidspunkter af året, fordi en eller anden forudgående (og som oftest ganske uvedkommende) historie knytter dem hertil. 
Andre er mere all round. 
Fælles for dem alle er, at de ikke kan undværes - og at der altid er plads til een mere i flokken... 

3 kommentarer:

  1. Uh,kan genkende min egen kogebogs fettish. Har selv flere end rimeligt er, men det skal jo ikke stoppe én i at købe flere.
    Min ryger ud hvis ikke de bliver brugt. En gang i mellem pakker jeg en lille kasse med kogebøger jeg ikke mener jeg bruger, eller kommer til at bruge. og så bliver den sat væk med dato på. Er en bog stadig i kassen efter et år, så gives den væk, eller sættes til salg - eller det er i hvert fald målet ;-)

    SvarSlet
  2. Herligt at se man har som både dig Nina og dig Randi samme kærlige hang til kogebøger, og sjovt så mange som er ens - og dem som ikke er.
    De tre nederst højrehjørne med rød ryg - hvad er det?
    Jeg har lige arvet min oldemorskogebog, det bedste jeg har fået og arvet meget meget længe...

    SvarSlet
  3. Den idé kunne jeg godt tage til mig -med at arkivere og vurdere, før man endegyldigt sender en bog videre! Hermed taget til efterretning :)
    Camilla: De tre bøger er Frøken Jensens koge- og syltebog fra 1949 (fra min mands mormor)Den anden er "Mesterkokkens smørrebrøds bog" fra 1955. Der er i sandhed nogle skrækindjagende billeder i. Sidste er "Mesterkokkens bagebog" - umiddelbart uden årstal, men forfatteren er den samme, og tidspunktet nok også. Det er lige før jeg scanner billedet af ham Hr. Richard Oest-Larsen - det er fantastisk. Jeg har aldrig troet, at man kunne stå med en paletkniv på den måde til ære for fotografen...men det kan man.

    SvarSlet